Flere kvinder sætter sig i borgmesterstolen efter valget: »Når det er sagt, er fordelingen stadig meget skæv«

Antallet af kvindelige borgmestre blev større end forventet, men op mod 80 procent af de tunge poster er stadig besat af mænd. Kvinder er mere opmærksomme på, at det ikke skal være familien, der betaler prisen, mener nyvalgt borgmester i Billund. Hun vil blandt andet gøre det nemmere at kombinere lokalpolitik og familieliv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste år har debatten om køn og ligestilling raset, og det netop overståede kommunalvalg giver endnu engang anledning til at se på fordelingen mellem mænd og kvinder på de tunge kommunale poster.

Og det har faktisk rykket sig siden valget i 2017, hvor 14 kvinder kunne indtage borgmesterkontoret i deres kommune.

I takt med, at de fleste kommuner har udpeget både borgmestre og byrådsmedlemmer, viser de foreløbige tal, at der både er flere byrådsposter og flere borgmesterkæder til kvindelige politikere end ved det seneste kommunalvalg.

Mindst 20 kvinder er blevet borgmestre. Samtidig er andelen af kvinder, der var opstillet til kommunalvalget, også steget fra omkring 32 procent til omkring 34 procent ved dette valg, fortæller Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.

Han forventer, at der samlet set vil være flere kvinder på rådhusene end efter seneste valg – en stigning på omkring to-tre procentpoint.

»Der har jo været ekstra fokus på køn i forhold til det her valg – og i det seneste år generelt. Sagerne med Frank Jensen og Morten Østergaard har også haft en effekt i forhold til det fokus, vi har set,« siger Roger Buch og påpeger, at man også så et spring i 2009, hvor der op til valget var fokus på køn i forbindelse med 100-året for kvinders stemmeret til kommunalvalg.

De officielle tal fra Danmarks Statistik kommer først efter nytår, og KMD, der leverer offentlige nøgletal om valget, oplyser, at man ikke opgør resultaterne efter køn. En manuel optælling fra Berlingske viser dog, at der i flere hovedstadskommuner er kommet flere kvinder i byrådene efter valget.

Partierne spiller en »vital rolle«

At der nødvendigvis skal være lige dele og mænd af kvinder i politik, er ikke en objektiv sandhed, påpeger Roger Buch. Det er »dybt politisk« og ikke noget, som alle partier stræber efter. Vil man alligevel finde ud af, hvad der er med til at skabe skævvridningen, skal man kigge på, ja, alle.

Engang var der kun mænd i politik, og selvom kvinder tidligere har kæmpet sig ind, er skævheden allerede etableret ved, at kvinder ikke melder sig ind i tilstrækkelig grad. Kønsfordelingen i partierne er omkring en tredjedel kvinder og to tredjedele mænd, forklarer Roger Buch.

»Dér kan kvinderne gøre mere. Det har aldrig været nemmere at påvirke partierne med tanke på det lave antal af aktive partimedlemmer, der er tilbage i partierne over hele landet,« siger han.

Men det er ikke alene kvindernes eller nogen andres skyld, »hvis altså skylden skal findes«, som Roger Buch udtrykker det.

»Alle er med til at skabe, vedligeholde og cementere den skævvridning. Her er den positive pointe jo, at alle kan gøre noget ved det.«

»Kvinderne kan melde sig ind i partierne. Partierne kan tage sig sammen, hvis de vil have ligestilling. De spiller en vital rolle, for det er dem, der vælger, hvem der skal opstilles, og hvem der skal være spidskandidater. Vælgerne og medierne kan også gøre noget mere,« siger han med henvisning til, at medierne kan citere kvindelige politikere oftere og bevare fokus på køn og ligestilling, og at vælgerne – hvis de går op i ligestilling – kan sørge for at sætte deres kryds ved en kvinde, de er enige med, i det parti, de stemmer på.

Skal harmonere med familieliv

​Stephanie Storbank (V) er en af de nye borgmestre. Hun kommer til at stå i spidsen for Billund Kommune.

»Jeg håber, at jeg kan bruges som forbillede og vise, at det kan lade sig gøre at få det puslespil, der hedder familieliv, hverdagsliv og politik til at spille sammen. Det handler også om, hvordan vi italesætter og strukturerer det politiske arbejde for eksempel i forhold til mødeaktiviteter,« siger Stephanie Storbank.

