Familien som et fængsel

Sjov og strittende tragikomisk familiehelvede på Teater Grob.

Familien – håb og forbandelse: Stine Schröder Jensen, Petrine Agger og Finn Nielsen i »En engel gennem stuen« på Teater Grob.
Læs mere
Fold sammen

Ikke til at holde ud, ikke til at undvære. Sådan må dommen omtrent fældes over familien i den lille, sjove og strittende hverdagsgroteske »En engel gennem stuen«, som en håndfuld dygtige skuespillere sætter på scenen på Teater Grob. For selv om den lille familie – far, to voksne døtre og den enes mand, som vi møder i en række ucensurerede scener – har svært ved at klare hinandens selskab, så er der også så meget, der uløseligt binder dem sammen.

Deres samliv er belastet af alt det uudsagte. Af alt det, der er gået forud. Af alle fortielserne, bebrejdelserne, de skjulte dagsordener, jalousien, de bristede forhåbninger. Af de slidte roller, de har placeret sig selv og hinanden i, og som de af en eller anden grund ikke kan undgå at spille. Af alt det, der forhindrer dem i at være sammen med deres nærmeste som sig selv. Som dem, de gerne vil være.

Perlekæden og det sorte får

Farmand (en veloplagt Finn Nielsen) er en ungdommelig, kvindekær 77-årig konfliktsky kostumeudlejer, der forsøger at undgå at blive draget for meget ind i det mildest talt belastede forhold mellem den mutte, stærkt utilpassede og depressive Lotte, skønt spillet af en glædesløs, men følsom Stine Schröder Jensen – den lille perlekæde siger det meste – og familiens sorte får, Tina, netop løsladt fra fængslet – hende spiller Petrine Agger glimrende på en blend af noget hårdkogt og sårbart anglende i sit forsøg på at skabe sig en skrøbelig platform i familiens hakkeorden. Og Morten Burian får en kostelig figur ud af Lottes leddeløse juristægtemand, der efterhånden ikke ved, hvem han skal være i sit sex-og nærværfrustrerede forsøg på at tækkes den afvisende kone. Med kejtet træk-og-slip-smil halser han stakåndet efter hende i forsøget på at gætte forventningerne til sig og overspiller prægtigt sin rolle både som machomand og gulvklud. Morsomt.

Lille forestilling, stor fornøjelse

I det hele taget er det en skæg lille forestilling med sikkert forsvarede og udleverede figurer og stor sans for de genkendelige pinligheder, som instruktøren Moqi Simon Trolin er med til at trække frydefuldt i lang­drag. Se en rødvinsvædet sexscene på sofaen mellem ham, der vil, og hende, der absolut ikke vil. Hør, hvordan slubren i glasset og bestikkets aggressive gnidsel må fylde de tomme pauser ved familiemiddagene ud. Den skuespillerdrevne, givetvis i sekvenser fremimproviserede dialog kan måske indimellem virke lidt kejtet, men der er liv i replikkerne, og de uforudsigelige udfald bidrager faktisk til underholdningsværdien. Lille forestilling, stor fornøjelse.

Hvad: »En engel gennem stuen«.

Hvem: Idé: Petrine Agger & Stine Schröder Jensen. Manuskript: Ensemblet. Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin. Scenografi: Kisser Rosenquist

Hvor: Teater Grob. Til 25. april.