Fodboldformanden Christian vil sidde med ryggen til VM-skærmen: Det er det ultimative offer

Søndag begynder VM i Qatar. Da skal danske fodboldfans tage endelig stilling til, om de selv vil følge den meget kritiserede slutrunde, eller om de vil boykotte og slukke for tv, når VM-bolden ruller. Berlingske har spurgt en række fodboldfans om, hvad de gør.

Danske fodboldfans protesterede mod VM i Qatar, da Viborg tog imod AGF i Superligaen forrige weekend. Men det kan blive svært at holde øjnene fra skærmen, når først VM-bolden ruller. Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

En fløjte har sjældent fået mere opmærksomhed end den dommerfløjte, der på søndag sætter den første fodboldkamp ved VM-slutrunden i gang.

Men en del trofaste fans vil vende det døve øre til og lade klaphatten blive liggende i skabet. En af dem er formanden for Danske Fodboldfans, Christian Kokholm Rothmann.