Et herligt stakåndet eventyr

Vi kom lidt tættere på en sammenhæng mellem de mange handlingstråde i femte afsnit af »Broen III«, der prioriterer det mørkt eventyrlige frem for den mere fodslæbende realisme.

Godt skåret: Saga Norén (Sofoia Helin) og Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) hos retsmedicinerne. Foto: Carolina Romare Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det der er da ikke realistisk«, sagde kæresten derhjemme foran skærmen, da politifolkene Saga Norén (Sofia Helin) og Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) svingede op foran et begravelsestog, der var på vej ud af kirken, og krævede liget – et af seriens mordofre – udleveret til videre undersøgelse.

Nej, det kan man roligt sige, at det ikke var – realistisk altså. Men hvem har egentlig sagt, at »Broen III« har noget med virkeligheden at gøre? Overhovedet ikke. I virkelighedens verden var den usensitive Saga, hvis manglende empati manuskriptforfatterne nu bruger som komiske åndehuller i den dramatiske, dystre handling, for længst blevet fyret. I den havde Henriks forsvundne familie næppe været en henlagt sag i et arkiv. I den havde de bestialske mord på begge sider af Øresund skabt meget mere røre. I den havde politarbejdet været langt mere systematisk kedsommeligt, næppe egnet for et TV-kamera. »Broen III« ligner måske nok noget, vi kender – de mørke gader, de mange sindssygt flotte natlige panoreringer hen over København og Malmø og over den smukke bro, der forbinder dem. Og med en handling, der tager udgangspunkt i mennesketyper på alle sociale trin af stigen, skildret knapt, men præcist, og sådan som vi nogenlunde kender dem. Men serien er et eventyr. Et dystert, herligt stakåndet et af slagsen. Og det vildt underholdende ved serien er dens evne til simpelthen at presse spektakulær dramatik ind i stort set hver eneste scene. Den nægter sig ikke noget.

Tag nu bare det afsnit, der rullede over skærmen søndag aften: To skudattentater, hvoraf det ene tager livet af narkobagmanden Lucas (Christoffer Læsø), der tilmed til daglig gemte sig bag en identitet som lærer på et center for unge: Hvor fæl kan man være? En brutal kidnapning efter en nærdødsulykke. Makabre brændemærker i mundhulen på ofrene, som straf. Et blodigt selvmord i et badekar. Foruden det menneskelige drama, der også presser sig på i de historier, vi stadig kun svagt kan ane, hvordan hænger sammen.

Lidt mere overskueligt

Lad være, at dialogen måske er en smule kantet i sin knappe form, der kun giver plads for de vigtigste informationer. Lad være, at rollegalleriet er stort og vidtforgrenet, men det er jo også det, der er »Broens« særkende: De mange tråde, der til sidst skal samles på en tilfreddstillende måde. Det var dog, som om det blev lidt mere overskueligt her i femte afsnit. Nu fik vi linket det unge par sammen med Nicolas Bros kunstsamler og hans smukke kone (Anna Björk)- pigen skal ganske enkelt være rugemor for det velhavende par. Og den bestsellerforfatter og livsstilsguru (Reubem Sallmander), som render rundt og bliver forfulgt af en stadig mere uhyggelig stalker (Louise Peterhoff), der tilmed er bedemand, viste sig at være konens bror.

Men hvordan den tidligere Eurovisonstjerne og typehusmatador (Melinda Kinnaman), der bliver skandaliseret efter at være blevet afsløret i at have en affære med en 17-årig mand, der ikke er hendes egen, hænger sammen med resten – det må Saga Norén opklare.

Hvad: »Broen III«, afsnit 5

HVor: DR1, søndag aften kl. 20.