Filmen er mit våben

Han håber folk bliver vrede, når de ser hans film. Og at det kan være med til at standse mænds vold mod kvinder. Lukas Moodysson retter med »Lilja 4-ever« et sviende angreb mod prostitution. Og sender en bøn til de højere magter. For nogle gange er Gud det eneste håb, vi har.Anmeldelse: Misbrugt og forladt Se også www.berlingske.dk's store filmtema

Filmen er mit våben - 1
"Jeg tænker meget på, hvad Gud synes om det, jeg gør, og spørger altid mig selv, om Han synes mine film er gode," siger den 33-årige svenske instruktør Lucas Moodyson, der er aktuel med filmen "Lilja 4-ever". Fold sammen
Læs mere

Det er noget underligt noget med Danmark og frigjortheden, synes Lukas Moodysson, den svenske instruktør hvis debutfilm, teenagedramaet »Fucking Åmål«, fik karakteren »mesterværk« af selveste Ingmar Bergman. Og som siden har charmeret et stort internationalt biografpublikum med sin præcise, men solidariske satire over 1970-ernes politiske og seksuelle oprør i »Tilsammans«.

Nu er Lukas Moodysson på banen med en ny, radikalt anderledes film, »Lilja 4-ever«, og det er i den anledning, at den 33-årige plyssede svensker med de knaldrøde gummisko og det cool, mørke jakkesæt er i København. Og som sagt undrer han sig over danskerne:

»Forleden læste jeg i avisen, at en ung dansk socialdemokrat foreslog at kriminalisere de prostitueredes kunder, sådan som vi har gjort i Sverige. Men den reaktion, hun fik, gjorde mig bange. De argumenter, der fremførtes mod hende var uhørt naive, vulgære og kyniske. Danskerne har en underlig forestilling om, at prostitution kan være noget positivt. Jeg tror, det er ekstremt sjældent, at prostitution er positivt for den prostituerede - måske for én ud af titusinde. Ja, der findes forskellige grader af fornedrelse og vold i prostitution. Men det er vældig naivt at tro, at det at sælge sin krop er som et hvilket som helst andet job. Der ligger tragedie og desperation bag beslutningen om at prostituere sig,« siger Lukas Moodysson, der i »Lilja 4-ever« beskriver sexhandlens rystende rå realiteter indefra.

At alle prostituerede ikke er lige så elendige som den 16-årige russiske pige Lilja i filmen, ved Moodysson selvfølgelig godt.

»Men den måde, danskerne diskuterer på, om prostitutionsloven i Sverige har været en succes eller en fiasko, er i mine øjne helt forkert. Jeg mener: Bare fordi der stadig er mange kvinder, der bliver voldtaget, betyder det ikke, at man overvejer at gøre voldtægt lovlig. Ligesom man heller ikke diskuterer, hvorvidt man skal have en drabslovgivning, fordi der stadig bliver begået mord. Prostitution må diskuteres på et moralsk og ideologisk niveau. Synes vi, det er i orden, at mænd kan købe kvinder? Og man behøver ikke være umoralsk og følelseskold, bare fordi man er frigjort,« siger Lukas Moodysson.

Provokeret af engle

I »Lilja 4-ever«, der er indspillet dels i Estland, dels i de svenske Trolhättan-studier, forlades hovedpersonen af sin mor i en trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjet og kommer via en menneskehandler til Sverige, hvor hun indespærret som et dyr bliver mishandlet og voldtaget af en alfons og hans svenske sexkunder.

Men selv om historien - som virkeligheden - er brutal, er den fortalt med samme varme hjerte og tro på menneskets livslyst og værdighed, som præger Moodyssons tidligere film. Dertil er »Lilja 4-ever« tydeligt en religiøs film med bønner til Gud, engle og surrealistiske Paradis-scener, hvilket har provokeret de svenske anmeldere, fortæller Moodysson.

»Mange svenske anmeldere tror, de scener er ironisk ment. I Sverige tænker man enormt naturvidenskabeligt og usentimentalt, der er kun lidt plads til fantasien og drømmen. Gud er ikke noget, man taler om i det offentlige rum - kun hvis det er en New Age-gud tilsat lidt reinkarnation - men Jesus, nej. Det er vældig tabu-belagt,« siger Lukas Moodysson, der betegner sig selv som troende kristen og bærer Jesus på korset i en tyk guldkæde om halsen.

