»Farfar har fire koner«: Svenske børnebøger vækker opsigt

Forfatter bag to nye børnebøger om muslimsk kultur stopper bogsalg efter kritik.

Omslaget af den nye svensk børnebog »Farfar har fyra fruar«. Fold sammen
Læs mere

To nye svenske børnebøger har sat sindene i kog.

Den ene hedder »Farfar har fire koner« og bliver præsenteret på følgende måde: »Asli har aldrig været i Somalia, men nu skal hun endelig dertil med far for at møde sin farfar og alle sine farmødre.«

Den anden bog hedder »Mormor er ikke et spøgelse«, og på bogens forside er tegning af en dreng og en tildækket kvinde.

Bøgerne henvender sig til tre til seks-årige børn og er skrevet af Oscar Trimbel, der har en fortid som udsendt til Somalia for Sida – den svenske pendant til Danida. Bøgerne blev udgivet i august på det svenske selvudgiverforlag Författares Bokmaskin og blev solgt af foreningen Somali Nordic Culture under bogmessen i Göteborg i sidste uge, indtil forfatteren endte med at trække den ene tilbage efter kritik.

Omslaget på ny svensk børnebog Fold sammen
Læs mere

»Jeg stopper nu med at sælge bogen »Farfar har fire koner« på bogmessen. Skal i næste uge diskutere med Bokmaskin, hvad vi nu gør, for det er dem, der har trykt og sælger bogen. Jeg vil foreslå, at vi ikke trykker flere og fjerner bogen fra handlen,« skriver Oscar Trimbel i et opslag på Facebook, hvor han ikke kommer med yderligere forklaring på, hvorfor han har valgt at trække bogen tilbage.

Begge bøger er dog stadig til salg hos enkelte netboghandlere som Adlibris.

De kritiske røster hæfter sig især ved »Farfar har fire koner« og det faktum, at polygami er ulovligt i Sverige. På de sociale medier giver kritikere udtryk for, at de ser udgivelsen som udtryk for indoktrinering, normalisering af flerkoneri, islamisering af svensk kultur og én spørger retorisk, om man kunne forestille sig, at en børnebog med titlen »Far skal giftes med en mand« i Somalia.

Det er ikke første gang, at børnebøger er genstand for en værdipolitisk debat i Sverige. Astrid Lindgrens forfatterskab er blandt andet blevet kaldt »nationalromantisk«, og i en ny udgave af forfatterens bøger om Pippi Langstrømpe er Pippis far ikke længere »negerkonge«, men »sydhavskonge«.

Børnebøger og værdipolitiske diskussioner er ikke nogen ny cocktail.

»Der er en lang tradition for at føre værdipolitiske diskussioner i forhold til børnelitteratur,« siger Nina Christensen, der er leder af Center for Børns Litteratur og Medier under Aarhus Universitet, og fremhæver nogle fremtrædende historiske eksempler.

Blandt andet H.C. Andersens eventyr, som oprindeligt blev kritiseret for ikke at have en eksplicit morale og Bent Hallers »Katamaranen« fra 1976, som vandt en konkurrence og efterfølgende blev genstand for debat i Folketinget, fordi den indeholdt mange bandeord, sex, selvmord og voksne, der ikke opførte sig specielt eksemplarisk.

»Men siden man begyndte at udgive bøger for børn, har de været genstand for debat og forhandling. Det nye er de spørgsmål, man diskuterer i dag, fx i forhold til etniske og kulturelle forskelle. Det er ret konstant, at nogle mener børnelitteratur bør være opbyggelig og fremvise gode eksempler, men det har andre så stillet spørgsmålstegn ved på forskellig vis i hvert fald de sidste 200 år,« siger Nina Christensen.