Hvad er jeres tilhørsforhold til Strøby Egede?
»Vi er opvokset her og købte vores første hus i 1993 og har vore forældre, børn, søskende, nevøer og niecer i flere af husene omkring. Det er havet og naturen, der trækker, og her er indkøbsmuligheder og kun seks kilometer til Køge. Som nye på boligmarkedet betød det meget at kunne købe et hus billigt. Priserne her er fortsat noget lavere end nordpå. Vi boede godt i et hus længere henne ad vejen fra 1935, som vi renoverede ad flere omgange. På et tidspunkt så vi grunden med det lille 50er-hus to huse væk. Og da vi er meget tætte med mine forældre, som var naboer og har været der for vores børn, opstod ideen om at gøre gengæld. Om at vi købte ejendommen, hvor mine forældre kunne flytte ind i det mindre hus, mens vi ville bygge et større til os selv lige op ad det oprindelige. Vi har et spontant samvær med mine forældre, som vi drikker kaffe, udveksler avis og spiser mad med jævnligt.«

Hvordan forløb byggeprocessen?
»Da Steen er tømrermester, var det ikke svært. Byggeriet tog ni måneder, hvor vi boede til leje, da vores gamle hus blev solgt hurtigt. Vi tegnede selv skitsen til huset og fik arkitektfirmaet Cornelius & Vöge fra Roskilde til at færdiggøre tegningerne. Steen kendte firmaet fra sit arbejde. Vi havde en idé om at bygge et hus i funkisstil, men arkitekten fik os talt fra det. For at opnå et harmonisk resultat måtte form og proportioner passe til det mindre hus på grunden. Det indså vi hurtigt det fornuftige i. Steens firma stod for tømrerarbejdet, og hans samarbejdspartnere for det øvrige arbejde. Han tilså byggepladsen hver dag og havde styr på alle detaljer i byggeriet, så der ikke skete noget uforudset. Det er vigtigt at tage ansvar og være klar til kompromiser i byggeriet.«

Har I måttet prioritere i byggeriet?
»Ja, bestemt, men det er vi ikke ærgerlige over. Vi ville gerne have haft et fuldmuret hus i sorte mursten, men det ville have kostet en halv eller en hel million mere. Arkitektens forslag var ydermure beklædt med skifer. Det syntes vi ikke så godt om, så vi valgte pudsede mure. Selv om Steen er tømrer, fravalgte vi et træhus med den grad af vedligeholdelse, som ikke kunne undgå at følge med. I badeværelserne har vi sparet dyre installationer væk. Rummene er store men kun med det nødvendige udstyr. Andet interesserer os heller ikke. Derimod har vi prioriteret at få et Unoform-køkken af røget eg, bruneret messing-bagbeklædning på køkkenvæggen og Quooker-armatur. Samt brede 12 meter lange Douglas-fyrreplanker på gulvene på første sal. I underetagen er der travertinmarmor overalt, i entreen lagt i sildebensmønster.«

Hvad har I mest har glæde af i huset?
»Tagterrassen som giver ekstra gratis kvadratmeter og nærmest er en del af stuen med udgang fra køkkenet. En del af den er overdækket og med sofagruppe under halvtaget, hvor vi sidder hver aften, så længe temperaturen tillader det. Derude mod sydvest sidder man beskyttet med udsigt til kvarterets tage og trækroner. Det er ikke som i vores gamle hus, hvor vi sad i haven med udsigt til naboernes hække.«

Har I købt møbler til jeres nye hjem?
»Både og. Det unikke spisebord af egeplanker udført af en snedker vil vi ikke af med, og Flamingo-stolene dertil har vi også beholdt. Min farmors gamle barmøbel, som var et svendestykke for en møbelsnedker, har også stor betydning. Men PH-lamperne over spisebordet i vores gamle hus er solgt til fordel for nye kulørte Ballroom-glas lamper. Den gamle hjørnesofa var der ikke længere plads til, så vi anskaffede to Eilersen-sofaer i stedet. De billeder, vi tidligere havde på væggene, virkede for små og snoldede her, hvor der er højere til loftet, så det endte også med flere udskiftninger. Nogle danske møbeldesignklassikere er indtil videre endt i værelserne, da de ikke rigtig passer ind.«

Bor I med nogen skæve ting?
»Vi er ikke så polerede, som man måske umiddelbart tror. Derfor er det vigtigt for os at bo med skæve ting som den store gorilla-figur i entreen og tyrehovedet på køkkenvæggen med reference til vores hus på Mallorca. Og så har vi et samtalehjørne mellem stue og køkken med to Ole Wanscher-stole, hvor vi sidder efter fyraften og drømmer stort om for eksempel at bygge et hus som dette, rejse jorden rundt og give børnene en gave. Over en drink taler vi også realistisk om, at vi om henved syv år vil sælge huset her og have friheden ved at flytte til noget mindre.«

Har I nogen nye planer?
»Ja, at få en mindre altan mod øst med udgang fra køkkenet, dér hvor det ene af to store østvendte vinduer sidder. Her vil vi kunne nyde morgensolen og udsigten til havet med plads til et par havemøbler. En anden plan går på haven, hvor vi ikke kommer så meget, når vi har tagterrassen. Haven kan godt trænge til lidt mere miljø med blomster og krukker. Og så ønsker jeg mig en overdækket tørresnor. Men præcis hvor den skal hænge, er svært at se.«

Hvad ligger jer ellers på sinde?
»Det er vigtigt for os at have et hus, der kan bruges, frem for et udstillingshus. Her skal være plads til folk, og det må ikke blive et sted, hvor vi er ømme over sarte ting. Hvad skal man med et dejligt hus, hvis ingen gider komme der, fordi der er for fint? Her skal leves, danses og festes, som der er blevet ved mange lejligheder.«
