Karen Blixen Museet er kommet i pengeproblemer og kan være truet på eksistensen.
Det statelige landsted ved navn Rungstedlund har alle dage været omdrejningspunkt i Karen Blixens liv - med perioden i Afrika fra 1913 til 1931 som markant undtagelse.
Både danskere og udlændinge kender bedst Karen Blixen for hendes erindringer fra årene sydpå, »Den afrikanske farm« fra 1937.
Hun kastede sig ikke desto mindre over næsten alle genrer og viser sig sommetider som en endnu større kunstner i det mindre format.
Temaerne er under alle omstændigheder det enkelte menneskes vilkår og ansvar for sit eget liv. Karen Blixens personer kastes stort set altid ud i en uventet situation og ender stort set altid klogere på sig selv.
Vi har altså en familie, en baggrund, en klassisk rolle i samfundet - og den hverken kan man eller skal man lave om på. Hun ligner på dét punkt en reaktionær forfatter. Bliv ved din læst!
Men forvaltningen af den bagage er helt vores eget ansvar.
Du kan vende den anden kind til og ikke komme videre som slave, som kvinde, som menneske.
Eller du kan gå i dialog med dine vilkår og komme videre som en slags vinder - om end du samtidig er blevet et andet menneske.
»På din maske skal jeg kende dig!« siger hun selv.
Hvis du kender »Den afrikanske farm« og »Babettes gæstebud« lidt for godt efterhånden, er her tre alternativer:
Gys, nostalgi og spejlet i spejlet
»Gengældelsens veje«
Skrevet under pseudonymet Pierre Andrézel i 1944 og en af hendes største succeser rent kommercielt med flere end 100.000 solgte eksemplarer.
Bogen er kendt som forfatterskabets uægte barn: Karen Blixen udgav den under Anden Verdenskrig og ville ikke rigtig kendes ved den siden.
Læs den alligevel! Bogen former sig som en romantisk gyser og ses gerne som Blixens dannelsesroman og private opgør med besættelsesmagten: Den blonde Lucan og den mørke Zosine er på flugt og ender idyllisk nok hos en fransk præst med en uhyggelig hemmelighed.
»Skygger på græsset«
Udgivet i 1960 - op mod tre årtier efter hendes tid som afrikansk kaffefarmer.
De fire kapitler er litterære smuler fra afrikabogen og giver til sammen et ganske kort og tilsyneladende »overflødigt« værk. Men alt er i virkeligheden strammet op. Sentimentaliteten i »Den afrikanske farm« er afløst af en mere ren og karsk livsholdning.
»Jeg følte da befrielse ved at se de unge mænd marchere mod fronten,« skriver hun om krigsudbruddet i 1940. »For en kamp er et fællesskab, og to duellanter bliver en enhed.«
Novellerne
Karen Blixens noveller har en masse emergens i sig: Helheden er større end summen af de enkelte dele.
»Aben« står i gennembrudsbogen »Syv fantastiske fortællinger« fra 1934 og handler om den homofile Boris og tantens jagt på en hustru til ham. Historien udvikler sig voldsomt og falder først til ved hovedpersonernes accept af den naturlige orden. En kontroversiel fortælling.
»Den udødelige historie« står omvendt i svanesangen »Skæbne-anekdoter« fra 1958 og udnævnes ikke sjældent til hendes mest interessante værk overhovedet.
Mr. Clay har hørt en vandrehistorie vil gøre den til virkelighed: Han arrangerer et samleje mellem sin unge kone og en sømand med henblik på graviditet. Men alt går galt for ham, konen brænder varm på sømanden, både fortællingen og virkeligheden er kørt af sporet - og Blixens egen fiktion bliver så den yderste i en kinesisk æske af historier.