
Æsken med et helt liv
»Det første jeg ville redde er denne her æske. Den er så gammel, at jeg ikke kan huske, hvor den kommer fra, men den udgør hele mit liv fra før man samlede alting på sin iPhone. Der er de her fantastiske breve fra mine børn, som er særligt betydningsfulde, for når man kun har drenge, ved man godt, at man muligvis kun får et enkelt eller to breve fra den side i sit liv. Og så har den alt fra mit klassebillede fra førsteskoledag på Krebs Skole og min første dagbog, fra da vi jeg var på ferie i Kenya som otte-årig over invitationen til det eneste Chanel show jeg har været med, invitationen til Tal Rs 40 års fødselsdag, Alexandras 40 års fødselsdag (den fest, der hed »Absolutely Alexandra«) og Kronprinsens 50 års fødselsdag. Der er billeder, fra da jeg var på engelsk kostskole som 11-12 årig og knap nok kunne tale engelsk, til jeg rejste et år rundt i USA og Mexico med sang- og dansetruppen »Up With People«. Og så selvfølgelig mit bryllupsbillede, fra da jeg blev gift med Peter i ’89. Det er helt bevidst, at der ikke er orden i æsken med fortællingen om mit liv. Jeg kan godt lide det uforudsigelige i, at jeg ikke ved, hvad jeg falder over, hver gang jeg åbner den.«

De særlige fisk
»Fiskene i sølv er måske mere specielle, end de er smukke. Men de betyder meget for mig. Jeg har fået dem af min mor, der fik dem af sin mor, der altid havde dem stående på sit skrivebord. Det er såkaldte »hovedvandsæg«, og de er fra et sted mellem 1760-1795. Det er en lille lugtedåse beregnet til at gemme en svamp, hvor der er duftevand på for eksempel rosenvand. De var det bedre borgerskabs statussymboler, og de var helt almindelige at bære med sig i perioden 1700-1850. De ældste versioner er hjerteformede. Sådan et har jeg også, for jeg samler på de her små ting, der rummer en stor historie. Min mormor brugte dem ikke selv, men de stod fremme og pyntede. Hun døde ung, så jeg har ikke mange minder om hende. Men jeg elsker alt, der kan gå i arv fra generation til generation.«