Film om Steve Jobs på vej

Apples afdøde grundlægger Steve Jobs' liv skal nu laves til en stor Hollywood-film.

Foto: BOBBY YIP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens hele filmverdens øjne er rettet mod Cannes, hvor den verdensberømte filmfestival i dag begynder, har filmselskabet Sony meddelt, at man planlægger at lave en storfilm om Apple-grundlæggeren Steve Jobs, der døde sidste år. 

Filmen skal baseres på Walther Isaacsons meget omtalte biografi "Steve Jobs", og manuskriptet skrives af Aaron Sorkin, der bl.a. har stået bag den populære TV-serie "West Wing" (da: "Præsidentens mænd") og som også skrev manuskriptet til filmen "The Social Network" om Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg. 

- Fortællingen om Steve Jobs er unik: Han var en af de mest revolutionerende og indflydelsesrige mænd, ikke bare i vor tid, men til alle tider, lyder det fra Amy Pascal fra Sony Pictures. 

 I forvejen er et andet filmprojekt om Steve Jobs sat i søen. Her er skuespilleren Ashton Kutcher udset til at spille Apple-grundlæggeren.