Et forførende frirum

Da Tinus De Schunard arvede en lejlighed i Valby, omdannede han den til et burlesque-teater, komplet med klaver, garderobe, parykker i gardinstangen og karruselhest. Nu planlægger han at åbne sit eget sted i København.

Burlesque-kunstneren Tinus de Schunard Fold sammen
Læs mere

Det er som at komme ind i en anden virkelighed. Udenfor ligger Valby Station. Indenfor ligger en verden, der er ligeså langt fra Valby, som guldglimmer er fra beton.

Væggene i entréen er røde. »Garderoben« har guldfarvede røvballegardiner, gamle lamper og et stort spejl indrammet af elpærer. I soveværelset dominerer en stor rød prinsesseseng med røde lagener. Vi sætter os i stuen. Her har indtil for nylig været scene og plads til 30 gæster. Et tryk af et fresco-maleri er tapeseret på bagvæggen, parykker hænger ned fra gardinstangen, et cocktailbord flyder med kunstige øjenvipper, og i et hjørne hænger en klassisk parisisk karruselhest ned fra loftet.

Tinus’ lille chihuahua, Toulouse, sætter sig på hans skød.

»Jeg har altid været lidt af en ravn,« siger Tinus De Schunard og kigger rundt på de uendeligt mange detaljer, der ligeså godt kunne have været med i en 1920er-caberet i Berlin.

Tinus er vokset op her med sine forældre – »et borgerligt hjem. Min mor var sekretær, min far var murer« – men da hans mor gik bort i 2009, arvede den 21-årige ravn den beskedne 3-værelses i Valby.

»Jeg tænkte: Nu er det min tur. Så skal den sateme også have,« fortæller han.

Han begyndte at omskabe lejligheden til en dekadent burlesquehule. Burlesque er en gammel teaterform, der karikerer verden udenfor med løssluppen sjov og ballade. Tinus har selv lagt ud for lyd og lysudstyr, klaveret i hjørnet og alt det andet, der skal til for at skabe illusionen om en anden verden. Tinus har et borgerligt navn, men deler det ikke med journalister. Virkeligheden får ikke plads i denne lejlighed.

»Jeg har haft en lorteopvækst. Måske er det derfor, jeg er så optaget af illusioner. Måske er det bare fordi, jeg synes, verden kan være lidt ubehagelig, så poleret, pæn og grå. Der skal noget farve ind i det hele. Det var også sådan, det startede oprindeligt: Cabareten var et frirum, hvor man kunne drømme sig væk fra hverdagen,« siger Tinus De Schunard.

Han ligner heller ikke selv den sædvanlige kunde i supermarkedet: En sort tatovering fylder bagsiden af hans ene hånd, store pigge stikker ud af lædervestens skuldre, øjenskygge og eye-liner fremhæver øjnene, og håret – eller illusionen om håret – glider ned til skuldrene. For Tinus handler det om at være tro mod sig selv:

»Man får hurtigt slettet grænsen mellem normalt og unormalt, når man stopper med at lytte efter, hvad folk siger.«

Mens lejligheden forvandledes, samlede han samlede et hold af ligesindede. De begyndte at opføre cabareter fra den hjemmebyggede scene. Snart efter spredte rygtet sig, og lejligheden blev hurtigt fyldt, når Tinus åbnede dørene. Og det gjorde han tit.

»Overboerne har været meget overbærende. Vi kunne blæse KB-Hallen op med det udstyr, vi havde herinde. Den har ikke fået for lidt med sambapiger og burlesque-trunter og hvad-har-vi,« griner Tinus.

Fra starten rettede gruppen sine shows mod »helt almindelige mennesker«, der ledte efter lidt dekadence og en anden form for forførelse end den, som strip, Cult-reklamer og internetporno kan tilbyde.

»Det handler om hele tiden at have en leg med publikum: Hvis I vil se mere, skal jeg have en reaktion fra jer. Der er hele tiden seksuelle undertoner, men i stedet for ordet »sexet« vil jeg hellere kalde det pikant eller forførende. Det handler om at gå lige til grænsen, og måske skubbe lidt til den.«

Til et show med Tinus De Schunards »Cabaret Bohemia« kan man ud over Tinus opleve sangerinder, en tryllekunstner, en ildsluger, akrobater og jazz-sangerinden Ann Farholt som »rapkæftet mama«. Publikum bliver opfordret til at gøre noget ud af tøjet, og de kan risikere, at pigerne danser tæt op af dem eller at tryllekunstneren »stjæler« deres ur.

»Det drillende – teasingen – er forsvundet fra vores samfund. Hvis man ser noget frækt på nettet og skal hurtigere frem til klimaks, så skruer man bare frem. Det er det samme på stripklubber. Mændene vil have en kvinde, der smider tøjet så hurtigt som muligt - og gerne alt tøjet. Og så kan de ikke forstå, hvorfor de sidder der og røvkeder sig. Jeg tror, man har glemt forførelsens kunst.«

Tinus de Schunard er endnu mere detaljeorientert med sine shows, end han er med sin lejlighed. Kostumerne i Cabaret Bohemias forestillinger er håndsyet, så hver detalje er tro mod 1920ernes berliner-cabareter. Musikken er velovervejet. Sangerne synger live. Og hver detalje er finpudset.

»Folk har virkelig høje forventninger til os, og det skal vi indfri - og lidt til. Der må ikke være en finger at sætte på os. Hvis et nummer bliver for kedeligt, så ryger det ud. Hvis man tager den pris for det, som jeg gør, skal folk også have noget ud af det.«

Nu drømmer burlesque-entrepreneuren om at starte en permanent scene i København. Han er i konkrete forhandlinger med investorer, der for nylig har samarbejdet med ham om at få en række shows sat op på natklubben Hive. Det nye sted – alt fra indretning til musik, shows og bartendere – skal være dedikeret til den stemning, man kender fra spillefilm som »Moulin Rouge« eller »Cabaret«.

Pigerne i burlesque ligner ikke pigerne i modekataloger, ikke dem alle sammen i hvert fald, og i Cabaret Bohemia findes kvinderne i alle vægtklasser. Det er en del af Tinus’ opgør med det, han betragter som verdens firkantede syn på skønhed. I hans guld-røde hule skal der være plads til alle: hetero- og homoseksuelle, tykke og tynde, mænd og kvinder, forretningsfolk og kunstnere.

»Hvis man blander gamle transvestitter, rige forretningsfolk og alt muligt andet, så sker der bare et eller andet magisk, der gør, at alle har det skideskægt,« siger Tinus, der håber, at den nye scene kan blive et sted, hvor folk hænger stress, normer og forventningspres i garderoben, når de kommer ind.

»Verden er så styret af, hvad man kan og bør, og folk har så travlt med at være dommere over hinanden. Jeg vil gerne have, at der findes ét sted i verden, hvor alle må være lige, som de er.«

Tinus de Schunard og resten af Cabaret Bohemia kan bl.a. opleves 12. september ved Frederiksberg Runddel i forbindelse med Golden Days. Se mere på Goldendaysfestival.dk og Cabaretbohemia.dk