Falder Birthe, skal der to til at hjælpe mig op

Overvægten og de skavanker, der er fulgt med, har gjort tilværelsen besværlig for 74-årige Birthe Jensen. Men livet er stadig værd at leve.

Selv om Birthe Jensen kun sjældent forlader lejligheden, savner hun ikke at komme ud. »Efter et langt liv på arbejdsmarkedet nyder jeg at vågne klokken syv og vide, at jeg bare kan gå i seng igen og sove videre, hvis jeg har lyst,« siger hun. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

74-årige Birthe Jensen er ikke typen, man lige puster omkuld. Hverken fysisk, hvilket er en naturlig følge af hendes vægt på 130 kilo, eller mentalt. Trods de besværligheder, der er forbundet med den betydelige overvægt, har hun bevaret et positivt livssyn og en god portion optimisme. Det sidste kommer til udtryk, mens hun forsigtigt nipper til sin morgenyoghurt:

»Jeg er lige begyndt på min slankekur nummer jeg-ved-ikke-hvor-mange - Atkinskuren - hvor man må spise alt bortset fra kulhydrater. Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at holde den, det bliver i hvert fald svært helt at undvære brød. Men jeg må jo gøre forsøget,« siger hun.

»Jeg tror, jeg har prøvet alle de slankekure, der har eksisteret gennem årene - det er jo ikke kommet på otte dage,« siger hun og kigger ned over sin svulmende krop i den teltagtige kjole.

Overvægten og de skavanker, den har medført, betyder, at Birthe Jensen i dag kun går omkring inde i lejligheden. Hun har problemer med foden, har fået nyt knæ, lider af åndenød og bliver let forpustet. Men faktisk er det kun tre-fire år siden, hun stadig cyklede rundt i byen. Først da hun flere gange havde oplevet at falde og ligge hjælpeløs - og en enkelt gang tilmed var blevet kørt ned bagfra - turde hun ikke mere:

»Éngang faldt jeg lige her neden for blokken. Mens jeg lå dér og var helt filtret ind i cyklen, kørte der tre biler forbi uden at standse. Så kom der en dame og spurgte, om hun skulle hjælpe - men jeg måtte sige, at det kunne hun ikke klare alene. Heldigvis kom der en ung mand, der havde kræfterne,« fortæller hun.

I dag vælger hun taxa, hvis hun skal nogen steder:

»Jeg er nervøs for at tage bussen - jeg er jo ikke hurtig, og hvis chaufføren sætter i gang, inden jeg er helt oppe eller helt nede, så er jeg på den. Falder jeg, kan jeg ikke komme op selv,« siger hun.

To gange om ugen bliver Birthe Jensen og hendes mand kørt til det lokale ældrecenter, hvor de træner i fitness-maskiner. Ellers kommer de kun sjældent ud:

»Men jeg savner egentlig ikke at komme i byen. Jeg har arbejdet hele mit liv og hængt i en klokkestreng. Nu nyder jeg at have tid til at løse krydsogtværs, høre musik og læse,« siger hun. »Jeg elsker at læse - når man fordyber sig i en bog, er dagen jo gået, før man får set sig om.«