Filmaftale skal give flere film

Op til 26 danske spillefilm og 35 dokumentarfilm årligt. Det er målet med en ny filmaftale, der tilfører dansk filmproduktion 70 millioner ekstra kroner over fire år. Filminstruktører og -producenter er tilfredse, men de havde gerne set flere penge – og et indgreb over for teleindustrien.

»Fasandræberne«, der er instrueret af Mikkel Nørgaard og bygger på en roman af Jussi Adler-Olsen, havde premiere 2. oktober og er en af de danske film, der tiltrækker et stort publikum. På billedet er det Nikolaj Lie Kaas i rollen som kriminalmanden Carl Mørck og Danica Curcic i rollen som Kimmie. 671.000 har på en måned set filmen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Geisnæs
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kulturminister Marianne Jelved (R) havde sit karakteristiske politiske rævesmil om munden, da hun torsdag lidt over middag kunne præsentere en ny politisk aftale, som lægger rammerne for dansk filmproduktion 2015-2018.

Hun har alle partier i Folketinget i ryggen, og selv om aftalen ikke indeholder de store ekstra millionbeløb, som den økonomisk trængte filmbranche har efterlyst, bliver aftalen i det store og hele modtaget med tilfredshed både hos filmproducenter og filminstruktører.

Aftalen skal resultere i flere film, give plads til produktion af nye lavbudget-film og hæve kvaliteten i både de folkelige og de kunstneriske film.

Dansk filmproduktion tilføres 70 mio. kroner over de kommende fire år, og selv om det er ekstra penge, er det langt mindre end det, som bl.a. Producentforeningen og Det Danske Filminstitut (DFI) mener, at der er brug for. Ifølge Producentforeningen har dansk film brug for årligt 80 mio. kroner ekstra, hvis filmproduktionen skal fastholdes.

Marianne Jelved er glad for, at aftalen både skaffer ekstra penge og stiller krav til kvaliteten i dansk film.

»Og så sætter aftalen fokus på nogle af de udfordringer, som filmbranchen står over for på grund af digitaliseringen. Det er aftaleparterne på det private marked, der selv skal finde forretningsmodeller. Når de har fundet dem, så vil vi lave en analyse for at se, om de bidrager til filmproduktionen fremover, og hvis ikke de gør det, så kommer vi efter dem,« siger Marianne Jelved.

Filmproducenter taber store indtægter

Netop digitaliseringen er en af filmbranchens største udfordringer. Branchen har tabt store indtægter, fordi salget af DVD-film er faldet drastisk, mens det digitale salg af film via teledistributører som TDC er steget. Resultatet er, at der produceres færre film. Det har fået filmproducenterne og filminstruktørernes organisationer til at kræve, at teleindustrien bidrager økonomisk til filmproduktionen, fordi de tjener penge på salget af film, men mange måneders forhandlinger mellem film- og telebranchen har ikke ført til nogen aftale. Producenterne og instruktørerne har efterlyst et politisk indgreb, men det har et bredt politisk flertal afvist.

I den nye filmaftale slår politikerne fast, at de forventer, at »markedet selv udvikler nye forretningsmodeller, der imødekommer den digitale udvikling og medvirker til at skabe et bæredygtigt økonomisk fundament for produktion af dansk film«. Politikerne skal ifølge aftalen mødes med filmbranchen i sommeren 2015 for at få en status, og i slutningen af 2016 skal der gennemføres en analyse af branchens nye forretningsmodeller.

Bred tilfredshed

Både Producentforeningen og organisationen Danske Filminstruktører er tilfredse med dette initiativ.

»Vi er glade for, at politikerne viser ansvar for fremtidens film og lægger pres på film- og telebranchen for inden udgangen af 2015 at finde en løsning. Jeg havde hellere set et politisk indgreb, men det har politikerne ikke villet, fordi det vil åbne for tilsvarende aftaler i andre brancher, der arbejder på nettet,« siger Christina Rosendahl, formand for Danske Filminstruktører.

Hun er i øvrigt glad for aftalen. Særligt for at man sætter krav til kvaliteten i både de brede og de kunstneriske film, og at man fremover vil give støtte til low budget-film.

