Det er en vanskeligt tilgængelig dokumentarfilm, som skuespilleren og instruktøren Omar Shargawi præsenterer med »Western Arabs«. Ganske vist indleder instruktøren med at forklare sine intentioner til kameraet: Han vil vide, hvor den vrede, han altid bærer i sig, kommer fra. Men snart udvides målsætningen. Måske har Omar vreden tilfælles med alle Vestens arabere.
Det står hurtigt klart, at en forklaring skal søges i Omars problematiske forhold til sin far, Munir Shargawi, der kom til Danmark efter at have kæmpet på palæstinensisk side mod Israel. Faren beskrives som en traumatiseret krigsoverlever, der er lukket for omverdenens forsøg på at forstå hans vredesudbrud. Omar spejler sig i sin fars vrede og lider tilsvarende. I en række scener er han i slagsmål med medlemmer af sin egen familie og på et værtshus. Man undrer sig lidt over, hvordan dette materiale er blevet til. Går Omar Shargawi altid rundt med et tændt kamera? Fremprovokerer han bevidst eller iscenesætter han?