Et ombygget Folketeatret er klar til at tage imod publikum

Foyeren står endnu kun i rå mursten og beton, når Folketeatret torsdag slår dørene op til den nye sæson. Ombygningen, der skal gøre teaterhuset til et mere indbydende sted, bliver først færdig næste år, men resultatet tegner sig allerede nu.

Den monumentale trappe, der skal være midtpunktet i den nye foyer, hejses på plads. De kæmpestore elementer til trappen ankom to dage i træk kl. 23 om aftenen og skulle bugseres ind inden morgen. Fold sammen
Læs mere

Om dagen er Folketeatrets direktør Kasper Wilton en glad mand. Han går rundt mellem håndværkere og byggerod til den travle lyd af boremaskiner, motorsav og vinkelslibere, hamren og banken, og glæder sig over, at første del af den omfattende ombygning af teatrets foyer bliver færdig til tiden, så publikum på torsdag den 6. november planmæssigt kan inviteres indenfor til sæsonens første forestilling, »Skatteøen«.

»Jeg tror, at folk får et chok, men forhåbentlig af den gode slags, når de kommer ind første gang. Der er sket virkelig meget, og jeg synes, at allerede nu, hvor vi kun er færdige med første etape, er det blevet rigtig flot,« siger han begejstret.

Om natten derimod plages han af mareridt, hvor Preben Harris, Folketeatrets legendariske chef gennem 30 år – fra 1971-2001 – igen og igen retter en anklagende finger mod ham og siger: Jamen har du da slet ikke tænkt på ...?

Og han vågner, badet i sved og vrider sin hjerne: Hvad fanden er det, jeg ikke har tænkt på, hvad er det, jeg har glemt at tage højde for i det her projekt?

»Andre gange er det ligesom i en dårlig film, hvor bygningen begynder at slå revner, og det hele drysser ned, og det bliver ved med at køre rundt i hovedet på mig: Hvem fanden tror du egentlig, du er, Kasper Wilton, at du skal komme her og grave ånderne ud,« siger han og tilføjer:

»Min største frygt ved hele det her projekt er nok, at folk skal tolke det som disrespekt for de gamle bygninger – hvor det jo tværtimod bygger på den største form for respekt.«

Danmarks ældste

Folketeatret har til huse i Danmarks ældste fungerende teaterbygning. Den blev opført i 1848, oprindelig som hestevæddeløbsbane – en hippodrom – i et baghus i Nørregade, men blev efter kun otte år ombygget til teater og fik navnet Folketeatret.

I 1917 foretog Vilhelm Dahlerup – arkitekten bag ikoniske bygningsværker som Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Glyptoteket og Pantomimeteatret i Tivoli – en større ombygning, hvor forhuset blev inddraget til garderobe og toiletter, som blev placeret umiddelbart inden for indgangsdøren.

I årenes løb har teatret været gennem flere større ombygninger, men Dahlerups indretning af foyeren, hvor billetsalg, garderobe og toiletter har dannet en mur mellem gaden og det øvrige foyerområde, har været bevaret i næsten 100 år.

Det var den mur, Kasper Wilton som noget af det første besluttede sig for at rydde af vejen, da han tiltrådte som teaterdirektør i 2010.

»Jeg overtog et teater, der havde haft syv chefer på ti år, et teater, som var mentalt nedslidt og nærmest forsvundet ud af folks bevidsthed. »Det hemmelige teater« blev det kaldt. Selv folk, der gik lige forbi ude i Nørregade, opdagede knap, at der lå et teater inde bag døren,« siger han.

Dårlig karma er revet ud af huset

»Og det er jo heller ikke det smarteste, at det første, man møder, når man går ind i et teater, er en mur. Bang! I det hele taget bidrog indretningen mere til at adskille folk end til at samle og skabe fællesskab. Jeg synes jo, at noget af det vigtigste ved at gå i teatret er følelsen af at være fælles om noget. Derfor besluttede vi at rive al den dårlige karma ud af huset og gøre det til et åbent, indbydende og lyst sted.«

I dag træder man fra gaden direkte ind i et stort, åbent rum domineret af en helt ny, monumental trappe midt for, der samler rummet og leder op til en balkon på 1. sal og videre op til 2. sal, hvor der er indgang til Hippodromen.

Selv om foyeren endnu står med rå murstensvægge og betongulv, og trappegelænder og balkonkant er midlertidigt banket sammen af rå brædder, fornemmer man allerede en helt anden, meget luftigere atmosfære.