»Vi havde gerne set, at der var kommet flere penge, men når det ikke er muligt, er vi glade for, at man tænker nyt i aftalen, bl.a. ved at åbne op for at støtte film, som laves på billigere måder. Det er kreativitet og ikke mainstream, der skal bringe os gennem krisen,« siger Christina Rosendahl.

Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, siger, at aftalen ikke »er så ringe endda«.

»Der er en klar anerkendelse af, at der skal gøres noget ved ulovlig download, og så slår aftalen fast, at det er den samlede branche – ikke kun producenter og instruktører, men også teleindustri og biografer – der skal skabe nye forretningsmodeller,« siger Klaus Hansen, som også havde foretrukket et politisk indgreb over for teleindustrien.

»Men jeg kan kun være tilfreds med, at aftalen slår fast, at parterne selv skal finde forretningsmodeller, og at politikerne følger udviklingen og står ved, at der mangler penge til dansk film,« siger Klaus Hansen.

Nye forretningsmodeller

Det Danske Filminstitut skrev i sit oplæg til en ny filmaftale, at dansk film årligt har brug for 40-60 mio. kroner ekstra, og at dansk TV-drama har brug for 30-40 mio. kroner.

»Vi pegede på, at både staten og markedet måtte gøre noget, og det lægger aftalen op til. Staten giver noget, og så må markedet komme med noget,« siger direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen, der er tilfreds med aftalen.

»Det er utrolig vigtigt, at et samlet folketing bakker op, så filmmiljøet kender rammerne. Europa er fuld af eksempler på et-årige aftaler, der er umulige at arbejde med. Det er også vigtigt, at partierne anerkender, at der er et hul i produktionsøkonomien, og at de sender et klart signal om, at branchen skal tage ansvar og udvikle nye forretningsmodeller. Og så er jeg glad for, at kulturministeren har valgt at sætte ordet kvalitet så stærkt ind i aftalen,« siger Henrik Bo Nielsen.

Forud for forhandlingerne meldte Venstre ud, at man dels ønskede en fem procents nedskæring på DFIs administration, dels lukning af Cinemateket i København, hvilket ifølge kulturordfører Michael Aastrup Jensen ville give råd til ti ekstra spillefilm. Ingen af delene er med i forliget, alligevel er Michael Aastrup Jensen tilfreds:

»Vi har sikret, at Cinemateket nu i samarbejde med lokale biografer kommer ud med film i hele landet, så det ikke forbliver en lille eksklusiv klub for københavnere, og at det skal undersøges, om private kan drive det bedre og billigere, så man kan få skabt nogle flere penge til filmproduktion,« siger han.

»DFI-effektiviseringen er vi ikke kommet igennem med, men til gengæld har vi fået opfyldt ønsket om en lavbudget-pulje, som kan være med til at sikre flere danske film, og som kan give det nødvendige skub til den unge talentmasse. Jeg tror, det kan blive den vitaminindsprøjtning, der er brug for.«

For de Konservative har det ikke mindst været vigtigt, at der skabes bedre indtjeningsmuligheder for filmbranchen, bl.a. ved at bekæmpe piratkopiering.

»Politiet skal gøre en større indsats, men teleindustrien og branchen selv må også medvirke til at finde veje, så man kan afsløre dem, der bidrager til piratkopiering, for så vil der blive spillet flere penge ind til dansk film, som kan reinvesteres i nye film,« siger kulturordfører Lars Barfoed.

»Hvis parterne ikke selv kan finde ud af det, mener jeg, at vi i sidste ende må lave en whistleblower-ordning, så folk bliver forpligtet til at anmelde mistanker om, at der foregår noget ulovligt,« siger han.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, er glad for, at der ifølge aftalen skal stilles kvalitetskrav til både de brede film, som støttes via markedsordningen, og de smalle film, som støttes via konsulentordningen, og at man styrker den regionale filmproduktion.

»Mit håb er, at vi får lavet endnu flere film, som danskerne gerne vil se,« siger han.