Farvel til Mick Gordon

Mick Gordons afsked med Aarhus Teater peger på det ikke uproblematiske, der er i at ansætte karismatiske udlændinge som kunstneriske ledere af store, danske institutioner, skriver Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen.

Foto: Kim Haugaard. Gordon kom til som teaterchef på Aarhus Teater i slutningen af 2012, og han afløste svenske Stefan Larsson, der kun nåede tre år i jobbet.
Læs mere
Fold sammen

»Det er blevet klart for min kone og mig, at vi får brug for hjælp fra familie og venner til fødslen af vores andet barn. Dette og min fars forværrede helbred betyder, at det er vigtigt for mig at rejse hjem til Irland.«

Med disse ord forlader den irskfødte instruktør og teaterchef Mick Gordon landets næststørste teater, Aarhus Teater. Ja, han har faktisk allerede forladt det, for teatrets chefdramaturg er konstitueret som chef, og Mick Gordon er taget tilbage til det sted, han kom fra.

Det er så anden gang på få år, den jyske landsdelsscene vinker farvel til en udenlandsk teaterchef, der ikke har nået at sidde i chefstolen på Store Torv i mere end få sæsoner. Gordon kom til i slutningen af 2012, og han afløste svenske Stefan Larsson, der kun nåede tre år i jobbet. Det peger på det ikke uproblematiske, der er i at ansætte karismatiske udlændinge som kunstneriske ledere af store, danske institutioner i håb om, at de kan blæse lidt internationalt liv ind i foretagendet. Også Stefan Larsson angav familielivet som årsag til, at han valgte at flytte tilbage til Stockholm, selv om de fleste mente, at han ønskede at køre sig i stilling som ny chef for den svenske nationalscene, Dramaten.

Men også på andre måder må den endelige dom over Mick Gordons korte regeringsperiode være, at hans outsiderposition på flere måder kom til at spille en rolle for hans evne til at gøre teatret i Aarhus til det, han gerne ville. Er det så enkelt og ligetil at overføre sin internationale smag til et dansk teater, som vi gerne vil tro det? Det er næppe forkert at sige, at Aarhus Teater har haft svært ved at indtage den position i dansk teater, det egentlig burde være selskrevet til. Til trods for en masse udenlandske instruktører – ikke mange danske instruktører har kunnet få job på Aarhus Teater – har meget virket sært gammeldags, uegalt, ude af trit med tiden i idé og udstyr. Heller ikke ensemblet har været rigtigt sammensat, og med udgangen af denne sæson forlader teatrets stjerner, Marie Louise Wille og Niels Ellegaard, Aarhus.

Et teater med muligheder

Da Mick Gordon trådte til i spidsen for Aarhus Teater, var planerne store. Aarhus Teater skulle ikke bare været et teater for aarhusianerne. Det skulle været et teater for hele Danmark. Ja, et teater for hele verden.

»Jeg vil gøre dette hus til Danmarks nationale, internationale teater,« sagde han.

»Med fire scener i forskellig størrelse, et skuespillerensemble af højeste kvalitet, en skuespillerskole og en dramatikerskole har vi alle mulighederne.«

Og rigtigt er det, at Aarhus Teater er et teater med muligheder. Den jyske landsdelsscene får årligt i omegnen af 70 mio. kr. i offentlig støtte, og sidste sæson var teaterchefens jubelår. 93.000 besøgte teatret i sæsonen 2013-14, hvilket var rekord – ikke mindst takket være musicaltraveren »Les Miserables« med Stig Rossen og Kim Larsen-teaterkoncerten »Dagen før«, som teatret havde hentet fra det lille københavnske teater Aveny-T. Men til sammenligning havde det noget mindre Aalborg Teater i samme sæson hele 87.000 tilskuere og stor kunstnerisk succes med en mængde Reumert-priser.

Mens publikum i øjeblikket vælter ind af hoveddøren til musicalen »My Fair Lady«, har teaterchefen sneget sig ud af bagdøren. Skal vi gætte på, den næste bliver en hjemmefødning?