Fantastiske fortællinger i ny Netflix-satsning

Fakta og fiktion blander sig i fortællingen om den italienske opdagelsesrejsende, Marco Polo, der fra i dag kan opleves som international TV-serie på Netflix.

Lorenzo Richelmy i en scene fra Netflix's »Marco Polo«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phil Bray/Netflix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den italienske købmandssøn og opdagelsesrejsende Marco Polo i 1269 vender hjem til Venedig efter sine 24 år i Asien, begynder spekulationerne straks at spire. Har han overhovedet været i Kina? Og har han virkelig mødt den mægtige Kublai Khan, hersker over det Mongolske kejserdømme og grundlægger af det kinesiske Yuan-dynasti?

De fantastiske fortællinger fra verden udenfor Italien er næsten ikke til at tro og bliver af mange fejet af bordet som digterier og simple sladderhistorier, samlet op på Silkevejen.

På Marco Polos dødsleje giver præsten ham mulighed for at sortere fiktion fra fakta i sine rejseberetninger. Men den 69-årige venezianer svarer ifølge myten blot: »Jeg har end ikke fortalt halvdelen af det, jeg har oplevet.«

Historien om Marco Polo er fyldt med huller, tvivl og ubesvarede spørgsmål. Legenden er for længst så sammensmeltet med den historiske virkelighed, at de formentlig aldrig helt bliver skilt fra hinanden igen. Og det er netop dét, der gør historien velegnet til at omsætte til TV, fortæller manuskriptforfatter John Fusco, som fra i dag er aktuel med en Netflix-serie om den berømte italiener.

»Der er en blanding af legende og mytologi i den virkelige historie om Marco Polo. Han inddrog ting, han havde hørt om på sine rejser, og han udlod også nogle ting – vi må fantasere os til hvilke. Det efterlader nogle huller til os, som vi kan arbejde med. Vores filosofi i skriveprocessen var, at vi ikke kun ville bruge den del, han faktisk nedskrev – vi ville også udforske de dele, han måske har oplevet.«

Idéen om at gøre Marco Polo til centrum for en TV-serie fik John Fusco, da han selv var på hesterygsrejse gennem Mongoliet.

»Jeg har altid haft en kærlighed til kinesisk kultur. Og du kan ikke dykke ned i kinesisk kultur uden at støde på navnet Marco Polo. Jeg læste hans beretninger i en ung alder, og jeg har altid været fascineret af denne her unge, frygtløse italienske rejsende,« siger John Fusco.

Alligevel var det ikke helt let at få solgt idéen til producerne. Det er nemlig de færreste, især i USA, der virkelig kender til den dramatiske historie om den italienske opdagelsesrejsende, mener John Fusco.

»De fleste mennesker ved ikke rigtig noget om ham. Da jeg kom tilbage fra min rejse på Silkevejen og mødtes med et par producere, sagde de bare: »Marco Polo? Mener du vandpolo?« I Kina er det lidt noget andet. Det er mit indtryk, at han bliver set på med større respekt der,« siger han.

Det bliver dog formentlig hverken kinesere eller italienere, der kommer til at være flest af blandt seriens seere. Netflix er nemlig hverken ude i Italien eller Kina endnu.

Hvad vi egentlig om Marco Polo?

Der er nogle få ting, som vi med stor sikkerhed kan sige om Marco Polo: Han bliver født i Venedig i 1254, som søn af købmanden Nicoló Polo. Nicoló tjener godt på at handle i Mellemøsten og rejser ud på et stort handelseventyr med sin bror Maffeo lige inden Marcos fødsel. Marcos mor dør, mens Marco endnu er ganske ung, og han vokser derfor op hos sin onkel og tante.

Marco Polo møder først sin berejste far i 1269, og i en alder af 17 år beslutter han sig for at rejse med faren og Maffeo til Asien. Vi ved, at flokken vender hjem 24 år senere med en formue i ædelsten og fulde af fortællinger fra den store verden.

Og det er så her myten begynder at blande sig med historien. For fra de 24 år Marco Polo er på farten, har vi kun hans egne beretninger – og det er ikke alle historikere, der tager dem for gode varer.

