Fest med et formål

Copenhagen Pride skal være lige dele fest og alvor, mener Lars Henriksen, der har været formand for Copenhagen Pride siden november 2013. For selvom der er meget at fejre, er der stadig meget at kæmpe for i LGBT-miljøet.

Copenhagen Pride skal være en del af os allesammen, Lars Henriksen, formand for Copenhagen Pride. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophie Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Copenhagen Pride er i den brede befolkning nok bedst kendt for den farverige Pride-parade, der lørdag snor sig gennem Frederiksberg og Vesterbro mod den store Pride Square på Rådhuspladsen. Sidste år var omkring 150.000 tilskuere mødt op for at heppe på paradens godt 20.000 deltagere. Men formand for Copenhagen Pride Lars Henriksen vil gerne slå et slag for, at fest og alvor skal gå hånd i hånd, hvis Copenhagen Pride skal have sin eksistensberettigelse.

»Man kan sige, at Priden er en form for LGBT-nytårsfest, hvor vi ser bagud på det, vi har opnået, og kigger frem på det, vi gerne vil sætte fokus på i det kommende år. Men hvis vi bare bliver glimmer og glitter og nytårsfest, kan man med god ret spørge »hvorfor skal vi have en Pride – vi har jo et karneval?« Hvis vi skal tages seriøst som organisation og som festival, er vi nødt til at besinde os på, at fejringen skal finde sted på baggrund af en alvorlighed og seriøsitet. Priden har tre ben, den skal stå lige solidt på; fest og ballade, kultur samt menneskerettigheder, og jeg synes, vi er ved at nå dertil, hvor vi tager os selv alvorligt som menneskerettighedsorganisation, men samtidig lader pillerne glide ned med lidt sukker i form af fest om aftenen. For der ER meget at feste for.«

Copenhagen Pride har det seneste år udvidet virket med blandt andet Copenhagen Winter Pride og en LGBT-teaterfestival under Copenhagen Stage, og ambitionerne er, at Priden de kommende år skal markere sig endnu stærkere som menneskerettighedsorganisation, ikke mindst i et samarbejde med de øvrige nordiske Pride-fejringer.

Et grænseoverskridende spørgsmål

Den øgede fokus på menneskerettigheder kan ses i årets program.

»Vi kan i år præsentere det største menneskerettighedsprogram nogensinde. Det er mere ambitiøst, tæller flere organisationer i miljøet – og en række internationale aktivister fra blandt andre Pakistan, Uganda og Kenya, som vi har hentet hertil for at tale om LGBT i det globale syd,« siger Lars Henriksen.

»LGBT-spørgsmål er grænseoverskridende spørgsmål, fordi de både påvirker folk ude i verden, men også for eksempel mig, når jeg rejser rundt – der er steder, jeg ikke kan rejse hen som LGBTer, fordi jeg ikke kan vide, at jeg er sikker. Derfor kan vi ikke bare vende ryggen til verden, sætte et hegn op og sige, at nu lever vi her i LGBT-reservatet Danmark, hvor tingene er nogenlunde okay, for så begrænser vi os selv. I samme øjeblik, jeg vender ryggen til nogle andres livsvilkår, sætter jeg også nogle grænser for min egen livsudfoldelse.«

Copenhagen Pride samarbejder med de øvrige nordiske Pride-organisationer om at bruge deres allerede solide fundament til at hjælpe andre, der ikke har samme muligheder. »Hvis vi ikke kan bakke op om hinanden i mijøet,også internationalt, så kan man jo ikke flytte noget. Vi er simpelthen nødt til at være hinandens allierede.«

Fællesskab frem for fingerpegning

Copenhagen Pride ser i år ikke kun udad, men i høj grad også indad i årets andet hovedtema, der handler om gensidig forpligtelse. Her opfordres årets deltagere til at se indad og fokusere på at fremme den gode tone internt i LGBT-miljøet.

»LGBT-miljøet skal også passe på at holde den gode tone indadtil og ikke fokusere på forskelligheder og splid, men på, hvordan de enkelte undergrupper kan hjælpe og støtte hinanden. Vi har et ansvar over for hinanden og for at arbejde sammen om vores fælles rettigheder, og det kan vi altså ikke, hvis vi går rundt og taler grimt om hinanden. Omkring fem procent af verdens befolkning er, lavt sat, LGBTere. Hvis vi udgjorde en nation, ville vi være den tredjemest folkerige i verden. Så hvis vi kan finde ud af at stå sammen, har vi faktisk potentialet til at gøre virkelig positive ting for verden. Vi skal ikke pege fingre af hinanden, men stå sammen som et fællesskab og hele tiden forsvare dem, der er svagere end os selv.«

Derfor bruger Copenhagen Pride også gerne det minimale overskud fra arrangementet på at hjælpe nye små tiltag i gang. Sidste år blev der delt 70.000 overskudskroner ud i sponsorater og støtte til andre og mindre organisationer i miljøet.

»Vi er ikke sat på jorden for at skabe store overskud, vi er sat på jorden for at skabe noget positivt i miljøet. For at være en katalysator, der er med til at fremelske bredde og initiativ.«

Lars Henriksen vil gerne gerne understrege, at alle er mere end velkomne til Copenhagen Pride. Også selvom man ikke har tilknytning til LGBT-miljøet.

»Vi har rent praktisk sørget for, at Rådhuspladsen er mere åben end tidligere, så folk helt naturligt bliver viklet ind i Priden, når de går hen over pladsen. Det er en fuldstændig bevidst strategi for at få verden flyttet ind i Priden, så Priden ikke er noget, der ligger »derovre«, men er en del af os alle sammen. Copenhagen Pride er en folkefest. Paraden er det store udadvendte billede til byen. Der er vi med til at bidrage til fest og sjov og folkelighed i byen – og københavnerne viser, at de synes, det er sjovt og festligt. Det er en begivenhed, der har fokus på LGBT-emner og LGBT-kunst og LGBT-personer, men vi vil virkelig gerne have, at folk kommer og deltager og bliver klogere på, hvad hele den her palet rummer af farver og nuancer.«

Programmet for Copenhagen Pride 2015 kan ses her