Eurovisons underskud vokser

Længe inden afholdelsen af Eurovision Song Contest i maj stod det klart, at det oprindelige budget ikke ville holde. Nye oplysninger viser, at udgifterne er tredoblet i forhold til budgettet. Ansvaret skal placeres, mener rasende politikere.

Det kom til at koste halvanden million kroner for nedtagning og oprydning efter Eurovision 2014. Men den post figurerede ifølge Metroxpress’ oplysninger slet ikke i budgettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Bax Lindhardt

Det skulle have været det helt store musikshow, der samlede europæerne foran fjernsynet.

Men i Danmark strides parterne bag klargørelsen af de gamle værftshaller på Refshaleøen til Eurovision Song Contest nu. Det oprindelige budget på 35 millioner kroner nærmer sig nemlig ifølge gratisavisen Metroxpress en budgetoverskridelse på 70 millioner kroner.

Det drejer sig om flere punkter i budgettet, der enten aldrig har været budgetteret eller er overskredet. Blandt andet har man ikke medregnet kloak og øvrigt VVS-arbejde, som viste sig at koste knap syv millioner kroner, ligesom regningen for varme og aircondition voksede fra 400.000 kroner til cirka ti millioner kroner.

Det viser et foreløbigt regnskab fra 15. juni for projektselskabet ejet af Wonderful Copenhagen, der stod for klargørelsen af hallerne, og som avisen er kommet i besiddelse af.

»Jeg havde regnet med, at Wonderful Copenhagen ville komme med endnu en budgetoverskridelse, men det er godt nok voldsomt,« siger Lars Berg Dueholm (LA), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Han understreger, at der ikke har været nogen officiel anmodning fra Wonderful Copenhagen om flere penge.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, vidste bestyrelsen i Wonderful Copenhagen allerede omkring nytår, at det oprindelige budget ikke ville holde. Langsomt skred budgettet, og Københavns Kommune og Region Hovedstaden har været nødt til at give ekstrabevillinger, fordi begge var en del af projektselskabet.

Sammen med Wonderful Copenhagen gav de en merbevilling på knap 20 millioner kroner, men det er endnu uvist, hvor de overskredne beløb på godt 50 millioner kroner skal findes.

»Aldrig i livet om jeg vil stemme for endnu en merbevilling,« siger Lars Berg Dueholm og vurderer, at der er en fælles holdning i Københavns Kommunes økonomiudvalg om ikke at give flere penge til Wonderful Copenhagen.

»Når de har lavet en så amatøragtig løsning, så må de selv komme ud af det. Det lugter langt væk af, at der er et ledelsessvigt i det selskab, hvor man har været så uduelig eller så meget i ond tro omkring økonomien. Hvis jeg var kreditor, ville jeg rejse en sag mod direktøren og hele selskabet,« siger han og kalder det oprindelige budget for »et ekstremt skønmaleri«.

Yildiz Akdogan (S), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune, har tidligere udtalt sig om budgetoverskridelserne. Men hun ønsker ikke at kommentere sagen nu, da kommunen afventer en redegørelse, som Region Hovedstaden har bestilt fra Wonderful Copenhagen.

Nødvendigt at betale ekstraregningen

Hos Region Hovedstaden er man bekymret, men ønsker heller ikke at kommentere sagen officielt, før redegørelsen samt et endeligt regnskab ligger klar senest 1. august.

Abbas Razvi, regionsrådsmedlem for de Radikale, vil også vente med at drage endelige konklusioner. »Men hvis det viser sig, at der er et uforholdsmæssigt stort underskud, så må man holde de involverede parter ansvarlige. Det her handler om mine og dine penge,« siger han.Kenneth Kristensen Berth, regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti, venter ikke til august med at kommentere sagen.

»Når jeg ser de her beløb, så er det udtryk for en himmelråbende inkompetence. Det er uhyrligt, at man kan lave et budget, der har så lidt bund i virkeligheden. Men det er endnu mere uhyggeligt, at man ikke reagerer, når det oprindelige budget ikke holder. Der har en været en total mangel på økonomistyring,« siger Kristensen Berth.

Til trods for budgetoverskridelserne mener Kristensen Berth, at man bliver nødt til at betale den forventede ekstraregning.

»Hvis man lader et projektselskab bestående af tre offentlige parter gå konkurs, så undergraver man muligheden for, at man kan handle med Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen igen. Det kan man ikke, så er der ikke nogen tillid tilbage,« siger han.

Hos Wonderful Copenhagen vil man ikke drage nogen konsekvenser, før redegørelsen ligger klar.

»Der udestår en række mellemregninger imellem projektets centrale partnere, før det endelige slutregnskab kan opstilles, men Wonderful Copenhagen er naturligvis optaget af den alvorlige situation. Vi arbejder på en gennemgribende redegørelse, som foreligger til august. På baggrund af redegørelsen vil vi kunne drage de endelige konsekvenser af projektets forløb på det rigtige grundlag,« siger adm. direktør for Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen.