Film: Når Bush bliver skudt

Forklædt som dokumentarfilm er den geniale »Death of a President« en tankevækkende skildring af USA efter et attentat på præsidenten.

Er du enig med avisens anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

George W. Bush bliver skudt. Og dør.

Selv mennesker med et kritisk syn på den amerikanske præsident og hans politik vil nok opleve dette som et ret chokerende omdrejningspunkt i en biograffilm, men »Death of a President« er ingen provokation og søger ikke sensationen. Den er tværtimod en uhyre sober film, hvis ærinde er at skabe eftertanke, hvad der i eminent grad lykkes for den.

Filmen befinder sig i den genre, der kaldes mockumentary, dvs. fiktion forklædt som dokumentarisme, og den tager altså udgangspunkt i, at da præsident Bush 19. oktober 2007 har holdt en tale på et hotel i Chicago, bliver han fældet af en snigskytte - hvorefter Gabriel Ranges film detaljeret skildrer jagten på den skyldige, anholdelsen af en mistænkt af syrisk herkomst og med påstået forbindelse til al-Qaeda, det heraf følgende ekstra anspændte forhold mellem USA og Syrien, retssagen mod den anholdte på basis af spinkle indicier samt historien om en mere sandynlig gerningsmand, hvis ubekvemme eksistens helst ikke skal forstyrre teorien om al-Qaeda.

Hvis man her aner konturerne af en indbygget samfundskritik, har man fuldstændig ret, men Gabriel Range er ingen Michael Moore, og »Death of a President« er absolut ingen »Fahrenheit 9/11«. Derimod er den nye film fuldstændig saglig og nøgtern i tonefaldet, den består af interviews med (fiktive) folk fra bl.a. Secret Service og FBI suppleret med flimrende videobilleder fra overvågningskameraer, og i begyndelsen af filmen er det i øvrigt en ganske glimrende tale, præsident Bush holder. Ingen spot og spe og hån og satire her.

Så meget desto stærkere virker »Death of a President«, efterhånden som den bag sin kølige og faktuelle stil stilfærdigt fremmaner billedet af et politisk og juridisk system, som ikke primært er interesseret i sandheden, men derimod i at finde den syndebuk, som passer magthaverne bedst. Der er ingen demagogisk speaker, der banker budskabet ind i knolden på filmens publikum, så man må tænke selv og drage sine egne konklusioner, og netop derfor bliver Gabriel Ranges film en usædvanlig tilfredsstillende oplevelse.

I sin stil er »Death of a President« beslægtet med Paul Greengrass' formidable »Bloody Sunday« fra 2002 - de to film virker begge så overbevisende dokumentariske, at man faktisk skal vide, at de er fiktion, for at kunne se det - og det tangerer genialitet at kritisere George A. Bushs Amerika ved at vise, hvordan landet ville opføre sig, hvis George A. Bush pludselig ikke var der mere.

Modsat Michael Moore går Gabriel Range med andre ord efter bolden, ikke efter manden, og man er dybt fængslet og ikke så lidt foruroliget, mens man ser »Death of a President«- der vises uden danske undertekster - og tænker, at en begavet kunstner forstår at fange folks fulde opmærksomhed ved at sænke stemmen i stedet for at hæve den.


document.write("");

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion