Et himmelsk folkemøde

Himmelske Dage rykker ind i København med fire dages debat om tro, workshops, fællesspisning og koncerter med kendte danske kunstnere. Arrangementet er inspireret af det bornholmske folkemøde og vil have kirken ud i byen.

Kirken er tegnet af arkitekt Kristian Hansen (på billedet) og er udstyret med to sideskibe, gangbro, alter, prædikestol og en skriftestol, hvor der fredag og lørdag fra 9-19 vil sidde skriftefædre- og mødre klar til at lytte. Foto Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Det er ikke hver dag, man kan få syndsforladelse midt på Rådhuspladsen i København, men netop nu står en skriftestol klar foran Martin Nyrops gamle bygning. Mellem duer, nygifte og travle borgmestre vil en garvet skriftemoder eller -fader de kommende to dage lægge øre til små såvel som store tanker – uanset, hvem og hvad man tror på.

Skriftestolen er blot et af flere hundrede arrangementer, som vil fylde Københavns gader frem til på søndag i forbindelse med festivalen Himmelske Dage. Festivalen, der begynder i dag med åbningsgudstjenesten »Guds nærvær i byens puls og rum«, har siden den blev stiftet i 1968 rejst rundt i landet under navnet »Danske Kirkedage«. For første gang er turen kommet til hovedstaden, hvor programmet og navnet er blevet støvet af. Og det er ikke tilfældigt, fortæller biskop i Københavns stift Peter Skov-Jakobsen.

»For det første bor vi alle under himlen. Kun himlen er grænsen for, hvad vi mennesker kan finde på. Vi har mange begreber, der udspringer af den forståelse: Mad kan være en himmerigsmundfuld, det gælder også en oplevelse. Samtidig med at vi ønsker at tale om det, vi alle er fælles om, og skabe sublime oplevelser for festivalens gæster, vil vi også bare gerne nå ud til så mange som muligt, og det tror vi bedre, vi kan med det navn. Og så er det jo Kristi Himmelfart,« siger han.

Himmelske Dage handler om tro i alle afskygninger. Formen er inspireret af folkemødet på Bornholm med debatter, samtaler, workshops og koncerter. På festivalen har man omsat tidens populære samtalesaloner til »samtalesofaer«, hvor politikere, skuespillere, debattører og præster byder gæster på en snak. Master Fatman styrer et stort genbrugsmodeshow på Rådhuspladsen, der er fællesspisning i Kødbyen, smagsprøver på det daglige brød i Torvehallerne og Spoken Bible, hvor Bibelen reciteres til meditative toner, plus debatter om alt fra konkurrencesamfund og tantra til religion i politik. Det meste foregår i Indre By.

»Kirkedage har før været noget, man har afholdt i lukkede rum, men vi prøver nu at gå en anden vej. Vi vil være til stede i byen, for kirken handler om at være der, hvor folk er, ikke om at trække sig tilbage uden for samfundet,« siger biskoppen.

»Spændende at klæde salmerne af«

Flere danske kunstnere har sagt ja til at deltage. Blandt andre album- og bogaktuelle Chris Minh Doky, som står bag en jazzmesse i Vor Frue Kirke. Sammen med domprovst Anders Gadegaard har han i flere år arbejdet med at give messen et mere moderne præg.

»Jeg skriver præludium, postludium og står for musikken under hele seancen og orkestrerer gudstjenesten musikalsk. Altså, det er ikke sådan, at man bliver henført til La Fontaine, når man sidder i kirken – jeg prøver at bringe salmerne et andet sted hen, men uden at lave om på liturgien eller melodierne,« siger Chris Minh Doky, som til trods for at have boet en stor del af sit liv i USA føler en særlig tilknytning til de danske salmer.

»Det har været vigtigt for mig at definere, hvad det vil sige, at jeg er født og opvokset i Danmark, og her kommer salmerne ind. Selv om det i dag langt fra er alle, der går i kirke, er vores samfund stadig gennemsyret af vores historie, og jeg er ikke i tvivl om, at den er baseret på mange af de her salmer. Derfor er det spændende at gå ind og afklæde dem, så det kun er melodierne i sig selv, der står tilbage. Og når man så pakker dem ind og præsenterer dem i en mere nutidig og harmonisk kontekst, er der tale om sange, der kunne være skrevet i går.«

Dicte, der udgav albummet »Perfume« i februar, står på scenen lørdag. Hun har tidligere arbejdet sammen med Bibelselskabet, men hendes optræden kommer ikke som sådan til at kredse om religion. Og så alligevel.

»Jeg er måske ovre i mit mere poetiske repertoire for at skabe et roligt rum. Et af mine største hits, »Touch«, tilbage fra dagene med Her Personal Pain (1989-1993, red.), handler faktisk også om længslen efter at tro på Gud. Kunne jeg bare tro på Gud, ville jeg have et sted, jeg virkelig hørte hjemme. Selv om jeg ikke er religiøs som sådan, har jeg et godt og trygt forhold til kirken. Min morfar var biskop i København, så jeg er nærmest opvokset i kirken. Den rummer en særlig ro.«

Den ro, som kirken tilbyder, er kunst og musik en pendant til, mener Dicte.

