Florence Nightingale fylder 200: Verdens sejeste menneske vaskede hænder

Florence Nightingale fylder 200 år. Den britiske sygeplejerske reddede tusinder med sund fornuft og en ny brug af statistik.

Florence Nightingale i den romantiske version som »kvinden med lampen« på hospitalet Scutari i det nuværende Istanbul. Virkeligheden har sandsynligvis været knap så stille. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florence Nightingale Museum

Hun blev kendt som »den hvide engel« og »The lady with the lamp«.

Tusinder har gennem årene overlevet skudsår og sygdomme på grund af hendes ideer.

Florence Nightingale ville være fyldt 200 år i tirsdags og blev mindet på hospitaler over hele verden.

Den britiske sygeplejerske kunne endda fejre fødselsdag i en tid med en ny sundhedskrise og derfor større taknemmelighed over for hendes fag og kollegerne end nogensinde.

International Nurses Day er sat på Florence Nightingales fødselsdag og blev markeret over hele verden – som her i Colombo, Sri Lanka. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chamila Karunarathne/EPA/Ritzau Scanpix.

Kvinden bag moderne sygepleje får navn efter en by: Hendes stenrige forældre er på dannelsesrejse til Firenze og døber den 12. maj 1820 deres lille datter »Florence« efter byens engelske navn.

Forældrene rykker så hjem til de store besiddelser lidt nord for Nottingham og lader hende vokse op med klassisk tankegods og undervisning på flere sprog.

Men hvad skal man stille op med hendes sociale indignation? Godsejerens yngste virker ikke bare optaget af de fattiges ve og vel: Forældrene hører hende også drømme om et liv som sygeplejerske og ved hverken ud eller ind.

Sygepleje på hendes tid er et arbejde for samfundets bundskrabere med køkkentjans og eksotisk dans som næste skridt.

Kvinder af hendes stand skal under alle omstændigheder giftes med herrer af mindst samme stand og holde sig langt fra enhver form for lønarbejde. Datteren bliver af samme grund præsenteret for den ene baron efter den anden og takker nej hver gang – »Jeg er nok for aktiv af natur,« siger hun.

Mænd helt oppe i kernen af britisk establishment skal alle dage have sværmet om kvinden med det indtagende smil og livlige temperament og får lige så sikkert en kurv.

Florence Nightingale med kirkeuglen Athena – en souvenir fra rejsen til Grækenland og Egypten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florence Nightingale Museum.

Florence Nightingale rejser tusinder af kilometer i årene omkring 1850 med venner af familien som selskab. Især en stor tur til Egypten med de ambitiøse templer fra hedenold gør indtryk på hende. Den unge dame redder undervejs en kirkeugle fra nogle børn og har fuglen hos sig i årevis.

Og hun føler sig helt bogstaveligt kontaktet af Gud en dag i Theben ved den græske sydkyst. Britens oplevelse den morgen har mere end noget plantet senere tiders syn på sygeplejerskers arbejde som et »kald«.

Fra kolera til krig

Florence forfølger sit kald med studier i Tyskland og kan endda se sin far finansiere drømmen efterhånden.

Hun bliver så udnævnt til afdelingsleder på et hospital for kvindelige aristokrater i august 1853 og får dermed tidens store koleraepidemi som særlig udfordring.

Afdelingen gennemfører under hendes opsyn en lang række rutiner som jævnlig håndvask og rensning af sengetøj og mister til alles overraskelse nu markant færre patienter!

Sansen for tal viser sig effektiv i sig selv: Hun kigger på kolonnerne over dagens levende og døde med nøgterne øjne – for »vi lærer kun af vores fejl«, siger hun. Florence Nightingale ender derfor også som lidt af en stjerne inden for medicinsk statistik og bliver optaget i briternes Royal Statistical Society som den første kvinde nogensinde.

Slaget ved Alma 20. september 1854 er Krimkrigens første og genopføres jævnligt af folk med interesse for militærhistorie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yuri Lashov/AFP/Ritzau Scanpix.

Og katastrofen på Krim bare to måneder senere bliver hendes claim to fame over dem alle.

