Få har været så elsket og så badet i latter og applaus som Claus Ryskjær

Skuespilleren Claus Ryskjær var en af dansk teaters helt store, sjove stjerner, indtil han for ti år siden pludselig bød dansk teater farvel. Han havde fået sceneskræk. Nu er han død i en alder af 71 år.

Grinedider og alvorsmand: Skuespilleren Claus Ryskjær er død. Han blev 71 år, skriver Politiken. Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Claus Ryskjær fik sceneskræk. Han blev ganske enkelt bange for at gå ind foran publikum. Han mistede lysten til at optræde.

En eftermiddag i 2006 havde forestillingen ”Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde” premiere på Aveny-T med det unge stjernepar Nicolas Bro og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne. Claus Ryskjær havde en mindre, men vigtig rolle i forestillingen, men var tydeligvis så ubekvem ved situationen, at det blev tydeligt også for os, der sad i salen, at der var noget galt. Sådan så en galopperende sceneskræk altså ud. Og det var – for nu at sige det, som det var – forfærdeligt at overvære. Rollen skulle blive den populære skuespillers sidste på teatret. Han gennemførte spilleperioden. Men det var så ubehageligt for ham, at det var direkte invaliderende.

Claus Ryskjær havde åbnet den dør, en skuespiller aldrig skal åbne: døren til den angst, som kan bemægtige sig en skuespiller, hvis han pludselig bliver bange for at glemme sine replikker. Det, der startede som stor omhu for faget, masser af sort kaffe, cigaretter og flossede nerver før en premiere, udviklede sig til et levende mareridt, Claus Ryskjær ikke længere kunne styre. Han troede, at han skulle tage et sabbatår i kølvandet på sine oplevelser, men indså snart, at karrieren var slut, og han pensionerede sig selv.

Flabet charme

Der er intet rationelt forbundet med sceneskræk. Det kan være svært at forstå, når man tænker på, hvor erfaren en skuespiller, han var. Men også når man tænker på den popularitet, som blev ham til del.
Få har været så elsket og så badet i latter og applaus som Claus Ryskjær. I mange sæsoner så populær, at han var en af de stjerner, om hvem man sagde, at de for alvor kunne sælge billetter. I en teaterrapport fra de sene 1980ere stod der, at en sikker salgssucces ville være operetten ”Frøken Nitouche” med Claus Ryskjær i den ene hovedrolle.

Med årene bevægede han sig først og fremmest i det såkaldt »lette« repertoire. Her var han på hjemmebane med sin flabede charme og sit frække talent, der lod ham svinge mellem storm og stille, galskab og pedanteri. Mellem den højeksplosive, edderspændte og højtråbende energiudladning på den ene side. (Hans koleriske desperation kunne nærmest antage Kjeld Petersenske højder.) Og måske allermorsomst: Den helt stille, befippede komik på den anden.  Det gjaldt for Claus Ryskjær som det gjaldt for den store forgænger Dirch Passer: Han var næsten skæggest, når han dæmpede sig helt ned.

Selv midt i latterfarcernes svingdørskaos forstod han at få menneskeligheden og solidariteten frem med de medfigurer, der var fanget i den ubønhørlige mekanik.  På ABC-Teatret og senere på Privat Teatret i alle forvekslings - og forviklingsfarcerne fra »Skaf mig en tenor« til promilleklassikeren »Den grønne elevator«. Ofte i parløb med Ulf Pilgaard, også på TV, hvor Ryskjærs blottede tissemand i en sketch skabte seerstorm i monopoldagenes »Ulf og Claus Show«. Senere med Lisbet Dahl – for eksempel i fjernsynets satiriske ugerevyer. Undertiden også med dem begge to lige i nærheden.

En musketertrio, som opstod i revyerne inde i Tivoli, levede videre i komik - og satireudsendelser på fjernsynet og siden skulle være en omtrent urokkelig attraktion under teltdugen i Cirkusrevyen ude på Bakken. Claus Ryskjær nåede at medvirke i 14 af slagsen.

Karakterskuespiller

Arbejderdrengen med der brede københavnske mæle var uddannet på Privatteatrenes Elevskole i 1966 og brød igennem som ingen ringere end Nuser i »Radiserne« på Ungdommens Teater. Det var i 1970.
Han ville egentlig gerne selv prøve kræfter med så meget andet også, men hurtigt blev han en af dansk teater sjove mænd i forlængelse af Jørgen Ryg og Dirch Passer - sammenligningerne brød han sig aldrig om.
Hans medvirken som den fløsede fotograf Bo i lørdagsserien »Huset på Christianshavn« forstærkede hans position som et navn, alle kendte. Ved siden af alt det sjove fik han lejlighedsvis lov til at vise, hvor god en karakterskuespiller, han også var, for eksempel som kræftramt arbejder i Nikoline Werdelins »Boblerne i bækken«, som stikker i »Edderkoppen« eller som gammelsocialist i Lotte Svendsens spillefilm »Tid til forandring”.

Sidste Claus Ryskjær viste sig i offentligheden var i forbindelse med Nordisk Films indvielse af den nye Olsen Banden-udstilling. Her var han i højt humør og nød at tale med de gamle kolleger.

Claus Ryskjær blev 71 år.