Ved Nordhavn Station har nysgerrige pendlere i årevis kunnet følge, hvordan et slankt zinktårn med vitrineskabsgevækster på hjørnerne har rejst sig vest for stationen.
Med en lidt sjov hat på toppen og den ejendommelige facade påkaldte bygningen sig allerede under opførelsen stor opmærksomhed. Nu er den færdig. Man kan få syn for sagn – og det er, på trods af den mærkelige facade, faktisk et meget godt tårn, som arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg har fået opført her på kanten af Nordhavn.
Del: