Far til Fire-instruktør: »Alle ville da blive skuffede over at sælge 746 billetter«

Dansk Folkeparti vil omlægge filmstøtten, så den fokuserer på folkelighed og billetsalg. Men det skal man være varsom med, mener Giacomo Campeotto.

Filminstruktør Giacomo Campeotto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

INTERVIEW: INSTRUKTØR GIACOMO CAMPEOTTO

Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen kalder din film .«Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage» for en folkelig film. Hvad er din umiddelbare reaktion på at blive kaldt folkelig?

»Det er da smigrende. Men et eller andet sted synes jeg jo også, at der skal være plads til en stor variation i udtryk og fortælleformer i dansk film. Det er klart, at hvis man ikke har den fornødne indsigt i filmens verden som politiker, så ser man konsulentordningen (støtteordning for kunstneriske film, red.) og de kunstneriske film som en ting, der bare kan skæres væk, fordi de ikke genererer billetsalg. Men det synes jeg, at man skal være varsom med.«

Hvad ville konsekvenserne blive af at fjerne konsulentordningen

»Dansk film ville blive mere ensrettet. Alle instruktører vil da gerne have, at deres film bliver set, men hvis alle kun skulle tænke i billetsalg ville dansk film mangle et "væksthus", som jo er en af konsulentordningens funktioner. Selvfølgelig går der hurtigt noget smagsdommeri i konsulentordningen, for det er jo individuelle personer, der vurderer projekterne, og de har deres helt egne parametre at måle på. Men måske er det mere de parametre, man skal kigge på, i stedet for helt at fjerne ordningen. Måske skal man ikke fuldstændig tilsidesætte det kommercielle potentiale, der jo er i enhver film, bare fordi filmen skal være "kunstnerisk".«

Er det overhovedet vigtigt, at der er mange, der ser danskproducerede film?

»Ja, det er da vigtigt. Vi har ting på hjertet og historier, der skal fortælles. Men problemet ved at vurdere på antallet af solgte billetter er, at du først ved det bagefter - når filmen er udkommet. Der er jo faktisk folk, der har siddet og sagt "Det her, det er fandme fedt! Den film giver vi syv millioner!". De har troet på filmen. Og de bliver da også skuffede, når de ser, at den har solgt 746 billetter. Men det kan de jo ikke helt vide, før filmen er kommet ud.«

Hvordan sikrer man, at flest muligt ser filmene?

»Det skal jo altid være den gode historie, der bærer projektet. Lige meget hvilken ordning, filmen hører hjemme under. Hvis du har en god historie, er der også stor chance for, at der er mange mennesker, der ser den. Der er jo også kommet film fra konsulentordningen, som har været publikumssucceser. Det er ikke bare sådan, at alt, der kommer fra markedsordningen (støtteordning til kommercielle film, red.), sælger billetter, og alt, der kommer fra konsulentordningen, ikke sælger billetter.«