Erfaren TV-mand om TV 2-dokumentar: »God journalistisk etik kan man næppe kalde det«
Den kendte dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen retter en skarp kritik mod TV 2s dokumentar »Daginstitutioner bag facaden«.

Den kendte dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen retter en skarp kritik mod TV 2s dokumentar »Daginstitutioner bag facaden«.

En af dansk dokumentarfilms mest prominente udøvere, Christoffer Guldbrandsen, siger, at TV 2s dokumentarfilm om københavnske børneinstitutioner, »Daginstitutioner bag facaden«, på flere punkter bryder med god journalistisk etik.
Dokumentarfilmen, der blev vist tirsdag, viser kritisable forhold i 22 ud af Københavns Kommunes omkring 400 daginstitutioner, der i en intern evaluering har fået såkaldte røde anmærkninger for deres arbejde med området »Sociale relationer – barn/voksenkontakt«.