»Mange religiøse tekster handler om at deale med verdens uretfærdighed, og her griber kirken ind i noget, der ligger dybt i mennesket. Det at skulle overleve uretfærdighed. Kunsten og musikken har også et rum, man kan træde ind i, hvor man kan flytte sig lidt væk fra sin egen egoisme,« siger hun.

Massser af diskussioner

Selvom nybagte forældre i brokvartererne står i kø for at gå til babysalmesang, og de såkaldte spaghettigudstjenester er blevet populære, har kirkerne i Københavns kommune en udfordring.

Her i avisen kunne vi for nylig fortælle, at kun hvert tredje barn i København bliver døbt i folkekirken, mens tallet for resten af landet ligger på 60 procent. Nogle regner med, at under halvdelen af københavnerne vil være medlem af folkekirken om bare seks år. Sideløbende har Ateistisk Selskab kørt en kampagne, der opfordrer danskere til at kvitte medlemskabet. Ifølge selskabet har cirka 7.000 fulgt opfordringen og meldt sig ud via det link, der er blevet spredt på de sociale medier, mens cirka 125 dagligt forlader kirken som medlemmer via samme link.

Under festivalen er DR2-vært m.m. Clement Kjersgaard ordstyrer på debatten »Hvornår vågner folkekirken op?« Han mener, at kirken har stået stille de seneste 25 år, og er langt fra den eneste, der får kritisk taletid de næste dage. Formand for Ateistisk Selskab, stand-up komikeren Anders Stjernholm, deltager for eksempel i arrangementet »Gør religion verden bedre?«, og hans svar er næppe et rungende »ja«.

»Vi har lyst til at vise, hvilket kulturelt og socialt indslag kirken også kan være, men vi vil også meget gerne diskutere. Der er mange holdninger i kirken – vi er jo ikke bare sådan en entydighed. Det er vi ikke, og det kan vi ikke være i følge budskabet selv. Tag bare det nye testamente, det er fuld af skænderier. Derfor lægger vi også op til en række intellektuelle debatter,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Ud over folkekirken er den katolske kirke, de ortodokse kirker, migrantmenigheder og en række frikirker repræsenteret – tilsat en mængde okkultisme og spiritualitet.

»Præget af den kristne arv«

Musiker, forfatter og TV-journalist Kristian Leth inviterer gæster til at fortælle om deres oplevelser med det overnaturlige. Blandt deltagerne sidder bl.a. en astrolog, en shaman, en okkultist og en eksorcist.

»Det kommer selvfølgelig til at foregå i en ramme, der er præget af den kristne arv. Hvis man taler med nogle om ceremoniel magi midt i København, vil der automatisk opstå spørgsmål, som man kun har, hvis man er vokset op i en kristen kultur. Uanset hvordan vi individuelt har det med kristendommen, er vi allesammen formet af den kultur,« siger Kristian Leth, der ser festivalen som et led i en oplysningsproces.

»Vi bor i et land, som har den her specielle, nogle ville sige bizarre, konstruktion, hvor kirken er skrevet ind i vores grundlov. Det er paradoksalt, at vi tror, vi er det mest sekulære land i verden, og samtidig har vi en kirke, der er så forankret i staten. Derfor er det vigtigt, at folk får taget stilling til kirken,« siger Kristian Leth, der optræder med sit nye album »Fremmed Land«, hvor han revser Danmark for at have givet køb på humanismen.

Netop sekularisering skal sættes til debat de næste dage, mener sekretariatsleder ved Himmelske dage, Hans Grishauge.

»I al vores travlhed med at sekularisere vores samfund mister vi et »sprog«. Vi bliver nervøse for at tale om tro, ånd, eksistens, ansvar og andre ting, som vi alle tumler med. Derfor er det vigtigt, at denne festival lægger op til samtale på tværs af den kløft, sekularisering kan skabe – det gør vi blandt andet i de mange sofaer, hvor man kan »date« en politiker eller en præst for en stund.«

Der er dog også plads til andre religioner end kristendommen. Blandt andet i morgen, hvor biskoppen sammen med en imam, en buddhist og en repræsentant for jødedommen inviterer interesserede med på en trosvandring i København.

»Religion har i høj grad noget med visdom at gøre, og ét er, at jeg ved, hvad jeg tror på, men det skal ikke forhindre mig i at få visdom andre steder fra. Det, tror jeg, fører til, at vi får den fornemmelse for de andre, som er vigtig for at vi kan komme videre i dette samfund. Vi skulle nødig gå og være bange for hinanden,« siger Peter Skov-Jakobsen.