Facebook giver sig

Facebook forsøgte ubemærket at ændre sine rettigheder over dine oplysninger, så firmaet ejede dem for altid. Men efter massivt pres fra brugerne har Facebook givet sig. Vilkårene er ændret tilbage.

Foto: Privatfotos
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Facebook har ændret deres rettigheder over brugernes oplysninger tilbage til den oprindelige version fra før den 4. februar, skriver opfinderen af Facebook Mark Zuckerberg på Facebooks blog.

De har nemlig været ændret. I to uger havde Facebook rettighederne over dine billeder, blogs, mails og oplysninger - for evigt.

Men efter mange brugerreaktioner og spørgsmål, har Facebook ændret rettighederne tilbage, indtil de har regnet ud, hvordan de skal ændre dem senere på en måde, der ikke sætter bekymrede brugere til tasterne og deres blod i kog.

14 dage med evige rettigheder
Hvis du ikke havde lagt mærke til, at Facebook havde ændret deres rettigheder, så er det ganske naturligt, for de gjorde det næsten ubemærket.

4. februar gjorde Facebook på eget site opmærksom, at man var i gang med at opdatere bruger-rettighederne. Men i teksten stod der ikke til hvad præcis, og det gik ubemærket hen, indtil en forbruger-blog gjorde opmærksom på, at Facebook havde ændret rettighederne til at beholde oplysningerne for altid, skriver The Chicago Tribune.

Facebook gik stille med dørene og undlod at sende en besked ud til brugerne om den nye aftale. Alle brugeres rettigheder blev automatisk ændret.

Intet valg
Tidligere og nu igen accepterer nye Facebook-profiler, at materiale lagt op på siden må bruges "i forbindelse med Facebooks service eller til at promovere siden". Men der står også, at den rettighed automatisk udløber, hvis materialet bliver fjernet fra siden.

Men aftalen kan nemt ændre sig igen, for Facebook har ret til at ændre kontrakten med deres brugere, da de har skrevet ind i den oprindelige aftale, som man skal godkende for at oprette en profil, at de til hver en tid kan ændre rettighederne uden at underrette brugerne.

- Der er praktisk talt ingen, der læser konkrakterne, da de ofte er lige så lange som en kontrakt på et nyt hus, siger Nathan Gilliat, der arbejder for det sociale medie-konsulent firma Social Target til The Chicago Tribune.

- Halvdelen af teksten er i stavet med stort, hvilket næsten er ulæseligt. Det er ikke muligt at forhandle om aftalen, og folk vil benytte deres service. Så hvad skal man stille op?

Der er for brugernes skyld
Facebooks opfinder Mark Zuckerberg forklarede i mandags på Facebooks blog, hvorfor rettigheds-aftalen er formet, som den er.

Facebook bliver nødt til at have rettigheder over brugernes oplysninger for at få lov til at dele dem med andre på siden - altså brugerens venner.

Den nye - og nu afviklede - udvide aftale om "forevigt" benytter de samme argumenter, som gælder for et mailsystem.

Hvis en profil blev slettet under den oprindelige aftale, der altså er gældende lige nu, vil profilens beskeder sendt til andre blive slettet. På en normal mail kan modtageren beholde mailen, selvom afsender dropper den mail-udbyder.

Det handler om tillid
I mandags prøvede Mark Zuckerberg på Facebokks blog, at dæmpe brugernes frygt for, at deres oplysninger ville blive brugt uden for Facebook i eksempelvis reklamer eller få deres blog og breve publiceret.

- Vil ville aldrig dele jeres oplysninger på en måde, I ikke vil have det, står der, og Mark Suckerberg fortsætter:

- Den tillid I viser os ved at dele jeres oplysninger er den vigtigste del af, hvad der får Facebook til at fungere.

Men det hjalp åbenbart ikke, og efter brugerpres er rettighedsaftalen tilbage som den så ud før februar.

Så længe det varer.

Hold dig opdateret og se indlæg fra Mark Zuckerberg på Facebooks blog.