Feministiske slagord er populært på børnetøj: »Det støder mig rent etisk«

Feministiske budskaber som »Future is female« og »Feminist« præger i højere grad designet af børnetøj. Skønt med fokus på et samfundsrelevant spørgsmål mener flere. Medlem af Etisk Råd mener ikke, man skal pådutte børn politiske holdninger

Det amerikansle brand Oeuf har lavet et strikke pandebånd med teksten »Feminist«. Pandebåndet sælges også på det danske marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

»Who run the world girls«, »Girl Power«, »This girl rules«, »Future president« og helt simpelt »feminist«. Det skorter ikke på udtryk med feministiske undertoner trykt på pandebånd, bluser og T-shirts i modebranchen. Her er feminismen hot. Så hot, at de pink slagord også er rykket ned i børnehøjde. Internationale modegiganter som H&M og Zara og danske Name It har i denne sæson pigetøj på hylderne med feministiske budskaber trykt på maven.

Børn som budbringer

Men skal børn overhovedet anvendes som små politiske budbringere? Mia Amalie Holstein er medlem af Det Etiske Råd. Hun kalder det »en mærkelig ting«, hvis man opdrager sit barn til kassetænkning og med bare ét perspektiv på verden. Børnene skal efter hendes overbevisning selv tage kampen, når den tid kommer. Hun mener dog, at man selv skal vurdere, hvad man skal klæde sit barn i. Selv ville hun aldrig gøre det.

Katrine Lilleør

»Jeg kan egentlig ikke se, at der er større forskel på, at give sit barn en trøje på med et feministisk slogan eller bede det om at gå i en lang kjole og et tørklæde om hovedet - det er jo også en manifestation af forældrenes overbevisning. Så hvad er problemet?«


»Det støder mig rent etisk, kan jeg mærke. Der er måske nogle, der har den holdning, at de lærer barnet at tage politisk stilling. Men i min optik, så synes jeg i højere grad bare, at de pådutter deres børn politiske holdninger,« siger hun.

Hun sammenligner samtidig problemstillingen med tidligere debatter om eksempelvis kønsneutralt tøj, og om det er acceptabelt eller uacceptabelt med kønsstereotypt børnetøj.

»Jeg synes ikke på samme måde, det er problematisk med drengefarver og pigefarver, som understreger barnets køn, for der er barnet mål og ikke middel. Men det er problematisk at skubbe barnet foran i en politisk kamp mellem grupper i samfundet. Det synes jeg er meget upassende,« siger hun.

Sognepræst og debattør Kathrine Lilleør er langt fra enig, hun kalder tendensen for »fremragende«, og hun ser intet problem i, at de feministiske budskaber har fundet vej til de allermindste størrelser.

Oeuf Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

»Man kan jo bare lade være med at købe tøjet. Jeg synes, der er en stor ærlighed i det. Når vi klæder vores børn i mærkevarer, så er det også et slags politisk budskab i forhold til, hvem vi vil signalere, at vi er, og hvad vi kan lide. Alt tøj er en politisk manifestation i en eller anden grad. Jeg tror, forældre er nærmest til at bestemme, hvad der er godt for deres børn. Og hvis de mener, at det er godt for deres børn at have et feministisk slogan på en T-shirt, så har jeg respekt for det. Der er jo også en manifestation i, at man iklæder sit barn en lyserød trøje, fordi det er en pige. Det er jo også en slags manifestation, det tænker man bare ikke over,« forklarer hun.

Katrine Lillør sammenligner tendensen med de feministiske slogans med kulturelt bestemte beklædningsformer, og her synes hun ikke der er den store forskel.

»Jeg kan egentlig ikke se, at der er større forskel på, at give sit barn en trøje på med et feministisk slogan eller bede det om at gå i en lang kjole og med et tørklæde om hovedet - det er jo også en manifestation af forældrenes overbevisning. Så hvad er problemet? Jeg kan ikke finde det,« siger hun.

Politiske budskaber har været der altid

Politiske budskaber har en lang historik i modebilledet, mest markant er nok 1970ernes »Atomkraft? Nej tak«-T-shirts. De feministiske udtryk på tøjet tog for alvor fart i 2016, hvor den franske modegigant Dior til præsentationen af deres forårskollektion 2017 havde en T-shirt på catwalken med påskriften »We Should All Be Feminists«. Citatet stammer fra den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, som brugte det i en TED-talk. Senere er de lyserøde »pussyhats« også blevet et symbol på kvinders kamp, og særligt er disse anvendt mod USAs præsident Donald Trump.

Det franske modehus præsenterede i september 2016 en T-shirt på catwalken med budskabet »We Should all be Feminist«. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS GUILLOT.

Modeekspert og TV-vært Chris Pedersen mener, at det ekstreme fokus, der er på børn som individer, er grobund for at indgyde dem med politiske tanker. Derfor giver det mening, at børnetøjet får flere og flere signaler.

»Tøjet har altid været en kampplads. Politisk udvikling, kønsudvikling og identitetsudvikling har altid været tydeligt. Det er der fokus på i tøj lige nu, og det rykker selvfølgelig over i moden. Jeg tror, der er en stigende erkendelse af, at alt er politisk på en eller anden måde, og så kommer det selvfølgelig også til udtryk i vores forbrug, det tøj vi går med og det tøj, vi iklæder vores børn. Børn er prestigeprojekter og derfor er tøjet jo også identitetsmarkører. Så hvis mor er feminist, så giver hun sit barn en T-shirt med et feministisk slogan, for så er hun ligesom sikker på, at den pointe er hamret hjem«, siger Chris Pedersen.

