Filmskole-elever i oprør mod rektor

Den Danske Filmskole er ikke på omgangshøjde med virkeligheden, lyder det fra eleverne, der for første gang anbefaler, at rektor Poul Nesgaard bliver udskiftet.

Poul Nesgaard ønsker ikke selv at kommentere kritikken, da han er midt i en ansøgningsfase. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En voksende kritik i filmbranchen af Den Danske Filmskoles rektor gennem 21 år, den 61-årige Poul Nesgaard, har nu bredt sig til skolens elever, der for første gang offentligt anbefaler over for Kulturministeriets ansættelsesudvalg, at rektoren bliver skiftet ud, så skolen bedre kan komme på højde med filmbranchen.

»En kunstskole skal følge med virkeligheden, og det er ikke den oplevelse, vi har af Filmskolen. Vi, der står midt i uddannelsen, har tværtimod en følelse af, at virkeligheden derude overhaler os indenom, og derfor er der brug for et sæt nye øjne i ledelsen, der kan puste nyt liv i rammerne,« siger producerelev Lina Flint til Berlingske. Kritikken blev første gang bragt i filmbladet Ekko.

Også i filmbranchen har der i de senere år lydt kritiske røster mod filmskolens nuværende linje. Kritikken har blandt andet lydt fra instruktører som Nikolaj Arcel og Christoffer Boe, der fremhæver at filmskolen ikke længere synes i stand til at producere instruktører, der kan tage ansvaret for en spillefilm, men at de fleste færdiguddannede i stedet satser på at instruere afsnit af TV-serier.

»Hele måden at tænke skolens relation til branchen skal have et los i røven. Filmbranchen har brug for både nye Lars von Trier og Nikolaj Arcel’er – vores svar på Godard & Spielberg – men i den bestræbelse er der noget galt i skolens udvælgelse af nye elever, og i den måde den behandler dem, så de kan klare sig i branchen. Skolen er hverken stærk omkring genre eller auteur-begrebet lige nu,« siger Christoffer Boe til Berlingske.

Over for Berlingske afviser Poul Nesgaard at kommentere kritikken.

»Jeg er i en ansøgningsfase, så det ville være helt forkert,« siger han.

Anden virkelighed

Den nuværende leder af Den Danske Filmskoles producerlinje, Ib Tardini, påpeger, at de færdiguddannede instruktører står i en helt anden virkelighed, end da Christoffer Boe og Nikolaj Arcel for ti år siden blev færdige fra skolen. I dag er filmbranchen utilbøjelig til at støtte eksperimenterende film, og han peger på, at Nikolaj Arcel næppe i dag havde været i stand til at få finansieret den meget succesfulde »Kongekabale«, som var Arcels debutfilm.

»På grund af krisen er mulighederne ikke så knaldhamrende. Filmbranchen og filmskolen vil gerne have originale filmkunstnere som Lars von Trier. Men den slags kunstnere får ikke penge nu om dage, for hverken filmstøttesystemet eller filmselskaberne vil investere i dem,« siger Ib Tardini, der har været producer i filmbranchen i flere årtier. Samtidig mener han, at det faktisk er Christoffer Boes generation af instruktører, der i øjeblikket forhindrer yngre kræfter i at komme til fadet ved at sætte sig på den tilgængelige filmstøtte. I Danmark bliver der årligt produceret omkring 22 spillefilm.

Påstanden om, at det er filmbranchens kommercielle interesser, der forhindrer nye instruktører i at komme til, køber Christoffer Boe ikke.

»Der er ingen, der forhindrer de store talenter i at komme ud med det, de vil. Et stort talent kommer frem uanset hvad, samtidig med, at det er tydeligt, at filmskolen i øjeblikket har et problem med at uddanne nogen, der kan fortælle en god historie. Skolen uddanner meget professionelle klippere og manuskriptforfattere, men hvor er fortællerne?« spørger Christoffer Boe.

Boe afviser også Tardinis anklage om, at hans egen generation skulle stå i vejen for den kommende generation af filmkunstnere.

»Det er ikke min opgave at træde til side for nogen. Min generation består af gamle mænd, der traver af sted, og det eneste der er brug for, er at de unge talenter løber lidt hurtigere. Min opgave er at sætte barren så højt, at det er interessant at se dem, der springer over – men lige nu står vi sgu alle og venter. Hvor fanden er de unge talenter? Michael Noer og Tobias Lindholm er kommet over – men de er netop IKKE fra instruktørlinjen,« siger Christoffer Boe.

Filmbranchens egen skole

Siden 1999 har filmbranchen stået bag sin egen filmskole, nemlig Super16, der i vid udstrækning er styret og organiseret af eleverne selv.

En undersøgelse foretaget af Det Danske Filminstitut viser, at Super16 har været meget konkurrencedygtig, hvad angår at producere antallet af nye instruktører, der hurtigt får ansvaret for en spillefilm, på trods af at skolen ikke har nogen lærere.

»Vi har stor respekt for Den Danske Filmskole, men modsat alle statens kunstskoler sidder der ikke nogle lærere i optagelsesudvalget med en præmis om at optage elever, der kan tilpasse sig en skoles disciplin. De rammer har vi ikke og kan år for år ændre rammerne, som vi selv har lyst til. Det giver nogle fordele i en branche, hvor alt er i rivende udvikling,« siger skolens bestyrelsesformand, Emil Kramhøft Dinsen, der også fremhæver det forhold, at alle skolens produktioner bliver til i samarbejde med folk, der arbejder fra den danske filmbranche.

»Vi lærer ikke at please branchen, men vi lærer den at kende indefra, allerede mens vi er på skolen,« siger Emil Kramhøft Dinsen.