Et mirakel af en ordbog

Foto: Sophia Juliane Lydolph. Søren Kassebeer byline til bøgsektionen.
Læs mere
Fold sammen

Ordbøger er ikke, hvad de har været. Som bekendt. Ordbøger er digitale. I hovedsagen. Ordbøger er mest noget, man har på sin PC eller som app på mobilen, og det er så godt, at det er sådan, det er, for det hele bliver så meget lettere og så meget hurtigere, når man ikke skal sidde med en mursten af en dansk-tysk ordbog eller en ditto, der beskæfter sig med, hvad ord på russisk hedder på dansk, eller en lige så stor én, der fortæller, hvad ord på fransk også kan hedde på fransk. Og så videre.

Digitale ordbøger har simpelthen revolutioneret selve ordbogskonceptet, og Bogbjerget skal i denne uge handle om det mest forunderlige, litteraturredaktøren endnu er stødt på inden for de digitale ordbøgers fascinerende verden. Wiktionary hedder den, den er én af de mange såkaldte wikis, som Wikimedia Foun­dation står bag, og hvis man synes, at den mest kendte af alle wikis, Wikipedia, er et fantastisk redskab (og det er den, hvis man kan læse hovedsprogene, for Wikipedias kvalitet er ligefrem proportional med mængden af brugere, og så ikke et ord om den danske), ja, så vil man utvivlsomt finde Wiktionary lige så fantastisk.

For det første er Wiktionary gratis, og selv om gratished ikke er alt, så er det dog værd at tage med. Men det er altså ikke det vigtigste.Det er det ikke.

Det vigtigste er selve omfanget og grundigheden, og lad os lige tage det første først: Med Wiktionary kan man oversætte fra 172 forskellige sprog, og når denne klummeskriver således ligger velbehageligt en søndag eftermiddag på designersofaen og læser italienske Alberto Moravias skønne debutnovellesamling, »La bella vita«, og støder på italienske verber og pronomener og substantiver, eller hvad det nu kan være, som han ikke lige ved, hvad betyder på dansk, så kan han skrive ordet i søgefeltet på mobilen og få et hurtigt svar. Og vel at mærke ikke af den der ret primitive slags, som der gives i Google Translate, men i form af komplette opslag med oplysninger om ordenes etymologi, udtale, ordklasse og bøjning. Og som sagt: Helt gratis.

Hvordan dette mirakel af en ordbog er blevet til, skal jeg ikke komme ind på her, blot konstatere, at med Wiktionary er fortabelsen i fremmedsprog blevet en endnu større fornøjelse end dengang, hvor man skulle konsultere en fysisk ordbog og bruge meget mere tid på at slå ord op, fordi sådan en størrelse er så besværlig at håndtere, rent fysisk, og fordi det ikke altid er indlysende, hvad fx grundformen af et verbum er, og hvad skal man så kigge efter? Dét problem løser Wiktionary let og smertefrit, for skriver man fx conducemmo i søgefeltet, får man straks at vide, at ordet er første person pluralis indicativo passato remoto af det italienske verbum condurre. Såre simpelt!

Så prøv den, prøv den, som de sagde i en gammel reklamefilm om noget helt andet. Der er et liv før og efter Wiktionary. Si.