Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Synes du, at det er irriterende, at du ikke kan følge med i de seneste afsnit af »Arvingerne« på din laptop, mens du er på ferie i Sydeuropa?
Europa er fyldt med blokeringer på det digitale marked, og dem vil EU-kommissionen, med blandt andre »digitale« kommissærer som Andrus Ansip og Günther Oettinger i spidsen, gerne af med. Men kommissærernes håndfaste udmeldinger i spørgsmålet vækker nu stor bekymring i den danske filmbranche. Det skyldes en frygt for, at små filmindustrier som den danske vil blive klemt på et stort fælleseuropæisk marked.
»Hvis man fra EUs side forsøger at gennemtvinge en radikal ændring af filmenes finansierings- og markedsmodel, som er baseret på forsalg og eftersalg land for land, så bliver konsekvensen, at dansk film kommer til at tabe penge,« siger Klaus Hansen, chef for Producentforeningen.
Danske film bliver både finansieret af offentlige filmstøttemidler og private investeringer i ind- og udland. Typisk understøttes økonomien i en større dansk film eller TV-serie ved forsalg af distributionsrettigheder i de enkelte lande, eller »territorier«, og det er bortfaldet af disse rettigheder som branchen frygter vil blive konsekvensen af et enkelt såkaldt »single digital marked«.
I Nordisk Film, som er en del af Danmarks største mediekoncern, Egmont, følger man udviklingen tæt. Kenneth Wiberg, der er direktør for Nordisk Film Distribution, tøver ikke med at kalde tankerne om et indre digitalt marked – det såkaldte »Digital Single Market« – for »en bombe under dansk film«.
»Det vil blive meget sværere at finansiere nye film, og konsekvensen vil være, at der vil blive lavet færre film. Når man finansierer en film i dag, sælger man rettighederne til de enkelte markeder, hvor den lokale distributør vælger, hvornår og hvordan filmen skal lanceres i biografer, på DVD, digitalt osv. Et digitalt indre marked vil ophæve disse grænser, det vil udhule udnyttelsesmulighederne i hvert enkelt land, og det vil kunne slå bunden ud af en i forvejen skrøbelig filmøkonomi,« siger Kenneth Wiberg, der mener, at de lokale film, dem som er særegne for de enkelte lande, og som er med til at opretholde og drive en bred europæisk filmkunst, vil blive de største tabere.
Risikerer enesartet filmkunst
Det Danske FIlminstituts direktør Henrik Bo Nielsen har længe vendt spørgsmålet i kredsen af europæiske filminstitutdirektører, EFAD, og her er bekymringen stor. Fra et forbrugersynspunkt kan Henrik Bo Nielsen godt se det forjættende i tankegangen, men han synes det er påfaldende, at han indtil idag ikke har talt med én eneste filmproducent, filmfond eller biografejer, der synes det er en god idé.
»Det, der på overfladen ligner en god idé for Europas borgere, kan hurtigt udvikle sig til en økonomisk katastrofe for europæiske producenter og øvrige rettighedshavere. Den enorme kulturelle diversitet vi i dag kender i Europa kan meget hurtigt gå fløjten, og europæerne risikerer at sidde tilbage med et ensartet, langt mere snævert og formentlig primært amerikansk filmudvalg, siger Henrik Bo Nielsen. han påpeger, at Danmark har forpligtet sig til at understøtte UNESCO-konventionen krav om at arbejde for øget kulturel diversitet.
»Det er meget svært at, at konventionen ikke i alvorlig grad vil være truet af det tankesæt, som især Kommissær Oettinger har luftet. Samme konvention fastslår, at film ikke bare er en vare og derfor ikke kan behandles på linje med industriprodukter – det kunne man fristes til at tro at nogle glemmer i den europæiske debat,« siger Henrik Bo Nielsen.
Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, påpeger ligeledes at EU-kommissionens planer er i klar modstrid med filmaftalen fra sidste år, idet denne aftale dikterer, at spørgsmålet om digitale rettigheder skal overlades til filmbranchen selv. Han opfordrer Folketingets partier til at undersøge konsekvenserne af EUs bestræbelser for dansk film. Ifølge Alex Ahrendtsen haster det med et dansk initiativ på området, da EUs køreplan for det digitale har 6. maj som startdato.
»Jeg vil bede kulturudvalget om at lave en høring om følgerne af det fælleseuropæiske digitale marked for dansk film. Hvis ikke partierne i det danske Folketing står sammen, kan det blive svært at stoppe. Og så vil jeg opfordre Kulturministeren til at tage det op med sine kolleger i andre europæiske lande,« siger Alex Ahrendtsen (DF).