Familien som iscenesat juleforestilling

Danske familier strømmer i teatrene som aldrig før, når det bliver jul. »Familien er blevet et projekt, der skal lykkes,« mener eksperterne.

Danskerne er vilde med forestillinger som »Jul i Gammelby«, der går for fulde huse i Aalborg. Her Bodil Lassen, Lars Lohmann og Ole Jakobsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Horn/Presse

Familierne vil i teatret op til jul. Far, mor og de børn, som for en gang skyld har smidt den smånussede flyverdragt og fået stadstøjet på. Og bedstemoder, hun er også med. For mange familier er en tur i teatret en lige så sikker del af juleforberedelser som at klippe julestads, se fjernsynets mange kalenderudsendelser eller bage pebernødder. Og danske teatre står klar for at give dem den vare, de spørger efter. Kaster man et blik på teatrenes repertoirer netop nu, så spiller mange af dem forestillinger, rettet mod familien. Udbuddet er massivt. Ikke bare de danske børneteatre har nisser og julemænd på repertoiret. Også de scener, som normalt spiller for voksne, går i barndom.

Alt udsolgt

På Aalborg Teater må man f.eks. melde ”Alt udsolgt” til forestillingen ”Jul i Gammelby”, efter at den kun havde spillet i en uge. Foreløbig 20.000 juleglade nordjyder har sikret sig billet til sceneversionen af den populære og hyggelige julekalender-klassiker om den hårdt plagede borgmester, som drilles af nisserne på loftet. Teaterchef Geir Sveaass i mere end almindeligt julehumør:

”20.000 teatergængere heroppe vil svare til, at 170.000 så samme forestilling på et københavnerteater, hvis man laver lidt forholdsregning. Der er tale om den største succes i min tid som teaterchef. Folk kimer billetkontoret ned. De er villige til at sidde bag søjler og på klapstole og læne sig frem, hvis bare de kan få en billet. Og de er rasende, hvis ikke de kan få ti sammenhængende pladser på en række.”

Og det vil de oftest:

”Vi kan se, når folk bestiller, at det er grupper, der køber billetter, ” siger Geir Sveaass. ”Seks, otte, ti billetter sælges samlet. Det er familierne, der vil i teatret sammen”.

Forestillingen havde ikke solgt nævneværdigt i abonnement, men pludselig tog pokker ved publikum. Det er der en enkelt forklaring på, hvis man spørger Aalborg Teaters chef siden 2001:

”Familierne skal have tid til at organisere sig, mens abonnenter typisk er to veninder, der følges ad.”

Et projekt

Men hvorfor vil danskerne i teatret som aldrig før, lige så snart det bliver december?

Rikke Rottensten, der er redaktør af teatertidsskriftet Teater 1, er ikke i tvivl. Efter at have været ude i kulden i en årrække er familien med dens trygge rammer blevet et ”projekt”, der skal lykkes:

”Familien er i høj kurs og alt skal klappe. Læser man damebladene, som er en meget god rettesnor for vores drømme, så er der masser af eksempler på, at de simpelt hen fortæller os, hvad vi skal gøre hver eneste dag op til jul. Vi skal skabe hyggelige, lystfyldte og trygge rammer om højtiden. En af de ting, vi så synes, vi skal, er at tage familien med i teatret. Vi køber hele rækker og tager bedsteforældre, tanter og onkler med. Får omtrent en hel dag ud af det i en i forvejen smækfuld kalender. Her kan vi så – paradoksalt nok – sidde og se på den perfekte jul, som vi godt ved, vi aldrig nogensinde kommer i nærheden af. Hvornår har du sidst kørt i kane og set det sne juleaften?”

Den store familieudflugt til teatersæderne bunder i både nedarvet og fornyet traditionsbevidsthed, mener Rikke Rottensten:

”For nogens vedkommende er det et spørgsmål om nostalgi – man er måske selv blevet taget med i teatret, som det f.eks. var tilfældet i min familie, hvor min første teaterforestilling var ”Nøddeknækkeren” på Det Kongelige Teater. Man synes, det hører sig til. I andre tilfælde kan man levende forestille sig, at der også er en modreaktion mod den periode, hvor traditioner var yt. Kollektivbørnene kan ikke få fehår og julelys nok. Og som ny børnefamilie er man også meget fokuseret på at skabe sine egne skikke.”

Hun suppleres af kultursociolog Emilia van Hauen: »Jo mere omskiftelig din verden er, jo mere søger du tilbage til det nære.

Det er faktisk meget menneskeligt. Vi skaber nogle ritualer omkring særlige begivenheder for at finde ud af, hvordan vi skal opføre os, » mener hun.

En god forretning

Julen varer både længe og koster mange penge, men det er vi ligeglade med:

”Vi bruger flere og flere penge på oplevelser,« siger Rikke Rottensten. »Og julen er jo fuld af begivenheder, vi kan sætte i værk for hele familien – hvad enten der er tale om at gå på Tivolis julemarked eller til teaterforestillinger. Det er ikke billigt at gå i teatret. Men forældrene har råd. Bedsteforældrene har også råd, for flere og flere lever ikke bare af folkepensionen. Teatrene udnytter potentialet og får en god forretning ud af det – og hvorfor skulle de ikke det?.«

Teaterchefen på Aalborg Teater medgiver uden tøven, at en forestilling som ”Jul i Gammelby” betyder, at teatret kan købe sig økonomisk frihed til også at spille smallere produktioner. Den skæpper godt i klejnekassen på teatret. Men samtidig kalder han årets julesucces for ”en public service-forpligtigelse”.

”Vi ved, der er et enormt behov for forestillinger, der kan give familien en mulighed for at opleve noget sammen. Vi har brug for at se hinanden som en familie. For at holde hinanden i hænderne og sige til hinanden: ”Vi er her endnu. Der er håb for os!” Det skal være trygt. Og de skal vide, hvad det er, ” forklarer han.

Og meget tyder på, at nordjyderne kender ”Jul i Gammelby”. Hvis ikke, har teatret helt bevidst hjulpet hukommelsen på vej og spillet på nostalgien. I forestillingen medvirker skuespilleren Lars Lohmann, der også spillede borgmesteren i den oprindelige kalenderserie. Teatrets marketingsafdeling kørte ham endda ned til Den Gamle By i Århus, rammerne for den snart 30 år gamle julekalender, for at få taget billeder, der kunne sælge den populære forestilling.

Emilia van Hauen tillader sig nu at sætte spørgsmålstegn ved vores iver for at fylde julen med oplevelser for børnene:

»I virkeligheden kunne man lige så godt bare bruge tiden på at være sammen. En ny undersøgelse viste for nyligt, at børnenes elsker den tid på dagen, hvor de bliver kørt i skolen af deres forældre. Det er det eneste tidspunkt, hvor far eller mor ikke laver andet end at sidde og tale. Børn helt op til teenage-alderen elsker at have deres forældre for sig selv. Måske skulle man bare prioritere det lidt højere i julen.«