Fans og Harrison Ford fik Indiana Jones tilbage

Harrison Ford overbeviste Steven Spielberg om, at Indiana Jones skulle genopstå.

Steven Spielberg under dagens pressemøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Guillot / AFP

Indiana Jones er tilbage. Og det kunne ses i gaderne i Cannes søndag, da den nye film "Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull" havde verdenspremiere. Bilerne kunne ikke gøre i gaderne. Fans og en betydelig del af de 4000 journalister, der dækker filmfestivalen, havde indtaget vejene i håbet om at få et glimt af filmens stjerner og måske endda stille et spørgsmål eller to.

Kun en lille flok journalister med et særligt eksklusivt pressekort fik mulighed for at overvære pressemødet med blandt andet Steven Spielberg, Harrison Ford og Cate Blanchett. Andre måtte nøjes med udtalelserne i det uddelte pressemateriale:

"Efter at have været ude i verden og lave alle mulige typer af andre film, var jeg glad for at lave endnu en Indiana Jones-film alene fordi, at de er så pokkers sjove at lave," siger Harrison Ford, der selv var med til at tage initiativ til filmen.

"Harrison ringede til mig og sagde: Hvorfor laver vi ikke en mere af de film? Der er mange fans derude, som ønsker det," fortæller Steven Spielberg, som egentlig selv havde taget afsked med Indiana Jones i den tredje film om den handlekraftige arkæologi-professor, som havde premiere for 19 år siden.

"På en sød, nostalgisk måde var det fint med mig på det tidspunkt. Men der var folk, som ikke syntes, at det var okay - og denne film blev i virkeligheden sat i gang af fansene," siger Steven Spielberg, som altså mener, at det Harrison Fords og fansene fortjeneste, at der er overhovedet er kommet en ny film.½