»Det er noget af det, spidskandidaten for Socialdemokratiet, som jeg er konstitueret sammen med, og jeg allerede er begyndt at se på: At vores udvalgsmøder bliver lagt om eftermiddagen. Det har vi kunnet høre, når vi har været ude og finde nye kandidater. Der italesætter mange af de kvindelige borgere, at aftenmøder er svære at få til at hænge sammen med et hverdagsliv,« siger hun.

Men er det anderledes for kvinder end for mænd?

»Jeg oplever, at det er sværere for kvinder end for mænd. Der er ingen mænd, der har spurgt, hvornår møderne ligger. Kvinder er mere opmærksomme på, at det ikke skal være familien, der betaler prisen,« siger Stephanie Storbank.

De kommunalpolitikere, der ikke er borgmestre, har et almindeligt arbejde ved siden af det politiske hverv, og det kan være med til at øge forbeholdet, mener borgmesteren.

Selv har hun oplevet valgkampen som en positiv proces.

»Jeg tror, at det gode valg, jeg har fået, også handler om, at man anerkender, at jeg stiller mig til rådighed, og det vil man gerne bakke op om. Jeg håber, det kan inspirere andre kvinder til at gå ind i politik, for jeg synes, det er så enormt vigtigt, at byrådet og borgmestrene samlet set repræsenterer den befolkning, vi er valgt ind for. Og det er jo ikke helt tilfældet lige nu. Det handler ikke kun og køn, men også om interesser og beskæftigelse,« siger hun.

Overgået sin egen prognose

I sommer udarbejdede Institut for Menneskerettigheder en prognose for antallet af kvindelige borgmestre efter valget. Her forudså man, at i alt 16 kvinder ville sætte sig i borgmesterstolen – mod de 14 ved valget i 2017.

»Vi lavede prognosen for at afdække, hvordan det så ud i partierne med deres opstilling op til valget. Det var også for at minde partierne om deres ansvar, da det er dem, der opstiller kandidaterne. Ligestillingsdagsordenen har stået stærkere de seneste år, blandt andet på grund af #metoo. Så det var selvfølgelig også for at se, om der var en positiv afsmitning i forhold til deltagelsen i lokalpolitik,« siger Morten Emmerik, leder af instituttets arbejde for kønsligestilling.

At tallet i skrivende stund er endnu højere end forventet, glæder ham.

»Jamen, det er da positivt, at vores prognose blev overgået af virkeligheden. Det er godt, at vi nærmer os en mere balanceret repræsentation. Det er borgmesterposterne, som giver mest indflydelse, og det er også her, kvinderne kan være rollemodeller og vise, at de poster kan man også gå efter,« siger han og tilføjer:

»Når det er sagt, er fordelingen stadig meget skæv. Partierne bør sigte efter en 40/60-fordeling til det underrepræsenterede køn for at ramme en mere ligelig fordeling. Det er jo ikke på millimeter, men det er oplagt at sigte efter at nå dette spektrum,« siger han.

Ser man på Norden generelt, sakker Danmark også agterud, hvad angår kvinder i lokalpolitik.

»Hvis vi tager lande som Norge, Sverige og Finland, ligger andelen af kvinder, der blev valgt ind ved de seneste valg, på mellem 39 og 47 procent, mens vi i Danmark ved dette valg når op på 36 procent. Historisk har vi haft en meget lav – og kun svagt stigende – andel af kvinder, der stiller op til kommunalvalg, men fra 1989 og frem er det nærmest stagneret,« siger Morten Emmerik.

Gængs sætning er bremseklods

Selvom politik er blevet mere ligestillet end tidligere, er der stadig en indbygget skævvridning, og især én gængs sætning er med til at stå i vejen, mener Roger Buch: »Det skal ikke komme an på køn, men på kvalifikationer.«

»Det er en uskyldig sætning, men også i høj grad en bremseklods, fordi man implicit siger, at når vi har 80 procent mandlige borgmestre, flest mandlige direktører, chefredaktører, museumsdirektører, så er det et udtryk for, at mænd er mere kvalificerede. Og det ved enhver er noget forfærdeligt sludder,« siger han og fortsætter:

»Det skæve billede, vi har, er ikke udtryk for, at det er kvalifikationer, der tæller. Det er et udtryk for, at det er køn, der tæller. At det mandlige køn har haft fortrinsret på mange forskellige måder, og at århundrede gamle kulturer og strukturer sikrer, at mænd stadig sidder på mange af de her poster. Strukturen er jo blandt andet det, der foregår i hjemmet. Det er kvinder, der har den primære omsorgsopgave og del i hjemmearbejdet.«