Filmanmeldere lægger afstand til Zentropa

Konflikten mellem filmbladet Ekko og Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen har ført til, at filmselskabet nu har udelukket bladets anmeldere fra at være med. Filmmedarbejderforeningen kalder tiltaget en unødig optrapning.

Filmanmelderne kritiserer Zentropa-direktør Peter Aalbæks beslutning om at udelukke filmbladet Ekko fra sine pressevisninger. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Foto: ERik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen vil ikke længere se filmbladet Ekkos anmeldere, der tæller så kendte stemmer som Klaus Rifbjerg og Carsten Jensen til filmselskabet, til selskabets pressevisninger.

Det sker efter, at bladet i en række artikler har kritiseret Peter Aalbæks ledelse uden samtidig at lade ham komme til genmæle. Udelukkelsen af Ekkos anmeldere fik i går enkelte anmeldere såsom Informationens filmredaktør Christian Monggaard til at opfordre den samlede anmelderstand til at holde sig væk fra Zentropas fremtidige filmvisninger.

Overfor Berlingske afviser Peter Aalbæk at udelukkelsen af Ekkos anmeldere skulle være at ligne med et “angreb på ytringsfriheden”.

- Det er noget total sludder, når filmanmelderne siger, at der er angreb på ytringsfriheden, at vi udelukker EKKOs journalister. Vi undlader at invitere dem til pressevisninger med cappucino og croissant og ekstra gode pladser foran skærmen, men de er velkomne til selv at købe billetter til filmene. Så længe de ikke overholder presseskik, skal de ikke med til vores pressevisninger, siger Peter Aalbæk.

De danske filmanmeldere er organiseret i Filmmedarbejderforeningen, der blandt sine aktiviteter også uddeler de årlige Bodilpriser. Foreningen har i dag taget officielt afstand fra Zentropas boykot af filmbladet.

- At Zentropa boykotter Ekko, når det gælder den almindelige praksis for pressevisninger af film forud for en films premiere i biografen, er en helt unødvendig optrapning af deres løbende konflikt omkring en journalistisk artikel, siger filmanmeldernes formand og anmelder på Berlingske, Jacob Wendt Jensen.

- Beslutningen vil ikke bidrage til den ellers sædvanligvis gode samarbejdsånd, der hersker mellem filmbranchen og filmjournalister og filmanmeldere. I Filmmedarbejderforeningen tager vi stærkt afstand fra Peter Aalbæk Jensens udmeldinger i denne sag, siger Jacob Wendt Jensen.

Han håber, at Zentropa vil besinde sig og vil trække sin trusler mod Ekko tilbage, og kalder en eventuel boykot vil være “en negativ nyskabelse i dansk filmhistorie”, men som også indebære en risiko for en forværring af samarbejdet mellem Zentropa og de andre danske filmjournalister og filmanmeldere på længere sigt.

- At udelukke et journalistisk medie fordi man er sur på det, er ikke måden, hvorpå man bevarer et sundt, kritisk filmmiljø, siger filmanmelderformand Jacob Wendt Jensen.