Først rev man B&W-søjlerne ned - nu skal de op igen

Lørdag aften slukker 170 millioner seere for fjernsynet, når de har set vinderen af Eurovision blive hyldet i B&W Hallerne på Refshaleøen. Tilbage står et koncertsted, som har kostet skatteyderne adskillige millioner, og nu skal hele stedet føres tilbage til oprindelig stand.

Brandveje fjernes og jordvolde skal bl.a. genetableres efter lørdagens finaleshow, hvis ikke projektselskabet HCC skal ende i en sag om ulovlig statstøtte. Her ses vinderne fra semifinalen på scenen i B&W Hallerne. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når værterne siger farvel ved dette års Eurovision Song Contest lørdag aften, begynder arbejdssjakket fra DR at skrue den store scene i B&W Hallerne fra hinanden, millioner af dioder bliver pillet ud og lagt i kasser og konfettikanonerne kørt bort sammen med sendevognene.

Tilbage står det aldrende skibsværft midt på Refshaleøen, som under forberedelserne til Eurovision har fået sig et ansigtsløft for indtil videre mere end 70 mio. kroner, primært betalt af skatteborgere.

Men de forbedringer, der er foretaget på området, skal fjernes igen, ellers er der tale om ulovlig statsstøtte, som advokatfirmaet Lett tidligere har undersøgt for Københavns Kommune. Det vil sige, at området skal leveres tilbage i samme oprindelige stand, inden Eurovision rykkede ind.

Blandt andet skal tre søjler, der blev fjernet, så DR bedre kunne føre TV-kameraerne rundt i hallen, sættes op igen. En anlagt brandvej på bagsiden af koncertstedet, der er gravet ind i en jordvold, skal tildækkes, og jordvolden genetableres, ligesom de træporte, der har været brugt til at komme ind og ud af hallerne, tages ned igen. Oveni det skal den el og mobilinfrastruktur, som har været trukket ud til B&W Hallerne, fjernes fra området.

»I øjeblikket koncentrerer vi os om, at den her uge skal afvikles så godt som muligt, og der er stadigvæk en masse at gøre, så det bliver en ordentligt oplevelse for dem, der kommer herud og dem, som ser showet på fjernsynet. I næste uge begynder vi at kigge lidt fremad med de konkrete ting,« siger Christian Herskind, administrerende direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab, der ejer de gamle værftshaller.

Vil hallerne blive efterladt i deres oprindelige stand, når Eurovision er ovre?

»Hallerne vil blive brugt på den samme måde, som før showet. Men jeg har ikke noget overblik over, hvordan de kommer til at se ud,« siger han og understreger, at det lige fra projektets start har været en præmis, at der skal ske en reetablering af stedet.

Derfor vil parterne i projektselskabet Host City Copenhagen, HCC, der har stået for forberedelserne af stedet op til Eurovision ifølge Christian Herskind gå i detaljeniveau og undersøge, hvad der skal tilbageføres til oprindelige stand, når showet er ovre.

Hvis ikke forbedringerne, den såkaldte værdiforøgelse, fjernes, er der nemlig tale om ulovlig statsstøtte, fordi Region Hovedstaden og Københavns Kommune har været med til at yde økonomisk støtte til projektselskabet.

Ifølge HCC er det oprydnings- og genetableringsarbejde, der kommer efter showet, allerede indregnet i det nuværende budget, som af flere omgange er blevet overskredet og fordoblet siden det oprindelige budget på 35 mio. kroner.

Konstruktiv dialog

Hvis det i værste fald ikke bliver afklaret, hvilke parter i projektselskabet der skal betale de forskellige udgifter ved reetableringen af området omkring hallerne, kan det ende i årelange økonomiske slagsmål. Det forudser Søren Kjærgaard, der er contractmanager med mange års erfaringer i store projekter som banesignalprogrammer og rejsekortet.

»Uden detailkendskab helt ind i projektet så kommer der på flere planer til at ske det, at der bliver et slagsmål om kroner og ører mellem arrangørerne, som har stået for projektet. Og der er ingen tvivl om, at der kommer flere slagsmål mellem dem og deres underleverandører,« siger Søren Kjærgaard, der mener, det kan ende som sager i Sø- og Handelsretten eller som en voldgiftssag.

Talsmand for HCC, Emil Spangenberg, oplyser dog, at der i en del af kontrakterne med underleverandørerne allerede er indskrevet, at de selv skal afmontere det opsatte som ekstraopsatte mobilmaster.

Det har undret Rasmus Jarlov (K), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune, at man ikke har kunnet finde en løsning, hvor ejeren af bygningen selv betalte for nogle af forbedringerne.

»Så kunne vi have sendt en mindre regning til skatteyderne. Det skaber jo ikke nogen værdi, når vi bygger noget og kun bruger det én gang, hvorefter vi river det ned igen. Det virker som en unødig stor regning,« siger Rasmus Jarlov og håber derfor, at kommunen går i dialog med ejeren om at betale for nogle af de værdiforøgelser, som er foretaget på området.

Nogenlunde samme melding kommer fra Henrik Nord, der er de Radikales medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune. Han mener, det er en udmærket idé, hvis man kan undgå at reetablere området.

»Vi har lavet en kontrakt om, at stedet skal reetableres og føres tilbage til oprindelig stand, og den kontrakt skal de naturligvis leve op til. Men hvis de kommer med et forslag og siger, at de gerne vil lade være med at gøre det, fordi området kan bruges til noget andet, så vil jeg være åben over for det,« siger Henrik Nord.

Christian Herskind fortæller til Berlingske, at han efter afholdelsen af Eurovision er klar til konstruktive drøftelser om fremtiden for B&W Hallerne.