Fire stjerner: Dronningens ballet er smagfuld og desværre også ufarlig

»Snedronningen« i Tivoli har ikke mange psykoanalyser eller fantasier fra sindets overdrev. Man skal se forestillingen som underholdning af den smagfulde slags.

 

Den fattige Gerda er snart voksen og må derfor se nabodrengen Kay forsvinde ud af sit liv. Så hun begiver sig på jagt efter barndommens ven og kommer undervejs ud i stadigt mørkere afkroge. Pigen møder alt fra kloge krager til en hel flok landevejsrøvere og ender i det kolde slot med kastevinde og 100 sale, og fordi de to teenagere bliver klogere på sig selv for hver udfordring, kan de til sidst finde sammen og leve lykkeligt til sommerens ende – »som voksne og dog børn.«

Tivolis vellykkede satsning op til julen er »Snedronningen« som ballet. Et kreativt hold har forvandlet H.C. Andersens lidt uhyggelige eventyr fra 1845 til danseteater for alle aldre. Dronning Margrethe står for både scenografien og kostumerne til de hen ved 30 dansere og går på alle måder professionelt til værks.

Dronning Margrethe har skabt de visuelle rammer for »Snedronningen« i Tivoli - hvorefter ideerne er omsat til farverige kostumer og flotte film på bagvæggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Büro Jantzen.

Forestillingens visuelle side kan måske nok savne en avantgardistisk kant hist og her og kommer heller ikke så langt med den kvindelige hovedperson i Laurie Nielsens skikkelse. Men majestæten har været konsekvent i sine valg og haft en klar holdning til samtlige dyr, planter, snemonstre og blomstrende snerler - hvilket faktisk kan være lidt af et særsyn efterhånden.

Koreografien ved russiske Yuri Possokhov rammer ambitionen om en familieforestilling nøjagtig lige så rent og udnytter især Kay i skikkelse af karismatiske Vincent Vernal med den utrolig udtryksfulde mimik optimalt, og musikken ved Oh Land med den ikke så fjerne fortid som talentfuld balletelev binder herlighederne sammen og gør faktisk medlemmerne af Tivoli Copenhagen Phil nede på gulvet til afgørende aktiver i egen ret.

Musikken kan være minimalistisk det ene øjeblik og potent som en musical det næste og fungerer aldeles glimrende i overgangene fra scene til scene - endda så Tivolis stopfulde sal sidder to timer uden fornemmelser af brud nogen steder.

»Man skal se forestillingen som underholdning af den smagfulde slags og som anledning til opbyggeligt samvær med hele familien.«


Igen: »Snedronningen« i Tivoli har ikke mange psykoanalyser eller fantasier fra sindets overdrev. Man skal se forestillingen som underholdning af den smagfulde slags og som anledning til opbyggeligt samvær med hele familien. De blomstrende bondeidyller på bagvæggen, de sjove kragefugle og helt uimodståelige biller, de dygtige balletbørn og deres hjertefulde voksne med mættede farver på kroppen er ren fryd. Og læg så alligevel mærke til antydningerne af noget moderne undervejs: Når bedstemoderen i skikkelse af morsomme Allan Clausen gynger på sin stol, ender lydene for eksempel som rytmer i orkestret! Alle finurlighederne omkring køn og alder hører faktisk til forestillingens mere tankevækkende sider og gør den i virkeligheden meget tidssvarende.

Camilla Hübbe bag ballettens libretto har gjort eventyrets knap så klare sider tydelige for enhver og kender især forskellen på det centrale og det knap så vigtige i sådan en fortælling.

Saml familien til en farvefuld og ikke alt for farlig aften i dansens tegn. Benyt lejligheden til en hurtig genlæsning af H.C. Andersens original fra bogreolen eller på nettet. Og varm dig ved tanken om Danmark som et land med nogle af verdens fineste fortællinger – og med monarken som kreativ aktør i en forlystelsespark!