»Jeg tænker meget på, hvad Gud synes om det, jeg gør, og spørger altid mig selv, om Han synes, mine film er gode. For mig er Gud beskytter af de svage og udsatte, Han står på godhedens side og Han ser alt. Men jeg tror ikke, Han har fuldstændig magt, ellers ville der ikke være så meget ondt i verden. Ellers ville Lilja ikke blive forladt.«

Oprindeligt handlede »Lilja 4-ever« om Guds godhed. Men virkeligheden ser anderledes ud, så historien ændrede sig.

»Jeg havde tænkt, at Jesus skulle optræde i filmen som en person, Lilja kunne betro sig til, men det var for vanskeligt at realisere rent filmisk,« siger han, der dog stadig håber at lave en film om Jesus »men jeg er nok ikke moden til det endnu!« smiler han.

Film med en mission

I stedet tænker han sine næste film i nutidige, politiske baner. F.eks. vil han gerne fortælle historien om sidste års optøjer i Göteborg under EU-topmødet. Og om den globale konflikt mellem rige og fattige, som de voldsomme begivenheder i den svenske storby efter hans mening afspejler. Det hele set gennem en almindelig families øjne.

»Hvad sker der i den lille familiesfære, hvor en søn har politiske holdninger, som forældrene ikke deler, og hvor sønnen pludselig havner i fængsel, fordi han har kastet sten mod politiet?«

»»Lilja« har for alvor åbnet mine øjne for den virkelighed, jeg lever i. Mine tidligere film har også været politiske, men »Lilja« er nok mere konkret. I dag befinder jeg mig også mere på sidelinjen end før, hvor jeg i højere grad forsøgte at passe ind. Når man begynder at tænke over visse ting, bliver det pludselig frastødende at forsøge at passe ind. Risikoen ved virkelig at åbne øjnene er så, at man giver op, fordi det hele er så svært. Men når man først engagerer sig i noget, er det svært at holde op.«

»Mit våben er på godt og ondt at skrive og lave film, men jeg forsøger også at engagere mig på andre måder. Lige nu er vi stærkt optaget af at få filmen ud i verden - også ad andre kanaler end de traditionelle. Målet er at få filmen ud i Rusland og Østeuropa, bl.a. Albanien, hvor den vestlige biografindustris infrastruktur ikke findes. F.eks. ved at sende videokopier af filmen ud på markedet. Jeg håber, den kan forhindre kvinder i at lade sig lokke ind i sexhandel.«

Men for instruktøren handler »Lilja 4-ever« ikke bare om kampen mod prostitution og den såkaldte trafficking, altså international handel med kvinder.

»Hvis man sidder en dag og konstaterer, at sådan her ser verden ud, så må man næste dag spørge sig selv, hvorfor ser verden sådan ud? Og næste dag: Hvad kan jeg gøre ved det? Jeg føler, jeg er midt i en sådan proces, som formodentlig varer hele livet.«

»Jeg håber, at folk bliver oprørte og vrede og gør noget konkret. Hvad det skal være, er svært at sige - men ingen af os kan i længden lukke øjnene for, at vi i den rige del af verden udnytter den fattige. Der er så meget vold i luften, og hvis der ikke sker afgørende forandringer, eksploderer det,« siger han, der ikke er bange for at lave politiserende film.

»Alle film er jo på en eller anden måde politiske. Når der i Danmark f.eks. ikke laves film om Pia Kjærsgaard er det også et politisk statement. Og hvis dansk film som kunstform er stagneret i privatsfærens små cirkler, er det også et desperat udtryk for, at man ikke orker verden, fordi den er så besværlig.«

Selv er Lukas Moodysson vaccineret mod at fortabe sig i det private:

»Jeg var digter i otte år før jeg blev filminstruktør og skrev om mit eget personlige, indadvendte univers. Jeg gider ikke lave film om skilsmisser og utroskab, den slags relations-dramaer bliver tit indestængte og uinteressante. For mig har det været en befrielse at opdage, at man på film ikke behøver gå så tæt på éns egne erfaringer samtidig med, at man kan sætte et meget personligt aftryk. Så selv om de måske ikke virker sådan, er mine film faktisk meget private. De handler om det, jeg tænker på, når jeg ikke kan sove om natten.«