Kommerciel udnyttelse

Samtiden har altså alle dage påvirket modens tendenser, og de strømninger, der rører sig i tiden, er kommercielle interessenter sjældent langsomme til at opsnappe. Betyder det noget for forbrugeren, så betyder det også noget for virksomheden.

Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia

»Der er helt klar salg i at have de her ting, det er der ingen tvivl om. Mange virksomheder har det som kernen, der gennemsyrer alt i virksomheden, men der er også mange virksomheder, der gør det med kommerciel bagtanke«


Dorte Wimmer er direktør i virksomheden Retail Institute Scandinavia. Hun har arbejdet med detailhandel, trends og forbrugeradfærd i mere end 15 år. Hun ser en tydelig tendens i, at politiske budskaber fylder mere og mere - og særligt hos børnene.

»En af de ting vi ser, en tendens i er, at man bruger børn som statements til budskaber, som man selv kan stå inde for. Vi ser generelt, at budskaber bliver vigtigere og vigtigere både i forhold til miljøbevidsthed, vores samfund og vores værdier generelt. Og her er det jo et eksempel på, at man overfører sine værdier og bruger børnene som en statementsøjle til at promovere sine egne holdninger. Vi ser en værdioverførsel, og vi ser, at de politiske budskaber fylder mere og mere i vores forbrug på tværs af kategorier, og det kommer selvfølgelig også ned i børnetøjet,« forklarer Dorte Wimmer.

Hun understreger, at flere og flere virksomheder hopper med på bølgen med at kommercialisere feminismen, og det er ikke altid med de politiske holdninger som omdrejningspunkt for meninger, men som en motor for at tjene penge.

»Der er helt klar salg i at have de her ting, det er der ingen tvivl om. Mange virksomheder har det som kernen, der gennemsyrer alt i virksomheden, men der er også mange virksomheder, der gør det med kommerciel bagtanke,« forklarer Dorte Wimmer.

Danske Name It har flere forskellige budskaber med feministiske undertoner i deres kollektioner. Her fra firamets lookbook fra sommeren 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Og selve kommercialiseringen er et klart udtryk for, at feminismen er populær. »Femidollars« er et begreb, der er vokset ud af kommercialisering og popularisering af LGBT-miljøet. Her taler man også om begrebet »Femiwashing«, simpelt forklaret, at man siger, man støtter op om en sag, men man gør intet alle de andre dage på året. Hos Kvinfo mener de, at der er to årsager til, at feministiske undertoner pryder børnetøjet.

»Der er simpelthen penge i det. Det må man aldrig tage fejl af, når de kæmpe firmaer går ind i noget, så er det fordi, de kan tjene penge på det. Det andet er, at feminisme er populært. Der er mange mennesker, der gerne vil se en forandring, ligestilling og respekt for alle de køn, der findes. Det er ret sjovt for os at kigge på, og netop at modeverdenen er med fremme på den måde, for vi ser samtidig, at andre dele af samfundet nærmest per refleks afviser feminisme« siger Mai Rasmussen, kommunikationsansvarlig i institutionen Kvinfo.

Hun mener samtidig at man kan kigge på to aspekter. Er feminismen blevet moderne fordi den er blevet fremmet mere i moden eller, er det den anden vej rundt. Her kommer «Femiwashing« igen ind i billedet.

»Det er interessant at kigge på om feminismen er in, fordi den er moderne i tøjbranchen. Her kan man muligvis tale om femiwashing. Bliver feminismen også populær, fordi man kan købe en billig T-shirt med et slogan i H&M. Så er det lige pludselig in, uden at man egentlig tænker på de strukturer, der ligger bag ved. Vi ved jo ikke, om de firmaer, der promoverer feminisme, faktisk selv forholder sig til det, som ligger i begrebet. Sørger de eksempelvis for, at der er ordentlige arbejdsvilkår for dem, der syr deres tøj? Eller har de en progressiv rekruteringsstrategi for deres ledelseslag? Det forholder hverken forbruger eller virksomhed sig nødvendigvis til, der kan der jo komme et element af femiwashing,« forklarer Mai Rasmussen.

Dansk virksomhed - »det står forældre frit for«

Danske Name it, der er en del af Bestseller-koncernens tøjbrands, er en af  de danske virksomheder og modeproducenter, der har børnetøj med påtrykte budskaber på hylderne. Her finder man citater på pigetøjet som eksempelvis »Who Run the world girls« og »The Future is Female«. Name It ønsker ikke at svare på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger de forskellige slogans som en ren pengemaskine. De mener, det er forældrenes ansvar, hvad de klæder børnene i.

»Generelt set er mode defineret af den tid, vi lever i, og det samme gør sig gældende i grafik og statements. I Bestseller laver vi en bred vifte af statement-styles til både børn og voksne, og vi respekterer samtidig, at ikke alle har den samme opfattelse af et emne som os, og det står forældre frit for, om de ønsker, at deres børn skal være en del af et specifikt univers gennem køb af vores produkter,« siger kommunikationsansvarlig i Bestseller, Jesper Stubkier.