Firseragtig frelsthed

Intet nyt i den fem kvarter lange forestilling »Neoarctic«.

Hotel Pro Forma ved Kirsten Dehlholm gæstespiller på Det Kongelige Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nå, okay... Skal vi simpelthen passe bedre på vores planet?

Hotel Pro Forma ved Kirsten Dehlholm gæstespiller på Det Kongelige Teaters gamle scene for tiden.

Den fem kvarter lange forestilling hedder »Neoarctic« og har undertitlen »12 sange. 12 lydbilleder. 12 landskaber. Én planet«

Man kunne have tilføjet: Og nul nyt.

I hvert fald ikke hvad budskabet angår. Vi befinder os i et postapokalyptisk kosmos. Et dusin sangerne fra Letlands radiokor vader rundt med snebriller for øjnene og rensdyrtakker i hænderne. Så mennesket har igen, igen, ødelagt kloden for sig selv og alle andre. At vi også kunne være klodens redning, hører man ikke om. Forestillingen må være udtænkt af en økopat.

Heller ikke musikken præsenterer noget som helst nyt. Tonerne er forstærkede og virker langsomme til det sløve. De to komponister roder med fire årtier gamle virkninger fra »Gilgamesh« af Per Nørgård, »Licht« af Karlheinz Stockhausen og »Koyaanisqatsi« af Philip Glass.

De opfinder altså den dybe tallerken igen og igen. Man tvivler bare på, de selv ved det. Hvilket næsten er det værste.

Nuvel. Enkelte scener fungerer faktisk flot. Især begyndelsen om mudder og mineraler og den afrundende besyngelse af farven med de flotte projektioner af havets forunderlige væsner.

Og selv om intet ved forestillingen rigtig er til stede i rummet, selv om det hele kunne være en lidt kedelig film, selv om man belæres på afstand - så redder dens lysdesign ved Jesper Kongshaug og videoprojektionerne ved Adam Ryde Ankarfeldt og Magnus Pind Bjerre faktisk noget. De levende billeder er lige tilpas abstrakte og tilfører forestillingens firseragtige frelsthed et glimt af noget kunstnerisk.

Et aldeles overflødigt gæstespil. Hvis du ser det alligevel, så tag nogle børn og unge med ind. De vil finde filmene fra klimakatastrofen fascinerende og måske tænke sig om en ekstra gang.

Vi andre prøvede det hele i firserne. Der virkede det heller ikke.

Hvad: Neoarctic. Hvem: Digte af Sjón og musik af Andy Stott og Krists Auznieks. Letlands Radiokor under ledelse af Kaspars Putnins. Hvor: Det Kongelige Teater, Gamle Scene. Hvornår: Spiller lørdag