Får DR Danmark til at hænge sammen?

»DR skaber sammenhængskraft« hævder DRs generaldirektør. Flere medieeksperter er uenige.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

For 45 år siden var det »Huset på Christianshavn« og transmissionen af den første mand på Månen, som fik danskerne til at samles om Danmarks Radio. I dag er det »X Factor« og dramaserier som »Arvingerne«.

DR bliver hyppigt fremhævet som en vigtig faktor for landets sammenhængskraft. Det er DR, der historisk har produceret de udsendelser, der udgør meget af danskernes kulturelle referenceramme, fra »Ingrid og Lillebror« til melodi grandprixer. Og det er stadig DR, der transmitterer de store begivenheder, der lægger gaderne øde, påpeger fortalerne.

I den offentlige debat om DRs eksistensberettigelse bliver sammenhængskraften jævnligt fremhævet som et argument. Den var eksempelvis nævnt, da DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i 2012 lancerede sin fireårige strategi om et skarpere DR: »DR er for alle danskere – og skaber sammenhængskraft«, og budskabet er blevet gentaget i flere interview siden.

Ifølge medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet er sammenhængskraften dog en kvalitet, som det er meget svært at få verificeret, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at denne særlige kraft sjældent bliver nærmere defineret. Uanset hvad kraften består i, sætter han dog spørgsmålstegn ved, om »sammenhængskraft« overhovedet er noget, som DR skal levere.

»Man kan godt spørge, om det egentlig er en rimelig opgave at stille medier, som jo først og fremmest skal beskrive, hvad der foregår. Men her forlanger man altså, at DR skal mere end beskrive. DR skal være med til at lave om på virkeligheden. For hvis sammenhængskraften er ved at forsvinde, er budskabet tilsyneladende, at DR skal gå ud at sørge for, at den ikke gør det,« siger Frands Mortensen.

Med udgangspunkt i Margaret Thatchers berømte udsagn om, at der ikke findes samfund, kun familier og enkeltindivider, forsøger Frands Mortensen at finde mulige definitioner på sammenhængskraften, og det kunne i så fald være, at DR skulle fokusere på alt det, som ikke er det enkelte menneske, den statslige institution eller organisationer, der har del i magten, såsom partier eller fagforeninger.

»Hvis sammenhængskraft er det, der ligger imellem individer, og mellem individer og staten, altså det, man indimellem betegner som civilsamfundet, såsom forenings- og fritidsaktiviteter, så skulle DR altså opmuntre til, at sådanne aktiviteter styrkes,« siger Frands Mortensen.

En af de åbenlyse kilder til sammenhængskraft turde være TV-begivenheder, der ses af et stort antal danskere, men Frands Mortensen sætter spørgsmålstegn ved, om eksempelvis »X Factor« reelt samler befolkningen.

»Men hvis det er tilfældet, er det jo ironisk, at politikere, der forlanger sammenhængskraft af DR, netop kritiserer, at DR producerer programmer som »X Factor«,« siger han.

En anden funktion, der indimellem bliver fremhævet som fremmende for sammenhængskraften, er den offentlige debatkultur, men det er bestemt ikke DRs stærke side, siger medieforskeren.

»I hvert fald hvis man taler om den folkelige debat. Den debat, der foregår i DR, føres som regel mellem eksperter, ledere og kulturpersonligheder. Det er ikke hr. og fru Jensen,« siger Frands Mortensen.

Det kan gøres billigere

Den tidligere chefredaktør for Dagbladet Information, David Trads, siger, at DR spiller en »uomtvistelig« rolle for sammenhængskraften for landet, ikke mindst hvis man ser det i historisk perspektiv, men at kraften til gengæld er vanskelig at bruge som raison d’etre.

»Store DR-satsninger som »1864«, »Matador« og DRs mange børneprogrammer har haft en stor betydning for, hvor meget landet hænger sammen. Men det hænger selvsagt sammen med, at DR har haft en stor velpolstret monopolstatus gennem mange år,« siger David Trads.

Til gengæld kan man ikke deraf udlede, at andre lande, der ikke har haft en stor statslig TV-station, ikke har nogen sammenhængskraft, mener David Trads, der fremhæver USA som et land med stor sammenhængskraft, selv om landet domineres af private TV-stationer. Tilsvarende kunne sagtens være tilfældet i Danmark, siger han, idet TV 2 og private medier også leverer sammenhængskraft.

»Selvfølgelig spiller DR på grund af sin størrelse en rolle for sammenhængskraften i Danmark, men det kan ikke bruges som et selvstændigt argument for, at DR skal have så mange penge, som de får i øjeblikket. DR bruger masser af penge på programmer, der giver national sammenhængskraft, men det er programmer, der lige så godt kunne laves af andre end DR,« siger David Trads, som anslår, at DRs budget ville kunne reduceres med en milliard, uden at det ville berøre sammenhængskraften i landet.

David Trads definerer sammenhængskraft som et »samfunds fælles forståelse«, der blandt andet indebærer, at man debatterer på et oplyst grundlag. At københavnere har en fornemmelse af, hvordan det er at bo i Nordjylland og omvendt. At de fleste kender landets historie i hovedtræk, at vi ved, hvad fagforeninger og virksomheder som Carlsberg laver.

»Men den sammenhængskraft er der rigtig mange, der leverer. Det er også landsaviserne, magasinerne, radiostationerne og kulturinstitutionerne. Og det er ikke sådan, at landet ville falde fra hinanden, hvis en af disse instanser forsvandt – heller ikke DR,« siger David Trads.

At 57 procent af befolkningen, ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske, er enige med generaldirektør Maria Rørbye Rønn i, at DR skaber sammenhængskraft, overrasker ikke David Trads.

»Folk er vant til, at DR spiller en rolle. Men det rokker ikke ved, at DR sagtens kunne bidrage til sammenhængskraften for en milliard kroner mindre. Og vi ville sagtens kunne undvære programmer som »Barnaby«, uden at det ville betyde en tøddel for sammenhængskraften,« siger David Trads.

Kvalitet koster

Det er Maria Rørbye Rønn ikke enig i:

»Lad mig svare på denne måde. Ville Berlingske kunne sende en avis på gaden for det halve af, hvad man bruger i dag? Formentlig nok. Ville kvaliteten af den være den samme? Næppe. Min grundlæggende holdning er den, at hvis vi ønsker et velfungerende dansk mediemarked og en stærk samfundsdebat på et tidspunkt, hvor de store internationale aktører i den grad sætter den danske dagsorden under pres, så er der brug for danske medier, som både har en vis robusthed og en evne til at række ud i landet,« siger generaldirektøren og peger på, hvordan hun mener, at DR leverer sammenhængskraft:

»For mig at se handler sammenhængskraft om, at vi har et sted, hvor vi kan mødes, hvor vi kan diskutere, være uenige og blive klogere på os selv og hinanden. Det tror jeg, at vi har brug for som samfund, og det er blandt andet en opgave, vi bidrager til at løfte i DR.«