Filmanmeldelse: »Jeg vil gerne se alle i biblioteket om nøjagtig fem minutter«

»Knives Out« leger muntert og manisk med en god gammeldags genre: det klassiske mordmysterium.

Hvem myrdede Harlan Thrombey? Hvis han da blev myrdet ... Alle har en mulighed og et motiv i »Knives Out«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Egentlig er der ikke meget originalt ved »Knives Out«, selv om den kan se sådan ud. Et klassisk mordmysterium modelleret efter Agatha Christies sindrige mordgåder. Et af den slags, hvor flashbacks, mere eller mindre troværdige vidneudsagn, løgne og fortielser væver et sindrigt gådespind, inden en mesterdetektiv med knivskarp hjerne afslører den forbryder, der begår en enkelt lille fodfejl.

Og hvor det hele bliver udredt på en facon, der er akkurat så plausibel, at den, der ser på, alligevel er tilfreds, selv om man ikke var i nærheden af at gennemskue de dulgte sammenhænge.

»Underholdende er dette let maniske og forglemmelige amokløb af kløgtigt plot og fjollede urimeligheder i instruktøren Rian Johnsons muntre leg med genren.«


Hør bare: En ældre, stenrig krimiforfatter (Christopher Plummer) findes død på sit kontor i sin gotiske luksusvilla, indrettet efter alle kunstens regler med udstoppede dyr, hemmelige paneler, våbensamling og mekaniske dukker.

Har han skåret halsen over på sig selv – eller er der en anden, der står bag? Er det et af hans utaknemmelige og grådige børn, svigerbørn eller børnebørn? Eller er det den unge, sydamerikanske hushjælp (Ana de Armas)? Alle har naturligvis haft et motiv.

Nik til Hercule Poirot

Filmen fører os en lille bitte smule tilbage til 1970erne, hvor »Mordet i Orientekspressen« satte gang i en række Christie-filmatiseringer med stjernespækkede rollelister. Heldigvis er den fortalt med så meget glimt i øjet – hushjælpen brækker sig for eksempel, hver gang hun forsøger at lyve –  at underholdningsværdien forhøjes.

Daniel Craig må få prisen for årets mest excentriske rollegestaltning som gentleman-privatdetektiven, der sætter alting på plads – komplet med sammenknebne øjne, stoisk ro, sydstatsaccent og mere end et nik til Hercule Poirot.

Læg dertil vittige og let eksalterede indsatser af blandt andre Toni Collette, Jamie Lee Curtis, Don Johnson og Chris Evans.

Underholdende er dette let maniske og forglemmelige amokløb af kløgtigt plot og fjollede urimeligheder i instruktøren Rian Johnsons muntre leg med genren, som aldrig skal tages rigtig alvorligt, men som alligevel overholder konventionerne formfuldendt.

Og undervejs kan man fryde sig lidt over de diskussioner, der nu har fundet vej ind i genren og gør det hele en lille bitte smule mere moderne, end det er –  om Donald Trump og feministiske studier for eksempel.

Knivskarp underholdning? Det er i hvert fald sjovt, så længe det varer.

Knives Out

Drama. 130 minutter. Instruktion: Rian Johnson. Premiere 5. december