Fem kvarter i paradis

András Schiff med det dybt kontrollerede klaverspil lagde vejene forbi Tivolis Koncertsal og ville kun give »Goldbergvariationerne«. Sagde han.

András Schiff var gæstestjerne i Tivolis koncertsal søndag aften. Når han spiller »Goldbergvariationerne«, vil han ikke have andreting på programmet - men han kvitterede for det brølende bifald med hele »Italiensk koncert«. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stilhed. Ikke en lyd. Ikke et klap eller et host!

Enkelte tilhørere i Tivoli søndag aften må have tænkt på András Schiffs udfald for syv år siden:
Den ungarske klavervirtuos afbrød sin optræden i havens koncertsal og brokkede sig relativt højlydt over hosteanfaldene.

Folk belønnede i hvert fald hans geniale retur til salen i søndags med ekstraordinært god opførsel og tyst koncentration.

Og hvor var det dejligt! For lige præcis hans legendariske version af "Goldbergvariationerne" er fuld af stille steder. Han tager slet og ret sine fingre fra klaviaturet og velsigner rummet med gigantiske pauser undervejs.

Schiff lægger de meget omtalte pauser ind mellem hver afdeling af Johann Sebastian Bachs fem kvarter lange værk. Et kapitel er forbi, et nyt kan begynde.
De varer ret beset kun få sekunder. Men de føles som endeløst lange lakuner i kosmos. Simpelthen fordi han forlener musikken som helhed med et uforglemmeligt flow:
Åbningens tema og de 30 variationer bagefter glider sammen, fletter sig ind og ud af hinanden, virker som ekko af noget for fem minutter siden eller forskræp til en idé om lidt. Som om han har fundet et hemmeligt talforhold mellem satsernes indbyrdes fart.

https://www.youtube.com/watch?v=D1t8bYTQk4s

Hvis man får salige Glenn Gould i tankerne, er det vel ikke helt forkert. Canadierens indspilninger har haft stor indflydelse på alle i faget. Der er et før og et efter.
Ungarerens kontinuitet ligner alligevel ikke Goulds det mindste. András Schiff har sine egne brøker og sine egne særheder.

Manden kan for eksempel noget med disse enkelttoner, der pludselig står stille i luften. Har man overhørt en tilsvarende tone for lidt siden? Eller får tonen en fætter lige om lidt?
Og han pynter på stort set alle gentagelser. Ikke sjældent med ret så radikale ideer. En af variationerne lægges ned i et register, som klaveret på Bachs tid nok ikke havde.

Men man sidder hver eneste gang med denne fantastiske følelse: At det har en årsag, alt sammen. Når den dybt kontrollerede klaverstjerne trakterer tangenterne, er det konsekvent med en sindrig musiklogik - ikke kun med håndværkerens klaverlogik.

Da det hele nærmer sig slutningen, virker verden som en anden. Sidste sats er den berømte med "Bro, bro, brille" og spilles med en efterhånden velkommen tone af humor.

Og til allersidst så selve temaet igen. Altså nøjagtig samme musik som i begyndelsen. Bare i helt nøgen, afpillet, næsten kraftesløs figur.
De taknemmelige og aldeles lutrede tilhørere i Tivolis stopfulde koncertsal rejser sig som på kommando. András Schiff spiller altid "Goldbergvariationerne" uden andet på programmet, har han sagt. Der er ligesom ikke plads til andet.

Men han bliver ved. Da første sats af Bachs muntre "Italiensk koncert" klinger ud i salen, får én og anden tårer i øjnene. Og den første sats bliver til både anden og tredje sats og altså hele det dejlige værk. Som ekstranummer!

En aften med András Schiff på arbejde er stort set altid til seks stjerner. Den imaginære nummer syv er for hans mod, hans konsekvens, hans forening af det klangskønne og det åndfulde.
Og for det inkonsekvente og derfor endnu mere sublime ekstranummer. Tak for alt.

Hvem: András Schiff, klaver
Hvad: "Goldbergvariationerne" af Johann Sebastian Bach
Hvor: Tivolis Koncertsal, søndag