Fem stjerner: Arne havde det svært i skolen. Nu er han over det hele
Arne Jacobsens formgivning kan findes i stort set hvert eneste hjem i Dannmark. Trapholt i Kolding folder hele værket ud. Også det mindre kendte.

Arne Jacobsens formgivning kan findes i stort set hvert eneste hjem i Dannmark. Trapholt i Kolding folder hele værket ud. Også det mindre kendte.

Syveren, myren, ægget og svanen. Arne Jacobsens stole er kendt af ethvert barn i kongeriget. Skalstolene står i venteværelser og aulaer overalt, og ægget, der i dag koster i omegnen af 50.000 kroner i den billigste udgave, er et nærmest statsautoriseret symbol på god smag og æstetisk overskud.
At Arne også designede lamper, kaffekander, armaturer, dørgreb, ure og boligtekstiler, ved mange, og at han primært var arkitekt, ved i hvert fald arkitekterne.