Er juleudsmykningen på D'Angleterre kitch eller cool konceptkunst?

Julelyset blev tændt på Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København fredag d. 24. november 2017. Men er det pænt? (Foto:Martin Sylvest/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hotel d’Angleterres juleudsmykning er i år på den ene side en sært kitschet affære og på den anden side noget, der ligner en omgang cool konceptkunst.

Meget kan man sige om intellektuel billedkunst, hvor ideen er det absolut afgørende for værket. Men hyggelig er conceptual art ikke. Og med jul har idékunst heller ikke meget at gøre.

Hotel d’Angleterre er en af flere fornemme bygninger på Kongens Nytorv, der sammen med for eksempel Det Kongelige Teater, Charlottenborg og Trotts Palæ, hvor Frankrig har ambassade, skulle gøre den plads, der blev navngivet efter kongemagten, til byens allerfornemste. Og Hotel d’Angleterre, der med en ombygning foretaget af blandt andre Vilhelm Dahlerup (som også tegnede Det Kongelige Teater) i 1870erne har med sit klassicistiske præg bidraget til at højne kvarterets æstetiske anseelse.

Det har Hotel d’Angleterres juleudsmykning som regel også. Med årene udviklede tændingen af lysene på Angleterres facade sig til noget af en københavnerbegivenhed. Og flere gange var pynten også snarere under- end overspillet. Meget enkel. Klassisk. Elegant. Stilfuld.

Andre år kammede belysningen og enorme kunstige istapper over i en mere vulgær og overlæsset retning, hvor man frygtede, at taget ville falde ned. Denne gang kan man også finde en del Disney-agtig pynt ved førstesalen - det må være for de mindste gæster - mens facaden er domineret af nogle skærme, der ligner kalenderlåger. På de lukkede af dem daler en salig sne, der nok kan få en forbipasserende eller to til at overveje, hvornår det er tid til en julebryg. Formodentlig kan man også få det på hotellet, hvis indgang vogtes af to af Bjørn Wiinblads høje garderfigurer.

Der er tal på lågerne - meget conceptkunstagtigt – og en silhuet forestillende H.C. Andersen, der som sådan ikke var en glad julegris men alligevel ofte forbindes med børnenes fest.

Når man har en stor facade, er det med kalenderlågerne i sig selv sjovt fundet på, og hos genboen på Kunstakademiet må der være flere årgange af billedkunststuderende, der drømmer om at bruge skærmene til en eller anden form for realisering af et personligt projekt. Skærme er en enormt vigtig del af concept- og videokunst. Taknemmelige er de også, for man kan fylde dem med hvad som helst.

I de decembergrå dagtimer er skærmene en noget bleg affære. Men efter mørkets frembrud kommer der blus på lampen, og allerede nogle få dage ind i december står det klart for den litterært trænede, at billederne refererer til H.C. Andersens eventyr. Det står også på en skilt på en af ruderne.

Kalendermotivet på det fine gamle hotel er i hvert fald noget, man ikke kan undgå at lægge mærke til på den store byggeplads, hvor der i øvrigt også er et julemarked, der ligger en klasse over de fleste, men det er ikke en juleudsmykning for puritanere og minimalister, der – med julesangen - ville ønske, at Hotel d’Angleterre blot ikke rørte ved de gamle juletraditioner, der var snarere under- end overspillede. Meget enkle. Klassiske. Elegante. Stilfulde. Ak.