Favntag i natten

Der er mere vand og flygtigt flow end jord og tyngde i Marie-Brolin Tanis koreografi til Sorten Mulds flotte folkevisefortolkninger i "...og hvem har du favnet i natten..."

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Trinene har ligget på spring bag sangene hele tiden," skriver Sorten Muld i programmet til den nye musik- og danseforestilling "...og hvem har du favnet i natten...". En forestilling skabt i samarbejde mellem de to Århus-ensembler MBT Danseteater og Sorten Muld med omdrejningspunkt i Sorten Mulds fascinerende fusion af gamle nordiske folkeviser med et på én gang etnisk og nutidigt klang- og rytmeunivers. Og det er sikkert og vist, at de gamle folkeviser såvel i original-udgave som i Sorten Mulds yderst velklingende arrangementer opfordrer til dans.

Problematisk i "...og hvem har du favnet i natten.." er imidlertid Marie Brolin-Tanis koreografi, der i et fortrinsvis abstrakt trinsprog antyder stemninger fra visernes dramatiske og saftige beretninger. For kun lejlighedsvis formår dansen, der byder på et væld af favntag i forskellige variationer, egentlig at berige sangene med en ekstra, meningsfuld dimension.

Med Ulla Bendixen som inciterende forsanger for de otte instrumentalister i Sorten Muld præsenteres vi for i alt tolv flotte middelalderballader i den halvanden time lange forestilling. Syv numre er helt nye arrangementer, der til september bliver udgivet på en ny CD med Sorten Muld, mens de resterende numre er gamle kendinge fra CDen "Mark II" og forestillingen "Tragica".

I Hans-Olof Tanis enkle scenografi og flotte lyssætning står musikerne med fødderne i et vandbassin rundt om det ni-kantede scenegulv, der ligger som en ø i midten. Måske er det sangen "Bonden og elverpigen" om åens stride strøm, der har inspireret til brug af det våde element, som under denne sang - vel mere som effekt end motivation - kulminerer med et regnskyl. Og når nu forestillingen er centreret om nordisk folketone, virker det dramaturgisk ret absurd at indlede aftenen med en afrikansk trampedans i gummistøvler med bjælder om anklerne - også selv om Marie Brolin-Tani har udtrykt ønske om at lade forskellige kulturer mødes.

Mandla Mcunu fra Sydafrika er en herlig, dygtig danser med en exceptionel ekspressivitet i den smidige ryg, og behændigt springer han også ind som congaspiller i "Vølven". Men stilistisk er der ikke den store harmoni mellem især Mcunu og den høje Sonny Lindbäck, der fremstår som en stor, stoisk nordisk gudeskikkelse.

Desiré Davids har en stærk udstråling i sin sikre, næsten orientalsk prægede ekspressive dans, mens Tina Tarpgaard er mere dukkeagtig og blid i sit bevægelsessprog. Bodil Buonaventsen har klædt dansere og musikere i diskrete, raffinerede kostumer, og både Ulla Bendixen og bandets stryger-solister blander sig fint med danserne på scenen.

Bedst lykkes foreningen af dans og musik i de tre afsluttende numre "Kærlighedstræet", "Vølven" og "Roselil". Her får dansen nemlig pludselig en overraskende intensitet og tyngde krydret med elementer fra folkedansens par- og kædedanse, som med stor fordel kunne være inddraget tidligere.

Ulla Bendixens tekst var på premiereaftenen langtfra forståelig i alle numre - et problem, der vel kan og bør findes en løsning på. For det er Sorten Mulds musik, sang og tekst, der er det helt centrale i "...og hvem har du favnet i natten...", mens dansen blot fylder rummet med mindre betydningsfulde, men dygtigt udført, bevægelige billeder.

Koreografi: Marie Brolin-Tani.

Musik: Sorten Muld.

Scenografi og lys: Hans Olof Tani.

Kostumer: Bodil Buonaventsen.

Dansere: Desiré Davids, Tina Tarpgaard, Sonny Lindbäck og Mandla Mcunu. MBT