Den første marts får Femina.dk ny chefredaktør.

Hun hedder Anne Wittorff Rusbjerg og har siden oktober været digital redaktionschef samme sted, oplyser Aller Media i en pressemeddelelse.

»Femina.dk har de seneste år gennemgået en helt exceptionel udvikling, og er nu et stærkt, dagsordensættende aktualitetsmedie, der især har fokus på ligestilling og rettigheder. Det er helt unikt – og jeg er uendelig stolt over, at jeg får lov til at drive den udvikling videre,« siger den nye chefredaktør i pressemeddelelsen.

Anne Wittorff Rusbjerg har tidligere været ansat hos Berlingske, hvor hun i fem år var digital nyhedsredaktør.

I samme ombæring oplyser Aller Media, at Femina.dk nu skifter navn. Fremover kommer det digitale medieunivers til at gå under navnet Femina update. Samtidig får mediet et nyt logo.

Ifølge den nye chefredaktør er det for at understrege mediets rolle som »selvstændigt aktualitetsmedie«.

For nylig kom det frem, at Isabella Hindkjær forlader chefredaktørstolen hos Femina.dk til fordel for en stilling i DR.
For nylig kom det frem, at Isabella Hindkjær forlader chefredaktørstolen hos Femina.dk til fordel for en stilling i DR. Rune Øe

Femina.dk blev for nylig en chefredaktør fattigere, da det kom frem, at Isabella Hindkjær har valgt at forlade posten til fordel for en rolle som redaktionschef for P3 Radio og Podcast hos DR.

Hindkjær nåede i sin tid som chefredaktør at relancere mediet. Fra at have fokus på »slanke-, skønheds- og scoretips«, skulle der nu være fokus på »ligeløn, fødselsområdet og samtykkelov«.

Berlingske skrev i 2020 om, at Femina havde ændret kurs, hvor det stod klart, at Femina nu gerne ville gå fuldtonet ind i aktuelle emner – og det på en måde, som er blevet kaldt »aktivistisk«.

»Vi mener, at samtykkelovgivningen er det vigtigste, der er sket for kvinders ret til at bestemme over egen krop, siden abortloven blev vedtaget. Vi synes, at det er meget naturligt, at vi som kvindemedie beskæftiger os med det, der betyder noget for kvinder,« sagde Isabella Hindkjær til Berlingske dengang.

»Nogle mener, at det er politisk, når vi går ind i sådan noget som samtykkeloven. Men det anerkender jeg ikke rigtig. Jeg er med på, at det er politiseret, men retten til egen krop mener vi ikke er politik. Det er en menneskeret og en kvinderet.«