Rusland og en alliance med Storbritannien og Frankrig er kommet i krig om resterne af det osmanniske imperium. Konflikten samler sig om halvøen Krim ved Sortehavet med de militære anlæg i hovedbyen, Sevastopol, som mål. Parterne mobiliserer i løbet af et par måneder op mod to millioner mand – herunder en kvart million fra Storbritannien alene.

Situationen udvikler sig hurtigt til kaos. Indsatserne savner folkelig opbakning og er ikke ordentligt forberedt.

Rusland møder alliancen første gang ved floden Alma den 30. september 1854 og taber stort. Men det er ikke nogen glorværdig sejr for alliancen. Franskmændene kan ikke finde deres materiel, briterne har ingen plan for indsamlingen af de 353 omkomne – og de godt 1.600 sårede bliver først fragtet til militærhospitalet Scutari i det nuværende Istanbul flere dage senere.

Den modne Florence Nightingale ses her sammen med eleverne fra Nightingale School. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florence Nightingale Museum.

Så stemningen i London befinder sig på kogepunktet. Florence Nightingale får en henvendelse fra forsvarschefen Sidney Herberts kontor:

Den rejsevante sygeplejerske med alle ideerne bedes tage til Istanbul og få styr på tingene øjeblikkeligt.

Hun organiserer 37 sygeplejersker og det nødvendige udstyr på få dage og lader sig skibe til Scutari med is i maven.

Rub og skrub

Resten er historie. Kvinderne ankommer til et hospital med rester af det røde og det brune overalt. Afdelingen flyder med sårskorper og levende skadedyr og mangler rindende vand.

Og antallet af ofre for infektioner har slået dødstallet fra slagmarken med flere længder.

Florence Nightingale smøger ærmerne op og går i gang. Hun fremstiller børster og lader de mindst syge skrubbe hospitalet fra gulv til loft. Hun etablerer noget så moderne som et køkken med mad til menneskers forskellige behov. Hun opdager også psykologi som én af vejene til helbredelse og får sendt bøger og opmuntrende spil ind på afdelingen.

Og hvad ingen af de indlagte nogensinde skal glemme: Hun går selv rundt hver eneste aften med sin legendariske lampe og tjekker herrernes tilstand.

Alle på afdelingen skal til overflod udfylde spørgeskemaer om arvelige og sociale forhold. Erfaringerne fører ad åre til en 830 sider lang håndbog med fast plads på mange sygeplejeskoler endnu i dag.

Kvinden med lampen kan ved Krimkrigens slutning i 1856 se antallet af omkomne være faldet med to tredjedele og sig selv som verdensberømt.

Foto af en læsende Florence Nightingale i 1858 – et par år efter hendes tilbagevenden fra Krimkrigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florence Nightingale Museum.

Så hun vender hjem til en heltemodtagelse. Hun får medaljer af dronning Victoria og en hædersgave på 250.000 pund af regeringen.

Pengene går til den første finansiering af hendes livsværk i form St. Thomas' hospital og sygeplejeskole – hvor premierminister Boris Johnson i øvrigt var indlagt med covid-19 for nylig.

Florence Nightingale har aldrig været englen med det uplettede ry.

Sygeplejersken og forfatteren Mary Seacole fra Jamaica tilbyder for eksempel sin arbejdskraft til hospitalet i Scutari og får nej – sandsynligvis på grund af sin hudfarve.

Og fagfolk har i nyere tid kigget på statistikkerne fra Krimkrigen og fundet antallet af dødsofre højere under Florence Nightingales regimente og kun faldende et halvt år efter hendes farvel til huset.

Florence Nightingale som gammel og sengeliggende i 1906. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florence Nightingale Museum.

Ingen vil på den anden side tage æren fra hende. Kvinden med lampen forbliver et forbillede både mentalt og gennem sine ideer om eksempelvis hygiejne og sociale forhold.

Sygeplejersken har brugt sin baggrund i Storbritanniens højere luftlag som nøgle til de bonede gulve og talt reformer med bedre forhold og endnu flere overlevende til følge.

Hun bliver ironisk nok selv ramt af en aldrig diagnosticeret lidelse under sit ophold på Krim og dør så sent som i 1910 efter et halvt århundrede som sengeliggende. Om end stadig lige aktiv. Tak til hende!