Filmfestival lokker med særlige oplevelser

CPH PIX tager igen film ud af biografen og ind på særlige locations i København. »Det er en vigtig brik i PIX’ identitet,« siger festivaldirektør Jacob Neiiendam.

Marco Ferriris kultklassiker »Det store ædegilde« fra 1973.
Læs mere
Fold sammen

Publikum skal låses inde i en snart 100 år gammel herskabsvilla i selskab med to gyserfilm, som begge har et hjemsøgt hus i hovedrollen. »House of Horror« er navnet på begivenheden, og den blev meldt udsolgt som en af de første på årets CPH PIX, der fra 9. til 22. april ruller for syvende gang.

Billetterne blev sat til salg 11. marts, og efter omkring to uger var der ikke flere tilbage. Det betegner filmfestivalen selv som »lynhurtigt«, og på den måde lever dette års »Film on location«-program op til de forrige. Festivalen har efterfølgende fået en række opfordringer til at sælge flere billetter eller gentage successen, men CPH PIX må desværre melde pas og henvise til andre af festivalens bud på gode gys.

»Billetterne plejer at ryge hurtigt, for det er jo også et kapacitetsspørgsmål. Men vi har da ramt ned i noget, hvor folk har tænkt: »Den oplevelse vil jeg gerne være en del af.« De ved, at der ikke er andre, der laver sådan noget,« siger festivaldirektør Jacob Neiiendam.

Historien gentager sig med årets visning af gyserklassikeren »A Nightmare On Elm Street«, som skal vises på samme tid i forskellige lejligheder på Elmegade. Også her ærgrer flere Facebook-brugere sig over, at de ikke var hurtige nok i billetlugen.

Wes Cravens gyser »A Nightmare On Elm Street« fra 1984. Fold sammen
Læs mere

»House of Horror« og »A Nightmare On Elm Street« er to af de 130 filmoplevelser, CPH PIX slår dørene op for i de kommende 14 festivaldage. Programmet vil gerne præsentere det seneste års mest interessante filmtendenser fra hele verden – ting, som et dansk publikum ellers ikke ville få en chance for at se i biografen. »Film on location« har været en fast del af line-uppet siden festivalens begyndelse.

»Det er en vigtig brik i PIX’ identitet at gå ud og bruge byen til at skabe oplevelser for publikum. Der er ikke grænser for, hvor mange forskellige steder vi har været,« siger Jacob Neiiendam.

Filmen eller stedet definerer

Det begyndte med »Riget på Riget«, hvor første del af Lars von Triers TV-serie »Riget« blev vist i Rigshospitalets kælder. Herefter har den stået på visninger i københavnske parker, baggårde og Carlsberg Byens underjordiske tunneller. Den danske spillefilm »Kongekabale« blev vist på Christiansborg sidste år, og feel-good klassikeren »Pretty Woman« blev forrige år sat ind i de gadeprostitueredes benhårde virkelighed på Skelbækgade.

»Hvert år prøver vi at udtænke, hvor det kunne være interessant for os at arbejde. Og det er jo en vekselvirkning mellem, at vi dels har nogle film, som, vi synes, kunne være interessante at bruge, men i høj grad også, at vi afsøger kroge af København, hvor vi tænker, at det kunne være interessant at bringe folk hen,« siger festivaldirektøren.

»House of Horror« udspiller sig på Krausesvej 3. En location, som PIX længe har haft i baghånden, fordi den tidligere er blevet brugt i teaterforestillinger og som filmkulisse. Med de nye gyserfilm »Housebound« og »Hellions« gav det pludselig mening at stable eventet på benene i det, festival­direktøren kalder en én-til-én-oplevelse, hvor publikum placeres i filmens univers.

Omvendt tematiserer PIX også de ting, filmene handler om. På dette års festival kan publikum således tage med på vandretur gennem Vesterbro for at udforske byens gadekunst for bagefter at se den colombianske graffiti-fiktionsfilm »Los Hongos«. Derudover kan man se eller gense Marco Ferriris kultklassiker »Det store ædegilde« fra 1973, mens man samtidig spiser sig igennem en »fortolkning« af den menu, som de fire venner fortærer for at spise sig selv ihjel.

»Forhåbentlig betyder det, at man ser filmen gennem nogle andre briller og får en anden oplevelse med det,« siger Jacob Neiiendam.

En festival skal spejle sin by

Festivaldirektøren lægger ikke skjul på, at »on location«-programmet er dyrt og til tider besværligt at få linet op. »Det store ædegilde« har det taget tre år at få på plads, fordi det rette køkken på et lettere isoleret sted skulle findes. Men skal en film tages ud af biografen, skal stedet også være det helt rette.

»Det, vi laver, skal jo ikke være det rene gøgl. Det skal være noget, som underbygger det, filmen kan. Det er altid en balancegang og noget, vi bruger lang tid på,« siger han og tilføjer:

»Enhver filmfestival er unik, men den er primært unik, fordi den er sit eget sted. Derfor er det vigtigt, at en festival spejler sin by.«