Fire ting jeg lærte på Northside

Den aarhusianske musikfestival har fundet formen, men måske er det på tide at gentænke dele af musikprofilen. Og ikke mindst skrue lidt ned for al den selvfede snak om bæredygtighed.

Publikum på Northside Festival 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. Northside virker omsider til at have fundet sin rette størrelse og form. I de fem foregående år har den aarhusianske festival været inde i en voldsom udvikling med en del vokseværk til følge. Men i år blev der for første gang ikke justeret nævneværdigt i forhold til det foregående år.

Festivalen blev igen afviklet over tre dage med tre scener, begrænset overlap mellem koncerterne og op mod 35.000 mennesker på pladsen. Og det er et koncept, der holder. Der er mange mennesker, men rigelig plads at bevæge sig rundt på. Og så giver de tre scener muligheder for at booke lidt mere i bredden.

2. Erfaring betaler sig. I år var det de ældste navne på plakaten, der gav os de suverænt største oplevelser. 67-årige Grace Jones diskede op med en vidunderligt uforudsigelig og fandenivoldsk disco-fest. Den 58-årige Karl Hyde dansede vildere end nogen anden på pladsen under techno-pionererne Underworlds brag af en koncert.

Brødrene Jim og William Reid støjede på fornem vis støvet af deres 30 år gamle mesterværk »Psychocandy«.

Og endelig stod den 74-årige blues-guitarist og tidligere vagabond Seasick Steve for søndagens mest overrumplende og livsbekræftende koncert.

3. De navne, der ramte Northside-profilen renest, var også de mest uinteressante. Det kan godt være, at det er indie-lænende rocknavne som Interpol, Alt-J, Death Cab For Cutie og Ben Howard, der er Northsides kød og kartofler, men det er altså garnituren og krydderierne, der giver smag og særpræg til programmet.

Der var ganske enkelt for lidt på spil, for lidt personlighed og for lidt historiefortælling til, at mødet med de blegnæbbede rockmusikere føltes som andet end en kedelig dag på kontoret.

Så kære Northside-bookere, måske det var på tide, at I begyndte at gentænke den del af profilen?

4. Northside elsker at fortælle om, hvor gode de er ved miljøet.

Der går ikke et øjeblik, hvor man ikke bliver gjort opmærksom på, hvor kreative, dygtige og bæredygtige de er i Aarhus. Man skulle næsten tro, at Uffe Elbæk sad og trak i trådene et eller andet sted i backstage-området. Med en økologisk fadøl i hånden og bæredygtige solbriller i panden.

Jo, der er bestemt mange fine tiltag og gode intentioner på Northside. Men helt ærligt: Hvor meget CO2 bliver der ikke lige udledt ved at producere strøm til lys og lyd under koncerterne?

Og hvad med alt det kød, der bliver konsumeret på festivalen?

Hvis man virkeligt var så idealistisk på miljøets vegne, skulle man så ikke hellere lade helt lade være med at afholde en stor musikfestival?