Et langstrakt statsbesøg

Kongens Nytorv, som det tog sig ud, da zaren besøgte byen og den første aften overnattede i Niels Juels palæ, der er det sidste i husrækken til venstre. I baggrunden Nyhavn og Charlottenborg. Før og nu 2. årg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Det var et usædvanligt statsbesøg, københavnerne for netop 300 år siden var vidne til. I tre måneder var den russiske zar Peter den Store gæst hos Frederik IV, men han var ikke alene. Han havde taget den foretrukne af sine hustruer med og 25.000 krigsberedte soldater.

Ikke fordi de skulle angribe København, tværtimod. De skulle hjælpe kong Frederik med at generobre det tabte land på den anden side af Øresund, men man kunne aldrig vide. Det var urolige tider, og man spøger ikke med 25.000 russere lige uden for byporten og en til tider utilregnelig regent. Hverken kongen eller jævne folk i byen sov trygt, før gæsterne igen var taget hjem.

Aftalen med den russiske selvhersker var kommet i stand først på sommeren, og en måneds tid senere gik zaren i land på Falster. En kromand blev sparket ud af sengen, for herskeren over alle russere trængte til en god nats søvn. Det fik han med støvlerne på, og det skulle senere den sommer vise sig, at der var stor forskel på dansk og russisk sæd og skik.

Midt i juli ankom zaren til den feststemte by, og den første nat sov han hos den russiske gesandt, som residerede i Niels Juels palæ på hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade. Men det var uden zarinaen, for hun var blevet opholdt på slottet i Nykøbing, og man sagde, at det skyldtes de gode drikkevarer på stedet. Der gik derfor en uges tid, før hun blev modtaget i hovedstaden – igen med pomp og pragt, og alt var såre festligt. Men hvor skulle man indkvartere så fornemme gæster?

Zaren havde ladet forstå, at han gerne ville have lystslottet Blågård uden for Nørreport stillet til rådighed, men det nægtede kongens yngre bror, prins Carl, som ejede slottet. Han havde hørt om russernes viltre familieliv og nærede frygt for, hvad der kunne ske med de kostbare spejle og krystalkroner i husets sovegemakker, og så lejede kongen i stedet en rigmandsgård i Frederiksholms Kanal til sine fine gæster.

Ved hoffet blev man pikeret over de russiske fyrsters egenartede etikette, og man undgik ikke at bemærke, at zarens tøj var tarveligt og ikke ganske propert. Men endnu større opsigt vakte zarinaen, hvis kjoler var skjult under et dække af ordener og helgenbilleder og medaljoner med relikvier. Hun lød som en klokke, når hun gik. Men det gjorde hun ikke, den dag hun og gemalen aflagde besøg i Rundetårn. Hun lod sig køre, og han red op gennem sneglegangen.

Med landgangen i Skåne blev det aldrig til noget. Den var planlagt til 21. september, og i byens kirker blev der blev bedt for et heldigt udfald. Men så erklærede zaren pludselig, at tiden var forpasset, og fem uger senere forlod han København sammen med sine soldater. Intet havde de efterladt, som kunne spises eller drikkes.