Den gamle foyers forsænkede loft er væk, og en del af etageadskillelsen er ligeledes fjernet, så man har kig helt op til 2. sal. Garderobe og toiletter er flyttet ud til siderne, og den gamle, indelukkede Café Snoreloftet på 1. sal er nu også historie.

»Til gengæld har vi inddraget nogle af de bedste kvadratmeter på 1. sal med udsigt til Nørregade til en flot balkonfoyer, hvor folk kan mingle og se ned på livet på gaden. Den del af huset har hidtil været brugt til en trappe, til omklædningsrum for piccolinerne og et dukketeatermuseum, som stort set ingen besøgende havde. Det var jo helt hen i vejret,« siger Kasper Wilton.

Skulle rive ned og bygge op samtidig

Ombygningsarbejdet begyndte i midten af maj. Det er arkitektfirmaet Bertelsen og Scheving, der har tegnet, og direktør Lennart Krimme fra entreprenørfirmaet KBS Byg har været chef på byggepladsen.

Han er begejstret for opgaven, men lægger ikke skjul på, at der har været nogle benspænd undervejs.

»Den største udfordring har været, at vi skulle rive ned, samtidig med at vi byggede op igen. Alle bærende skillevægge både i stuen og på 1. sal er fjernet og erstattet med kæmpe ståldragere og bjælker, og det har vi måttet gøre gradvist, for ellers risikerede vi, at hele facaden ud til Nørregade kollapsede.«

En udfordring var det også, at det ikke var muligt at pæleramme de bærende søjler ned i undergrunden – det fik nabobygningerne til at ryste for meget, og derfor måtte de graves ned med håndkraft – fire søjler, der hver skulle graves næsten to en halv meter ned i jorden.

»Det kostede selvfølgelig rigtig meget på tidsplanen,« konstaterer han.

Med til at vanskeliggøre arbejdet var også, at Nørregade netop i sommer blev lukket på grund af vejarbejde. Det betød, at materialer og byggeaffald kun kunne køres til og fra om natten og skulle bæres ind inden næste morgen. Og hvis der pludselig manglede grus eller noget andet vigtigt midt på dagen, var det bare ærgerligt.

Men arbejdet i de gamle bygninger har også budt på positive oplevelser. Som afdækningen af et lille rundt vindue ud mod Nørregade, der har været muret til i årtier. Og fundet af de smukkeste gamle fyrretræsbjælker helt tilbage fra bygningens opførelse.

»Sådan et træ har måske været 150 år gammelt, da man fældede det – dengang fik træ virkelig tid til at gro, det kan man se af årringene, som ligger meget tæt. Vægten er også en helt anden end på moderne tømmer,« siger Lennart Krimme.

»Og da vi skar nogle af bjælkerne over, var de fuldstændig friske. Faktisk har vi ikke konstateret råd et eneste sted i de gamle trækonstruktioner.«

Får tid til at mærke rummet

Med afslutningen af første etape er alle de store bygningsændringer tilendebragt. Når arbejdet går i gang igen til april næste år, mangler kun udskiftningen af facaden ud mod Nørregade, der med store panoramavinduer skal bidrage til følelsen af åbenhed og fællesskab.

Og så mangler også lige hele den del, som Lennart Krimme kalder »apteringen«, altså gulvbelægning, tæppe på trappen, maling og udsmykning af væggene, lamper m.v.

»Når vi har valgt at dele byggeriet op i to etaper, skyldes det først og fremmest, at vi ikke kan holde til at have en sæson, hvor der ikke bliver spillet på teatret,« siger Kasper Wilton.

»Men det indebærer også den fordel, at vi nu får nogle måneder til lige at mærke rummet, inden vi tager endelig stilling til finishen. Min største frygt er, at folk bliver så glade for det nuværende rå look – sådan lidt Berlin-agtigt – at de slet ikke ønsker, vi skal gøre det færdigt,« ler han.

Med ombygningen er det også blevet muligt at forbedre de mere praktiske publikumsfaciliteter – bl.a. er elevatoren ført op til øverste etage, og antallet af toiletter er næsten fordoblet.

»Men det vigtigste for mig er den oplevelse af fællesskab, man nu kan få, når man går i teatret,« siger Kasper Wilton.

»Vi er i samme rum – vi er i teatret, uanset om vi skal se en forestilling på store scene, på Hippodromen eller på den lille nye caféscene på 1. sal. Det er fedt. Jeg ville gerne været gået endnu videre og have haft fælles toiletter for mænd og kvinder – men dér blev jeg stemt ned.«

Indvielsen af den helt færdige foyer er planlagt til 15. november 2015.