Erik A. Nielsen: »Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom«

Erik A. Nielsens storværk om Kingo, kristendommen, barokken og enevælden er en af de ti nominerede bøger til Læsernes Bogpris

Erik A. Nielsen: »Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erik A. Nielsens store Kingo-bog med undertitlen ”Barok, enevælde, kristendom” er noget så ekstraordinært som en sprænglærd bog, der samtidig generøst inviterer den almindeligt interesserede læser med til festlighederne.

Ordet barok omgås vi alle sammen til daglig, hvad enten vi pludselig befinder os i en barok situation, morer os over de barokke løjer eller karakteriserer det sære og mærkelige med ordene ”det er helt barokt”. Men ordet barok er også betegnelsen på et kapitel i den europæiske kulturhistorie og bruges som karakteristik af nogle bestemte stiltræk i arkitektur, kunst, musik og litteratur.

Når ordet barok hentes ind i den danske kunst- og åndshistoriske sammenhæng er det første navn, der melder sig, uden tvivl Kingos. Thomas Kingo, 1634-1703, er simpelthen indbegrebet af dansk barok. Men hvad vil det sige at være et barokmenneske eller en barokdigter?

Det er blandt andet det spørgsmål, Erik A. Nielsen besvarer med kraftpræstationen ”Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom”, der indgår som andet bind i et firbindsværk om billedsproget i den kristne tradition. Første bind ”Kristendommens retorik” udkom sidste år og blev belønnet med Georg Brandes-prisen.

Kingos salmer har deres selvskrevne plads i den danske bevidsthedshistorie, og Erik A. Nielsen læser dem efter alle kunstens og kristendommens regler og sætter dem ind i barokkens, enevældens og den personlige karriereplanlægnings perspektiv. I alt er der tale om 500 siders vidende, skarpsindig og inspireret litteratur-læsning og -fortolkning, men Erik A. Nielsens allervigtigste bedrift er den generelle introduktion til et stykke åndshistorie, som kan forekomme fjern og næsten uforståelig for en nutidsdansker.

Erik A. Nielsen skriver om det mangfoldige barokbegreb og om barokkens gennemdisciplinering af tilværelsen, så man ikke alene bliver en hel del klogere på en epoke og dens magtstrukturer og ubønhørlige revselsesideologi, men også begriber, hvordan den strenge disciplinerings møde med den højeste lidenskabelighed resulterer i en Bachs mesterlige fugaer eller for den sags skyld en Kingo-salme som ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” med indledningsordene ”Far, verden, far vel”.

Bydeformen hører til barokkens dominerende sprogformer, og den patriarkalske familiestruktur, hvor børneopdragelsen omfatter tugtelsen med riset, der har ligget i saltlage, spejler i miniatureform enevældens samfundsorden, hvor en ubegrænset ydmyghed kræves i forhold til regenten af Guds nåde.

Imellem den vildeste glans og den stadige bevidsthed om forgængeligheden udfolder barokken sig, vanitas-motivet bogstavelig talt blomstrer, og Erik A. Nielsen introducerer begrebet ”smertevisdom” som et af de øjenåbnende greb, hans bog er velsignet rig på. Øjenåbnende er det også, når han kalder Kingo en af dansk litteraturs betydeligste politiske forfattere med henvisning til hans forherligelse af magten.

Erik A. Nielsen har skrevet en Kingo-bog som balancerer eksemplarisk mellem de sprænglærde og skarpsindige tekstlæsninger, den uforbeholdne glæde ved ”de store steder” hos Kingo og de stimulerende billeder af barokkens og enevældens ånds- og samfundsorden. Et storværk.

Erik A. Nielsen, der er født 1941, er professor ved Københavns Universitet.

Har skrevet en lang række litteraturvidenskabelige og -historiske værker som for eksempel ”Modernismen i dansk lyrik 1870-1970” (1976), ”Søvnløshed” (1982) og disputatsen ”Holbergs komik” (1984). Ikke mindst har han beskæftiget sig med krydsfeltet mellem kristendom og litteratur i bøger som ”Solens fødsel – seks tekster om kristendommens hemmeligheder” (1998) og ”Skrevet af Helligånden” (2005).

I 2009 fik han Georg Brandes-prisen for ”Kristendommens retorik. Den kristne digtnings billedformer”, det første bind i firbindsværket ”Billed-Sprog”.

Stem her