Farvel til TV 2s dræbermaskine

»Den som dræber« er færdig i denne omgang. Måske for stedse. Sidste afsnit af første sæson gav ikke noget svar på, hvorfor TV 2 burde sætte nye afsnit i værk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Et tredje lig er fundet, og i drabsafdelingen forsøger Schaeffer, Katrine, Molbeck, Bisgaard og Mia at forstå seriemorderens motiver med drabene. Umiddelbart er der ingen sammenhæng, og kvinderne er vidt forskellige. Samtidig giver Katrine sig hen til sin nye kæreste og lukker ham ind i sit liv i den lykkelige tro på at have fundet den perfekte kæreste. På drabsafdelingen bliver opklaringen på den skyldige pludselig et kapløb med tiden, før han begår endnu et mord – et mord, der får faretruende konsekvenser for én af dem.«

Undskyld, at vi citerer hele TV 2s foromtale af sæsonens sidste afsnit af »Den som dræber«. Men læs den lige igen. Og besvar så spørgsmålet: Hvem er morderen? Rigtigt gættet: Politikvinden Katrines nye kæreste, den pæne advokat. Det skal der ikke meget fantasi til at forestille sig. Og det er hele problemet med TV 2s bud på en søndagskrimi. Den er til at regne ud. Og så ved jeg godt, den ikke satser på at være en hvem-gjorde-det-krimi, hvor motoren er, at seeren selv skal gætte morderens identitet. Den opererer derimod bevidst med, at morderens ansigt er kendt, når det første afsnit i dobbeltepisoden rinder ud.

Smid serien i en plasticsæk

Det spændende skal så i stedet være hans personlighed: Hvorfor gør han det? Men her fejler serien stadig efter tiende afsnit, medmindre man stiller sig tilfreds med nødtørftig aftenskolepsykologi i henkastede replikker mumlet af Jacob Cedergreens psykiater.

Manuskriptforfatterne har aldrig forstået at skrive sig ud over genrens plotfloskler og figurskabeloner. Kunne man være mere indifferent over for, hvorvidt eller hvorfor Alexandre Willaumes ulvesmilende jakkesætpsykopat kværker Laura Bachs søde politikvinde, som aldrig blev den samlende karakter, man har brug for i en krimi af denne type? Værsgo og klem til.

Seerne har stemt med remoten og er flygtet fra serien, som ligger langt under det forventede seertal. Nu overvejer TV 2, om man overhovedet skal fortsætte myrderierne, som også har lidt under lunkne anmeldelser og kritik for at være for voldelig til bedste sendetid. Opstår der et hul i sendefladen, nu hvor den holder pause – måske for stedse? Nej. Giv den kniven, partér den og smid den i en plasticsæk.