Allerede i midten af 1800-tallet begynder kritiske historikere at sætte spørgsmålstegn ved Polos beretninger fra Silkevejen. Det vækker især undren, at en tilfældig vesterlænding kunne komme så tæt på Kublai Khan, som på Polos tid var en af verdens mægtigste mænd. I hans beretninger påstår han ligefrem, at han bliver sendt på opgaver af Khanen, som betror ham som sin særlige budbringer og skatteopkræver.

I 1995 udkommer et af Polo-skeptikernes hovedværker, »Did Marco Polo go to China?«, hvori historiker Frances Wood argumenterer for, at Polo formentlig kun nåede til Sortehavet og ikke hele vejen til Kina. Hun påpeger blandt andet, at Polo hverken nævner spisepinde, Den Kinesiske Mur, tedrikning eller kvindernes indbundne fødder i sine optegnelser, ligesom at ingen kinesiske journaler nævner noget om hans tilstedeværelse i landet.

I dag er den mest udbredte teori dog stadig, at Marco Polo, som beskrevet rejseberetningerne, nåede til Fjernøsten, og at han også mødte Kublai Khan. Der er flere eksempler på, at vesterlændinge er blevet udeladt i kinesiske journaler, og vi ved heller ikke, hvilket navn vi skal kigge efter i journalerne, for kineserne har næppe kaldt ham Marco Polo.

De fleste historikere kan også blive enige om, at Marco Polo formentlig blandede en del historier, som han havde hørt på Silkevejen, ind i sin egen rejseberetning. Så helt afklarede bliver vi nok aldrig på, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion i Marco Polos rejsefortællinger.

Sammenlignes med »Game of Thrones«

Det er ikke første gang, at Netflix kaster sig ud i at producere en stort anlagt TV-serie til sine brugere. Virksomheden har siden 2012 stået bag en række berømte seriekoncepter, heriblandt »Orange is the New Black« og det politiske drama »House of Cards«. Marco Polo bliver Netflix’ første originale serie, der er baseret direkte på historiske begivenheder og dokumenter:

»Der er mange ting, der gør denne historie velegnet til seriegenren: Karaktererne, det multikulturelle univers, dramaet og intrigerne, temaer som magt, krig, familie og kærlighed. Det er meget moderne,« siger John Fusco om den nye »Marco Polo«-serie.

Serien bliver allerede sammenlignet med konkurrenten HBOs middelalderdrama »Game of Thrones«, der opnåede enorm popularitet med 14 millioner seere i august 2013. Dan Minahan, der både har arbejdet med »Marco Polo« og »Game of Thrones«, mener dog ikke, at de to serier har ret meget til fælles:

»Jeg ville være glad, hvis fans af »Game of Trones« også kan lide »Marco Polo«. Men jeg synes faktisk, at »Marco Polo« og »Game of Thrones« er meget forskellige. Det ene er ren fantasy, det andet er baseret på historisk fakta. Og så er verdenerne helt forskellige: »Game of Thrones« kommer ud af den her meget engelske tradition og trækker tråde til engelsk historie. »Marco Polo« er all asian. Der er kun tre egentlige roller til vesterlændinge i hele serien,« siger han.

Kinesiske Zhu Zhu, der spiller prinsesse Kokachin, som Marco Polo falder for tidligt i serien, er heller ikke begejstret for sammenligningen med den populære HBO-serie:

»Når »Marco Polo« bliver sammenlignet med »Game of Thrones«, er det lidt ligesom at blive sammenlignet med sin kærestes fantastiske ekskæreste. Han siger, at jeg er lige så fantastisk – men jeg synes nu ikke, at vi er så ens,« siger hun.

Indtil videre er der kun lavet en sæson i »Marco Polo«-serien. Men der er stof nok i historien til mange kommende sæsoner, hvis Netflix og brugerne ønsker det, siger John Fusco:

»Marco Polo var på rejse i 24 år. Den her sæson slutter måske efter halvandet. Vi ved ikke noget endnu, men der er plads til at følge op.«

Første sæson af »Marco Polo« får premiere på Netflix 12. december.

Berlingske var inviteret til interviewsession i London af Netflix, som betalte turen.