Faber og pigekoret afslører de manglende ambitioner for klassisk dannelse, der gennemsyrer DR. Men der er håb

Mediekommentar: Det er lige dele opløftende og nedslående at se noget stjernestøv fra Phillip Faber drysse ned over DR Pigekoret. Opløftende, fordi de fortjener både hyldest og stjernestøv. Nedslående, fordi det jo burde være omvendt.

»At hælde hele Højskolesangbogen, og hvad der ellers lå klar til danskerne fra den nationale sangskat, ned af brættet for at behage et Shu-bi-dua-segment virker unødigt leflende for laveste fællesnævner. Næsten på niveau med folkelighedsmakrelmadder på sociale medier,« skriver Aminata Amanda Corr i denne mediekommentar. Christian Ravn

Året 2020 må siges at have været Phillip Fabers år. Da corona fik fat i det danske land med sin klamme hånd, troppede han op ved klaveret og sang og spillede danskerne igennem den ene nedlukning efter den anden.

For den faste DR-seer kender man ham nok også fra »Den klassiske musikquiz« eller senest fra programmet »Skattejagt på museet«. Men nu har DR sat sig for, at familien Danmark også skal kende ham for det, han egentlig er ansat til: at være chefdirigent for DR Pigekoret.